På Gladsaxedagen lørdag 27. august 2022 har du mulighed for at sælge mad, hvis du har en etableret food truck eller lignende madbod, du kan stille op på dagen.
Vi vil gerne have et bredt udbud af mad, så der både er noget dansk, udenlandsk, billigt og lidt dyrere mad på pladsen. På den måde er der noget for enhver smag og pengepung blandt de ca. 10.000 gæster, der besøger os i løbet af dagen.
Vi forventer i år at have brug for 10 food trucks/boder. Vi har lavet aftaler med de sælgere, der skal deltage på Gladsaxedagen i år.
Praktisk
- Opstilling kan ske på dagen fra klokken 10.
- Food trucken/boden skal være aktiv senest klokken 13 og kan lukke igen tidligst klokken 17 - senest klokken 22 afhængig af placering.
- Hver truck/bod vil få elektricitet stillet til rådighed. En fase med 16 amp. Medbring selv forlængerledning
- Gladsaxe Kommune har fokus på bæredygtighed og genanvendelse. Boder, der har udskænkning af drikkevarer i plastglas, skal derfor indgå i et pantsystem, som vi etablerer.
- Øvrigt affald fra boderne skal sorteres og afleveres i de opstillede sorteringsbeholdere til affald.
- I skal være villige til at modtage fribilletter til mad og drikke, som Gladsaxe Kommune efterfølgende afregner for.
- Trucken/boden skal have godkendt autorisation og CVR-nummer til at sælge mad/drikke.
- Trucken/boden skal selv sørge for at søge lejlighedstilladelse til eventuel udskænkning af alkohol via onlineformular hos Politiet.
Vigtige datoer
1. juni får I besked, om jeres truck/bod får en plads på Gladsaxedagen.
17. juni skal deltagergebyret på 1000 kr. være betalt.
5. august får I anvist jeres præcise plads på området.
27. august går det løs på Gladsaxedagen 2022.