Musik værksted i 2. klasse er en fortsættelse af forløbet i 0. klasse og 1. klasse. Har du lyst til at lære meget mere om musik og prøve forskellige instrumenter af? Så er musikværksted lige noget for dig! Er du nybegynder, kan du godt starte her.
På musik værkstedet leger vi stadig med rytmer og sange, men vigtigt er, at vi skal spille på instrumenter og lære at spille enkle musikstykker sammen.
Undervisningen handler stadig om at spille sammen, og du vil i løbet af skoleåret prøve at spille på instrumenter fra de forskellige instrumentgrupper; træblæsere, messingblæsere, strygere, strengeinstrumenter og slagtøj. Det kan også give dig en idé om, der er et instrument, du ku' tænke dig at lære at spille på.
Der er to musiklærere til holdets 12 elever og en lektion varer 60 minutter. På nogle skoler er holdet på 6 elever med 1 musiklærer. I løbet af året vil holdet enten få besøg af eller besøge nogle af GMB's musikere for at opleve deres særlige instrument.
Undervisningen ligger som regel efter 0. klassernes og 1. klassernes undervisning. Stadig i SFO-tiden og stadig i samarbejde med SFO-en.
Er der ikke tilmeldinger nok til et hold på din egen skole, har du mulighed for at komme på musik værksted på en skole i nærheden af din egen.
Pris: 313,00 kr. pr. måned i 21/22 (10 måneder pr. skoleår)
Musik værksted for 2. klasse
Musik værksted for 2. klasse
×Link kopieret:
https://gladsaxe.dk /kommunen/gladsaxe-musik-og-billedskole/musikskole/musik-for-boern-fra-6-til-9-aar/musik-vaerksted-for-2-klasse