---
title: "Om Gladsaxe Stadsarkiv"
date: "2025-12-18"
created: "2024-03-07"
tags:
  - "Gladsaxe Byarkiv"
  - "årsberetning for Gladsaxe Byarkivs lokalhistoriske afdeling"
  - "ansatte i Gladsaxe Byarkiv"
  - "kontaktoplysninger"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Gladsaxe Stadsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/gladsaxe-stadsarkiv)

                [Om Gladsaxe Stadsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/gladsaxe-stadsarkiv/om-gladsaxe-stadsarkiv)

# Om Gladsaxe Stadsarkiv

Gladsaxe Stadsarkiv består af kommunearkivet og en lokalhistorisk samling. Arkivet har to vigtige arbejdsområder:

- Vi hjælper borgerne, og
- Vi hjælper de kommunale forvaltninger

Derfor samler vi papirer, protokoller, lokale aviser, erindringer og meget andet, som kan hjælpe dig med lige netop dit spørgsmål.

For eksempel kan vi ofte hjælpe, hvis

- [Du har mistet dit afgangsbevis fra folkeskolen eller har brug for dokumentation for, at du har været indskrevet i folkeskolen](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/a5fd0b51-fa78-4451-9eda-44c0d9b9f116 "Du har mistet dit afgangsbevis fra folkeskolen eller har brug for dokumentation for, at du har været indskrevet i folkeskolen")
- [Du søger oplysninger om din slægt i folkeregisterkortene](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/4f4313b5-e5c0-457b-a927-4c2ce960710d "Du søger oplysninger om din slægt i folkeregisterkortene")
- Du er en myndighed, der leder efter arvinger
- [Du er slægtsforsker eller lokalhistoriker og vil bruge de gratis hjælpemidler](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/559414f7-fd24-4a70-bdf5-95cbcb8140f6 "Du er slægtsforsker eller lokalhistoriker og vil bruge de gratis hjælpemidler")

Vi har registreret de fleste af vores cirka 10 kilometer arkivalier i [Arkivfinder](https://arkivfinder.dk/glx-arkiv/ "Arkivfinder").

Du kan uden videre se rigtig meget af det, vi har. Noget er dog utilgængeligt. Det betyder, at en lovgivning gør, at du ikke bare kan få lov at kigge, men skal søge om adgang. Og rigtig meget skal bestilles frem, fordi det står fysisk under rådhuset.

Herunder kan du læse lidt om arkivets arbejde.

## Arkivets arbejde

###

                                    Årsberetning

Gladsaxe Byarkiv udgiver en årlig beretning om arbejdet med formidling af samlingerne. Beretningen sikrer, at borgere og politikere kan følge med i arkivets arbejde. Du er også meget velkommen til at læse med.

- [Årsberetning 2024](https://gladsaxe.dk/p/Filer SKOHR-DIA-BYS/Byarkiv/Aarsberetning/Gladsaxe-Byarkiv-Årsberetning-2024-Folder-A4-TG.pdf "Gladsaxe-Byarkiv-Årsberetning-2024-Folder-A4-TG.pdf")
- [Årsberetning 2023](https://gladsaxe.dk/p/Filer SKOHR-DIA-BYS/Byarkiv/Aarsberetning/Årsberetning-2023.pdf "Årsberetning-2023.pdf")
- [Årsberetning 2022](https://gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/72540623-609b-40e5-50a6-08dc33b0acdc)
- [Årsberetning 2021](https://gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/853a05c5-1cf5-485e-508c-08dc33b0acdc)
- [Årsberetning 2020](https://gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/8b7a6d95-432d-4b15-4fc2-08dc33b0acdc)
- [Årsberetning 2019](https://gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/033c615f-40ff-4474-5095-08dc33b0acdc)
- [Årsberetning 2018](https://gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/c6c4a391-7b5c-4cfb-4fc5-08dc33b0acdc)
- [Årsberetning 2017](https://gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/1b2c861d-5f9e-479f-4f9e-08dc33b0acdc)
- [Årsberetning 2016](https://gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/cad7b1a8-68d4-4631-5056-08dc33b0acdc)
- [Årsberetning 2015](https://gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/26b72ac9-fc65-4b6e-500a-08dc33b0acdc)
- [Årsberetning 2014](https://gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/b6f0b4ab-e87b-48f3-5100-08dc33b0acdc)

###

                                    Aflevering af private arkivalier

På stadsarkivets læsesal står alle det materiale, som borgerne afleverer. Arkivet modtager gerne jeres gamle grundejerforeningsarkiv, spejdernes dagbøger, idrætsklubbernes papirer og alt muligt andet, der viser, hvordan det er at være borger i Gladsaxe.

![Lokalhistorisk Afdelings læsesal](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/d0ce9173-ecab-41eb-cb1d-08dc36def874?width=800)

Arkivet siger ja tak til det meste, når det gælder papirarkivalier. Dog går grænsen ved større firmaarkiver, som der ikke er mulighed for at opbevare. Hvis der der i mod er bevaret fire regnskabsbøger fra købmandsforretningen på hjørnet, tager vi gerne imod dem.

Gladsaxe Stadsarkiv modtager en stor mængde nye billeder hvert år. Billederne skannes og vises i arkivets digitale database, Gladsaxebilleder.

Billeder afleveres på Gladsaxe Stadsarkivs læsesal i åbningstiden eller efter anden aftale. Oftest låner og skanner vi originalfotografier på stedet, og du får originalen med hjem igen. Hvis intet andet er ønsket fra givers side, bliver billedet gjort tilgængeligt for download i lav opløsning.

Der er mulighed for at lægge vandmærke henover billederne. I så fald kan de ses af andre, men ikke downloades uden særlig tilladelse fra den, der har taget og/eller doneret billedet. Billeder uden vandmærke deles ofte i grupper på Facebook - både private og på arkivets egen Facebookside.

Hvis du har noget, som du synes kan være af interesse for andre og for eftertiden, så ring til arkivet på 39 57 61 01 og fortæl om det.

Arkivalier omfatter ikke genstande. Disse skal afleveres på et museum. Du kan spørge Museet på Kroppedal, da de også dækker Gladsaxe Kommune på det museale område.

###

                                    Gladsaxe Stadsarkivs vedtægt

Den 28. oktober 2025 vedtog Økonomiudvalget, at det tidligere Gladsaxe Byarkiv fremover hedder Gladsaxe Stadsarkiv.

Vedtægterne fortæller, hvad arkivets opgaver er, og hvem vi refererer til.

![Gladsaxe Byarkivs læsesal](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/263f7f18-0052-4802-cb71-08dc36def874?width=800)

[Gladsaxe-Stadsarkivs-vedtægter.pdf](https://gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/69cb45e2-51a4-41fa-c2b5-08de3554d60d)

### Besøg stadsarkivets læsesal

                                Gladsaxe Hovedbibliotek, 2. sal

                                        Søborg

                                        Hovedgade 220, 2860 Søborg

### Skriv til os

stadsarkiv@gladsaxe.dk

**Ring til os**

Mandag til fredag kl. 9-14

Telefon 39 57 61 01, hvis det handler om lokalhistorie

Telefon 39 57 51 37, hvis du skal bruge et afgangsbevis eller information fra kommunearkivet
