SOSU-elever
I Gladsaxe Kommune byder vi social- og sundhedshjælper- og assistentelever velkommen med et godt mix af faglige forventninger, gode kolleger og et skarpt blik på det, du som elev er her for: Nemlig at lære det, der skal til, for at du kan få et godt arbejdsliv som social- og sundhedshjælper eller -assistent.
EUX-elev mod social- og sundhedsassistent
Drømmer du om både studentereksamen og en erhvervsuddannelse i et hug?
Så er du muligvis vores nye EUX-elev!
EUX er for dig, som gerne vil tage din gymnasieuddannelse samtidig med, at du tager en erhvervsuddannelse. Når du er i skole, har du både gymnasiefag og erhvervsfag rettet mod social- og sundhedsassistent.
Du kan læse mere om uddannelsen her.
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til vores uddannelseskonsulent.
Læs mere
Du kan forvente, at:
- vi giver dig mulighed for at arbejde med at løse plejeopgaver i samarbejde med kommunens borgere
- hvis du er hjælperelev, vil blive tilknyttet to forskellige praktiksteder; i din første praktik på et seniorcenter og i din anden praktik i hjemmeplejen.
- hvis du er assistentelev, at du i løbet af din uddannelse bliver tilknyttet praktiksteder i både hjemmeplejen og på et seniorcenter
- vi sørger for, at du bliver tilknyttet en praktikvejleder
Vi forventer , at du:
- opfylder kravene til optagelse på uddannelsen
- udviser engagement og tør gå i dialog med både borgere, kolleger og praktikvejlederen om at løse opgaverne
- er opsat på at nå en høj faglighed og kan lide at lære nyt
- er god til at skabe tillid og respekt i samvær med andre, blandt andet fordi du er god til at lytte, anerkende andre og samarbejde
- selv kender målene med praktikken og tager ansvar for at nå dem
- er dygtig, ansvarlig og stabil, både i skole og praktik
- er røgfri i arbejdstiden
I Gladsaxe Kommune har vi en høj faglighed. Vi anerkender hinandens synspunkter og er loyale over for politiske og ledelsesmæssige beslutninger. Det er vigtigt for os, at borgeren har tillid til os – vi gør det, vi siger, og vi siger det, vi gør.
Social- og sundhedsassistentelever ansættes 37 timer pr. uge og aflønnes efter FOA’s overenskomst (FOA: Fag og Arbejde – Fagforening og A-kasse). Er du over 25 år kan du søge om voksenelevløn, hvis du kan dokumentere, at du har sammenlagt 1 års erfaring dvs. minimum 24 timer ugentligt inden for faget inden for de sidste 4 år.
Løn
Din løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FOA.