Kong Hans Have er sammen med borgerne forvandlet fra en flad græsplæne, som ingen brugte, til en frodig, kuperet have til udfoldelse og afslapning for borgerne.
En grøn og levende by forudsætter, at kommunale og private arealer udvikles i sammenhæng. Gladsaxe Kommune skal være en mangfoldig by, der summer af liv, er let at bevæge sig rundt i og har mange grønne åndehuller med varieret bynatur og naturområder med stor biodiversitet. Vi prioriterer nem adgang til grønne områder for alle og arbejder strategisk med at koble byens liv og det grønne med mulighed for bevægelse og udfoldelse.
Eksempler på Grøn og levende by:
Gladsaxe leverer endnu engang klimaløsninger i verdensklasse
Kong Hans Have blev i 2019 udvalgt til at komme med i Cities100-rapporten. Kong Hans Have er et grønt område nær Buddinge Station i Gladsaxe, som er blevet forvandlet fra en flad græsplæne, som ingen brugte, til en frodig, kuperet have til udfoldelse og afslapning for borgerne. Samtidig fungerer haven som klimatilpasning, der forebygger oversvømmelser i området ved skybrud.
Det er anden gang, at Gladsaxe kommer på verdenskortet med en klimaløsning. Første gang var i 2017, hvor den daværende Cities100 rapport stillede skarpt på klimakvarteret i Høje Gladsaxe, hvor der er etableret en omfattende løsning til regnvandshåndtering, der samtidig forbedrer områdets dyre- og planteliv og giver borgerne mulighed for at dyrke flere uformelle sports- og fritidsaktiviteter.
Læs hele nyheden