Rygere har fem gange større chance for at blive røgfri ved hjælp af rådgivning og rygestopmedicin.
Hvis du gerne vil stoppe med at ryge, kan vi hjælpe og guide dig. Vi har flere forskellige typer af rygestopkurser, og vi håber, at der er et, der passer til dig.
Du er altid velkommen til at kontakte vores rygestopkoordinator for at få mere information om rygestoptilbud. Kontaktoplysningerne står nederst på siden. Du kan også sende en SMS til 1910 og skrive SLUT, og du vil blive ringet op af en rygestopkoordinator.
Gladsaxe Kvitter Tobakken et kursus for dig, der ønsker at tilmelde dig et forløb, enten alene, som par eller som hold – og blive klogere på rygestop på en ny, dynamisk, social og inspirerende måde. Alle der ønsker at stoppe med at ryge, bruge snus eller andre former for tobak, kan deltage.
Når du deltager i Gladsaxe Kvitter, kan du få hjælp, inspiration og støtte til at ”Kvitte Tobakken” i godt selskab. Du skal ikke være stoppet når du starter på forløbet. Men vi forventer, at du har et ønske om at stoppe med at bruge tobak – og at du undervejs på kurset vil gøre dit bedste og støtte op om din gruppe.
Hvad kan jeg forvente af Gladsaxe Kvitter
På Gladsaxe Kvitter er der plads til omkring 60 deltagere, der bliver inddelt i hold på ca. 7 personer. På hver mødegang vil der være ½ times rygestopcafé, ½ times fælles oplæg og igen en ½ times samtale med gruppens egen professionelle rygestoprådgiver om selve rygestoppet.
Gladsaxe Kvitter løber over syv uger med syv mødegange á 1½ timers varighed pr. gang. Her vil du blive klogere på afhængighed, fordele ved rygestop, få hjælp til rygestop og vedligeholdelse af dit rygestop. Der bliver fastsat en fælles stopdag for hele holdet.
Du er velkommen til at tage en ven, veninde eller partner med, som kan støtte dig undervejs. Som deltager kan du få tilskud til nikotinprodukter undervejs på Gladsaxe Kvitter.
Vind præmier
Når forløbet er slut, er der en præmie til den gruppe, hvor flest deltagere er stoppet med at bruge tobak. Hver gang trækkes der lod om gavekort til oplevelser eller andet.
Hvornår?
Gladsaxe Kvitter Tobakken skydes i gang mandag den 24. oktober 2022 kl. 17.00- 18.30, herefter mødes vi seks tirsdage, og sidste mødegang er den 5. december 2022.
Hvor?
Gladsaxe Kvitter Tobakken” foregår som caféarrangementer i ” Rådhushallen på Gladsaxe Rådhus
Tilmelding
Kontakt os for at høre nærmere eller for tilmelding.
Send en SMS til 1910 og skriv Slut, eller tilmeld dig her på siden.
Rygestop online er et rygestop kursus for dig, der ønsker at følge et forløb sammen med andre rygestoppere på afstand.
Hvad kan jeg forvente af kurset Rygestop online
På kurset får du støtte, tips og gode idéer til, hvordan du holder tankerne væk fra cigaretterne - og du lærer at tackle rygetrangen, når den alligevel opstår.
Rygestopkurset løber over 8 uger med 6 mødegange 1,5 - 2 timer pr. mødegang. Hver mødegang indeholder en runde med taletid til den enkelte samt erfaringsudveksling deltagerne imellem. Desuden er der til alle mødegange et særligt fagligt tema.
De to første mødegange bruges til forberedelse af rygestoppet. Vi aftaler en fælles stopdag for hele holdet, som ligger mellem anden og tredje mødegang.
De 6 mødegange
- møde: Rygehistorie, rygeprofil, fordele og ulemper ved rygestop og helbredsfordele ved et rygestop
- møde: Nikotinafhængighed, abstinenser og nikotinerstatning
RYGESTOP
- møde: Risikosituationer, belønning og netværk
- møde: Helbredsfordele, fysisk aktivitet, stress og humørsvingninger
- møde: Kost, vedligeholdelse af rygestoppet, risikosituationer fremover og nedtrapning af nikotinerstatning
- møde: Vedligehold rygestop
Hvor
Kurset afholdes for en gruppe på 6 deltagere på Microsoft Teams, et nemt og gratis online-forum, og det ledes af en rygestopinstruktør. Har du en computer/tablet med kamera og høretelefoner samt en stabil internetforbindelse, så kan du sagtens være med her.
Hvornår
Der starter løbende kurser. Kontakt os og hør nærmere.
Røgfrit Liv er et rygestop kursus for dig, der ønsker at følge et forløb sammen med andre rygestoppere. Vi forventer, at du har et ønske om at stoppe med at ryge – og at du undervejs på kurset vil gøre dit bedste.
Hvad kan jeg forvente af kurset Røgfrit Liv
På kurset får du støtte, tips og gode idéer til, hvordan du holder tankerne væk fra cigaretterne - og du lærer at tackle rygetrangen, når den alligevel opstår.
Rygestopkurset løber over 8 uger med 6 mødegange á 2 timers varighed pr. gang. Hver mødegang indeholder en runde med taletid til den enkelte samt erfaringsudveksling deltagerne imellem. Desuden er der til alle mødegange et særligt fagligt tema.
De to første mødegange bruges til forberedelse af rygestoppet. Vi aftaler en fælles stopdag, for hele holdet, som ligger mellem anden og tredje mødegang.
De 6 mødegange
- møde: Rygehistorie, rygeprofil, fordele og ulemper ved rygestop og helbredsfordele ved et rygestop
- møde: Nikotinafhængighed, abstinenser og nikotinerstatning
- møde: Risikosituationer, belønning og netværk
- møde: Helbredsfordele, fysisk aktivitet, stress og humørsvingninger
- møde: Kost, vedligeholdelse af rygestoppet, risikosituationer fremover og nedtrapning af nikotinerstatning
- møde: Vedligehold rygestop
Hvor
Forebyggelsescentret Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg eller i lokalområdet i kommunen.
Hvornår
Der starter løbende kurser, som foregår i dagtimerne og sen eftermiddag. Kontakt os og hør nærmere.
Rygestop kursus for dig der kan lide at være udendørs og har lyst til at prøve noget andet end de traditionelle rygestopkurser. Vær opmærksom på, at du skal kunne gå 3-4 km for at deltage.
Rygestop med walk and talk
Kurset afholdes i sommerhalvåret og foregår primært udendørs i byens parker og naturen omkring mødestedet. Kurset løber over 6-8 uger med 6 mødegange á 2 timers varighed pr. gang. De 2 første mødegange bruges til forberedelse af rygestoppet. Vi aftaler en fælles stopdag for hele holdet, som ligger mellem anden og tredje mødegang.
Faste elementer til møderne
- Walk and talk
- Gruppesamvær og samtaler
- Sanseoplevelser
- Abstinenshåndtering
- Mulighed for individuel dialog
- Et fagligt tema
Hvor
Mødested: Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg.
Mødestedet kan være et andet sted i kommunen, dette oplyses ved tilmelding.
Hvornår
Der starter løbende kurser, som foregår sen eftermiddag. Kontakt os og hør nærmere.
Kom og Kvit er et rygestopkursus for dig, der ønsker at følge et forløb sammen med andre rygestoppere. Vi forventer, at du har et ønske om at stoppe med at ryge – og at du undervejs på kurset vil gøre dit bedste.
Rygestopkursus med 8 mødegange
Kom og Kvit er et tilbud til dig, der ønsker et kursus med lidt flere mødegange og et mere dialogbaseret forløb.
Hvad kan jeg forvente
På kurset får du støtte, tips og gode idéer til, hvordan du holder tankerne væk fra cigaretterne - og du lærer at tackle rygetrangen, når den alligevel opstår.
Kom og Kvit løber over 8 uger med 8 mødegange, hvoraf de fire første er af 2 timers varighed og de fire sidste af 1½ times varighed. Møderne er tilrettelagt, så du sammen med de andre deltagere får mulighed for at dele erfaringer og støtte hinanden. Desuden er der til alle mødegange et særligt emne. Kom og Kvit er en kombination af dialog samt lyd og filmklip. De første mødegange bruges til forberedelse af rygestoppet. Vi aftaler en fælles stopdag for hele holdet, som oftest ligger mellem tredje og fjerde mødegang.
Emnerne for de 8 møder er
- Tag styringen: Hvordan virker nikotin? Hvad betyder rygning for dig?
- På toppen: Hvad sker der med kroppen? Hvad vil du bruge energien til?
- Motiver dig selv: Hvordan holder man rygetrangen fra livet? Hvad får dig til at holde fast?
- Her og nu: Hvad ryger med røgen? Følelser, dit nye jeg og håndtering.
- Grib chancen: Hvad er vigtigt for dig? Hvordan vil du være? Udvikling og frihed.
- Bevar styrken: Hvad kan du gøre for at håndtere rygetrangen?
- Opbakning: Hvad er god støtte? Hvad kan du gøre, når de andre ryger?
- Nye muligheder: Hvad vinder du? Muligheder, drømme og livskvalitet.
Hvor
Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg eller i lokalområdet i kommunen.
Hvornår
Der starter kurser 1-2 gange årligt, som foregår sen eftermiddag. Kontakt os og hør nærmere.
Hænger lungerne langt ud af halsen, når du er kommet op ad trappen? Og er du nødt til at droppe skiferien, fordi du har røget pengene op? Hold op - der er masser af hjælp at hente!
Gladsaxe Kommune tilbyder rygestop for unge. Et kursus løber over seks uger, og her kan du mødes med andre, som også gerne vil kvitte cigaretterne, og hvor en instruktør hjælper jer med det. Der kan også aftales individuel rådgivning.
Vil du stoppe med at ryge?
Skriv til vores rygestopkoordinator, så kan du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at blive røgfri. Lad os også høre, hvis I er flere, som har lyst til at stoppe sammen.
For dig, der ikke kan følge et rygestopforløb
Hvis du ønsker at stoppe med at ryge, men på grund af særlige behov eller omstændigheder ikke kan følge et rygestopforløb på hold, har du mulighed for at mødes med en rådgiver op til fem gange. Rygestoprådgiveren forholder sig til netop din situation. Ved behov kan samtalen afholdelse på engelsk eller med tolk.
Hvad arbejder vi med sammen
På et individuelt rygestopforløb arbejder du med:
- At nedsætte dit tobaksforbrug og god forberedelse af dit rygestop
- Ideer til at bryde dine rygevaner og fastholde nye gode vaner
- Redskaber og ideer til, hvordan du kan holde tankerne væk fra tobakken og tackle rygetrangen, når den opstår
Støtte til at holde fast i din beslutning om at forblive røgfri, også når du bliver fristet!
Hvor
Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg
Hvornår
Datoer for individuelle rygestopforløb aftales individuelt i samarbejde med rygestoprådgiver. Typisk aftales møder en gang om ugen i starten og med større interval sidst i forløbet.
If you would like to quit smoking, while you due to special needs or circumstances cannot follow a quit-smoking-program in a group, you have an opportunity to meet with a counselor up to five times. The quit-smoking-counselor will relate to your particular situation.
We will help you
In an individual quit-smoking-program, you will be working with
- reduction of your tobacco consumption and proper preparation for when you quit smoking,
- ideas for breaking you smoking habits and maintaining good new habits,
- tools and ideas for how to keep your mind off the tobacco and tackling the desire to smoke when it appears,
- support to stick with your decision about not smoking, also when you are tempted!
Where
Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg
When
Dates for individual quit-smoking-programs are agreed upon individually together with a quit-smoking-counselor. Typically, meetings are arranged once per week in the beginning, and less frequently later in the process.
Gratis rådgivning
Stoplinjen er en gratis telefonrådgivning, hvor du anonymt kan tale med en erfaren rygestoprådgiver. Her kan du stille spørgsmål og få gode tips, hvis du vil stoppe med at ryge, har brug for opbakning eller er begyndt at ryge igen.
Individuelt forløb
Som borger i Gladsaxe Kommune kan du både få vejledning og et individuelt forløb på dine præmisser.
Det er dig, der bestemmer emnerne. Stopliniens rådgivere tager udgangspunkt i dine spørgsmål og overvejelser i forbindelse med rygning uden at moralisere og give dårlig samvittighed.
Kontakt Stoplinjen
Kontakt Stoplinjen på 80 31 31 31 eller sms teksten ”rygestop” til 1231 og bliv ringet op af en rygestoprådgiver.
E-kvit
E-Kvit er et digitalt stopprogram, der er skræddersyet til lige netop dig med de hjælpemidler, du har brug for. Programmet følger dig igennem hele processen - fra du fastsætter din stopdag, og til du er røgfri. For at give dig den bedst mulige støtte indeholder programmet både videoer, tips og øvelser.
Du har også mulighed for at hente den gratis app, og bruge E-kvit på din mobiltelefon. På den måde vil du hele tiden kunne hente information til dit rygestop.
Xhale
Hvis du er ung, kan du også prøve det digitale rygestopforløb Xhale.dk. Det digitale rygestopforløb som du kan køre enten gennem en app eller over nettet. Du kan for eksempel udfordre dig selv til en pause eller selv sætte en dato for dit rygestop. Det er dig, der har kontrollen. Undervejs kan du få beskeder med tips og hjælp, så du hele tiden kan få den støtte, du har brug for. Du kan følge dit rygestop på din personlige side, hvor du også kan se videoer og blogge med andre rygestoppere.
Hjælp og vejledning
Du kan få hjælp og vejledning til brug af nikotinprodukter hos din læge eller på apoteket.
Nikotinprodukter er hovedsageligt for meget afhængige rygere. Du kan evt. bruge Stopliniens afhængighedstest til at finde ud af, om nikotinprodukter er noget for dig. Det er også en god idé at tale med sin læge om nikotinerstatning.
Gravid og ammende
Gravide og kvinder, der ammer, samt hjertepatienter bør altid tale med deres læge, før de bruger nikotinprodukter.
Hvad koster produkter til nikotinafvending
Det koster 20-25 kroner om dagen at bruge nikotinprodukter til rygeafvænning - alt efter størrelsen af pakkerne og stedet, hvor det købes.
Nikotinprodukter bør højst bruges i 3-4 måneder – og aldrig længere end et halvt år.
Få hjælp på apoteket
På alle apoteker kan du få en snak med personalet om brugen af nikotinprodukter. Du kan få rådgivning om hvilke nikotinprodukter, der vil være bedst egnet til netop dit rygestop.
Er du borger i Gladsaxe Kommune og over 18 år, har du mulighed for, i en periode, at modtage tilskud til rygestopmedicin i håndkøb eller på recept, hvis du samtidig følger et rygestoptilbud i kommunen. Hvis du er gravid, kan du modtage tilskud, når rygestopmedicinen benyttes i samarbejde med læge eller jordemoder.
Muligheden for tilskud gælder også, hvis du følger et rygestopkursus i én af de andre kommuner, som Gladsaxe Kommune samarbejder med.
Hvis det passer dig bedre, kan du deltage gratis på rygestopkursus i otte andre kommuner, som Gladsaxe Kommune samarbejder med. Måske arbejder du tættere på et andet tilbud, eller tiderne passer dig bedre.
Du kan følge de links, der er på listen her under teksten. Der kan du læse om kommunernes tilbud. Hvis du ønsker at høre mere om tilbuddene i en kommune eller tilmelde dig et kursus, følger du den pågældende kommunes kontaktinformation og tilmelding.