Kunstforeningen
Kunstforeningen blev stiftet i 1988 og tæller ca. 150 medlemmer. Som medlemmer optages ansatte i Gladsaxe Kommune samt tidligere medarbejdere, der er gået på efterløn eller pension. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til, interessen og forståelse for alle former for kunst og kunsthåndværk blandt medlemmerne.
Bortlodning af kunstværker og spændende arrangementer
Ved den årlige generalforsamling i februar er der bortlodning af kunstværker. Kunstforeningens bestyrelse indkøber i løbet af året værkerne, som kan være billedkunst, skulpturer og kunsthåndværk. Herudover arrangerer foreningen interessante medlemsarrangementer.
Du kan deltage i lodtrækningen på generalforsamlingen, hvis du har været medlem i hele det foregående år. Hvis du melder dig ind midt på året, har du mulighed for at betale med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar i det aktuelle år. Hvis du er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, så kan du udfylde en fuldmagt og en prioriteringsliste, som f.eks. en kollega kan medbringe til generalforsamlingen.
Indkøbt kunst lægges i kataloget efterhånden som bestyrelsen for Kunstforeningen køber nye værker. Du kan se det seneste katalog med indkøbt kunst herunder.
Kan ske ved henvendelse til Kunstforeningens postkasse kuf@gladsaxe.dk.
Det koster 50 kroner om måneden, som bliver trukket via din lønseddel. Hvis du melder dig ind midt på året, har du mulighed for at betale med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar i det aktuelle år.