Alle projekter (Alfabetisk)

Sensoren er udviklet til dig, som lider af hævede ben (ødemer). Det bliver behandlet med en stram forbinding – et kompressionsbind – som fører væsken væk fra benene.

Forbindingen skal ligge på hele døgnet for at opnå den bedste effekt og skal normalt skiftes efter nogle faste intervaller. Med sensoren kan tidspunktet for bindskiftet nu skræddersys til netop dine bens behov.

Sensoren kommer ind under kompressionsbindet og måler benets omfang. Ved hjælp af målingen kan hjemmesygeplejen følge med i behandlingen og sørge for, at bandagen bliver skiftet på det mest optimale tidspunkt.

Sensoren måler også, hvis din temperatur stiger. Det kan være tegn på begyndende infektion. Det gør det muligt at arbejde med at undgå forværring af din problematik, som kan indebære indlæggelse på et hospital. 

Afprøvningen løber til 2022 og omfatter 30 borgere.

Et udviklingssamarbejde mellem henholdsvis:

www.Specialbandager.dk

www.Icompression.dk 

www.gladsaxe.dk

Formålet er at øge friheden for den enkelte borger ved at kunne klare mere selv. Dette giver større velbefindende og øget livskvalitet.

Målgruppe: Beboere på udvalgte afdelinger på kommunens seniorcentre.

Projektet har kortlagt rækken af aktiviteter, der allerede i dag foregår på vores seniorcentre. Undersøgelsen har vist, at vores seniorcentre i lang udstrækning tilbyder en række standardtilbud og traditionelle arrangementer samt mulighed for træning inden for fastlagte tidspunkter til beboerne. I forlængelse af ny lov på rehabiliteringsområdet §83A og ny demensstrategi med fokus på personcentreret omsorg vil erfaringerne fra undersøgelsen blive indarbejdet, således at aktiviteter til beboerne bliver mere meningsfulde og helhedsorienteret for den enkelte beboer.

Der er i forløbet blevet indkøbt tre forskellige teknologiske træningsredskaber:

• Treax Pads - træner kroppens balance og vægtfordeling samt reaktionshastighed (se filmen herunder). Er nu på alle seniorcentrene plus Træningscenter Gladsaxe.
• Fitlight Trainer - består af otte lysdioder, der kan indstilles på en række forskellige måder. Den kan bruges af borgeren både siddende og stående. Er effektiv i forhold til beboere med synshandicap, hvor vedkommende reagerer på lysdioden.
• Det interaktive gulv - en maskine, der projekterer billeder ned på gulvet. Gulvet giver nye muligheder for at indlære og styrke motorik og balance.

Projektet er påbegyndt 2014 og afsluttet i 2016.

• INNOVAID leverer TREAX Pads
• Fitlight Trainer er leveret af SamSoc 
• Aktiv Sport.

En antirysteske modvirker dine rystelser ved hjælpe af sensorteknologi, som er indbygget i skeens håndtag. Skeen understøtter dig herved i at spise selv. 

Antirysteskeen er til dig som ryster meget fx på grund af parkinson. Det kan føre til at spisningen bliver vanskelig at klare på egen hånd. 

Plejecenter Rosenlund har afprøvet Gyenno hos en beboere med rystelser i fingre og i hænder. Desværre forenede borgeren sig aldrig rigtig med Gyenno skeen. I løbet af afprøvningen dalede også borgerens funktionsniveau. Afprøvningen blev derfor stoppet og borgeren overgik til at blive madet.

Hjemmeplejen har også afprøvet Gyenno i samarbejde med en borger med mindre rystelser. Rystelserne viste sig imidlertid for store til Gyenno, som virker bedst ved små rystelser i fingre og hænder (maksimalt 7 cm rystelser i højde og bredde jf. vejledningen til Gyenno Spoon).

Gyenno

Pleje og behandling udføres som individuelt tilrettelagte opgaver hos den enkelte beboer. Bedre flow af informationer, i form af nye It-løsninger, skal være med til at skabe overblik og understøtte dokumentation af plejen, så beboerne modtager de rigtige sygeplejeydelser på de rigtige tidspunkter, og dermed får en optimal pleje.  

Formålet med de nye it-løsninger er derfor at sikre en høj kvalitet og effektivitet i dokumentation, pleje og medicinhåndtering.

De nye it-løsninger skal også bidrage til et bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet.

Plejepersonale i plejeboligerne og Kildegården.

Resultat og status

I 2016 er der foretaget et feltstudie i plejeboliger og Kildegården. Ligeledes er der foretaget en markedsundersøgelse af, hvilke produkter der allerede eksisterer. En arbejdsgruppe har været på studietur for at se forskellige løsninger i brug.

Projektet blev afsluttet i 2017. Erfaringerne er taget med i arbejdet omkring et nyt journaliseringssystem for ældreområdet.

• Careplan fra EG Emergency
• Pallas Informatik
• Sekoia
• Symmetric

Appen er udviklet til borgere som kan være forhindret i at møde op fysisk hos lægen for eksempel på grund af smitterisiko eller anden lidelse.

Appen styres og betjenes af en sundhedsperson i Gladsaxe Kommune. De ringer op via deres tablet. Han/hun er også bisidder under selve konsultationen med din læge.

Det eneste det kræver af dig er, at du oplyser dit cpr-nummer til sundhedspersonen/bisidderen, og at du samtykker til, at medarbejderen må hjælpe dig med at foretage en videokonsultation.

På aftaletidspunktet for konsultationen ser du din læge dukke op på skærmen og I får mulighed for at drøfte din problematik.

Appen er indtil videre i brug på Plejecenter Egegården og på Plejecenter og Møllegården samt hos enkelte af de praktiserende læger i Gladsaxe Kommune.  

Du finder ud ud af om det er muligt ved at spørge sundhedspersonen fra kommunen eller egen læge om hjælp til at forstå tidsplanen for ibrugtagning af appen hos din egen læge.  

I løbet af 2021 vil flere medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentre og flere af de praktiserende læger i Gladsaxe Kommune kunne bruge appen.

Det forventes at alle læger snart vil kunne tilbyde videokonsultationer til deres patienter i samarbejde med Gladsaxe Kommunes sundhedsmedarbejdere.  

Mere information om teknologien, aktuelle nyheder mm, er tilgængelig på medcoms hjemmeside. 

Hjemmeplejens har 34 elbiler, som indtil nu har krævet håndtering af bilnøgler og dokumentation af kørslen i fysiske kørebøger. Hjemmeplejen indfører nu delebilsteknologi med en app til booking og adgang til bilerne.

Formålet er nemmere og bedre betjening af elbilerne, herunder bedre kørselsdokumentation og mere effektiv flådestyring.  

Der er allerede indført elektroniske låse i borgernes private boliger. På linie hermed ser Hjemmeplejen en høj værdi i at digitalisere adgangen til køretøjerne, som bl.a. gør, at nøgleskabe på seks lokationer bliver unødvendige. 

Renault Mobility er en app og en administratorplatform.

Appen giver brugeren mulighed for betjening af bilens låsesystem uden brug af fysisk bilnøgle. Desuden fungerer systemet som digital kørebog, idet systemet logger, hvem der har kørt i bilen, og hvornår.

Delebilsappen ligger på medarbejdernes smartphones, som i forvejen benyttes til at få adgang til private hjem med elektroniske låse. Appen benytter bluetooth til at aktivere og deaktivere el-bilens låsesystem.

Målgruppen bl.a. bildeling i virksomheder med mange firmabiler, som mange medarbejdere skal dele med henblik på at udnytte kapaciteten til fulde.

Gladsaxe Kommune har testet forløberen Glide Mobility i perioden fra december 2018 til juli 2019. Erfaringer er bl.a., at app-betjeningen virker lovende, men behøver videreudvikling før den imødekommer Hjemmeplejens behov.

Med Renault Mobility er der sket en række forbedringer i appen som et langt stykke hen ad vejen imødekommer Hjemmeplejens behovet.

Systemet logger både historiske og igangværende bookinger, og via administratorplatformen opnår flådestyrer indsigt i, hvem der har kørt i hvilken bil og hvornår svarende til en fysisk kørebog.

https://www.mobilize.com/

https://www.renault.dk/

DEMOS 10 sensoren er en lille sensor med accelerometer, som registrerer din fysiske aktivitet i relation til om du ligger, sidder, står eller går og hvor længe du er i gang med dette. Registreringen sker henover 5 døgn og indgår i en samlet døgnrytmemåling. Med denne måling kan plejepersonale vurdere dit aktivitetsniveau og bruge denne viden som led i at tilrettelægge relevant pleje, herunder relevant ernæring og tilbud om væske og stimuli i øvrigt, som kan understøtte din trivsel. 

Sensores accelerometer er tændt hele tiden i tre måneder. Det fjerner muligheden for, at man kan slukke for udstyret ved en fejl. Herefter skal sensoren skiftes ud med en ny. Borgerens aktivitetsdata bliver opsnappet af en app på en medfølgende smartphone via bluetooth-kanalen og sendes videre i krypteret format til en server.

Plejepersonalet kan tilgå den relevante døgnrytmemåling via et webbaseret program. Her indgiver medarbejderen perioden for den pågældende måling og får herved mulighed for at få målingen i PDF-format, som medarbejderen journaliserer på borgerens journal i omsorgssystemet.   

Borgere som ikke selv kan udtrykke sine behov fx fordi borgeren er uden sprog grundet fremskreden neurologisk sygdom. Ofte borgere med en demenssygdom, som betyder at borgerne er meget aktive/går meget omkring.      

Gladsaxe Kommune implementerer i 2020 DEMOS 10 i en forsøgsordning på henholdsvis Plejecenter Bakkegården og Plejecenter Rosenlund. Hensigten er at blive mere fortrolige med døgnrytmemålinger understøttet af DEMOS 10 og også undersøge behovet herfor på de to plejecentre. Erfaringerne deles på tværs bl.a. med de midlertidige pladser på Plejecenter Kildegården, som har relativt mange borgere, som er urolige, og hvor udredning skal ske på tværs af vagtlag.

Døgnrytmemåling i Gladsaxe Kommunen sker i samarbejde med BRANE, som du kan læse om her. 

DIGITEK - Kompetencer på tværs handler om udvikling og etablering af et tværfagligt kompetenceforløb for medarbejdere i primærsektoren.

Projektet sigter mod at udvikle en uddannelse til medarbejderne i forhold til at implementere hverdagsteknologiske løsninger i plejen til gavn for borgerne. Undervisning er et kompetenceløft og en fælles forståelse for hverdagsteknologiers anvendelse i plejen på tværs af forskellige faggrupper.

Teku-modellen som projektet er baseret på i relation til at forstå, tænke og tale om teknologier i arbejdslivet.

Målgruppen er SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, sygeplejersker og terapeuter, der arbejder med hverdagsteknologiske løsninger i plejen.

Projektet gennemføres i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og Social- og sundhedsskolen (SOPU). En række af projektets interessenter giver input til indhold i uddannelsen. Disse interessenter er:

• Center for Sundhedsforskning, RUC
• Center for Velfærdsteknologi under KL
• Center for Sundhed, Enhed for Tværsektoriel Udvikling i Region Hovedstade

Det elektriske vendelagen består af et speciallavet lagen og to ruller, som eftermonteres på din plejeseng. Med en fodpedal kan sundhedspersonen styre farten og måden dit lagen bevæger sig på.

Langsomt bliver du vendt om på siden eller op i sengen mod hovedgærdet alt efter dit behov.  

Et elektrisk vendelagen er målrettet dig, som har brug for hjælp fra en sundhedsprofessionel, når du ligger i din plejeseng. Det kan også være fordi, du hurtigt bliver overstimuleret af lyd, andres berøring og lignende stimuli som indgår, når du modtager pleje i din seng.  

I forbindelse med indledende vurdering ses meget positive erfaringer og store potentialer med at indføre en Vendlet til en særligt sensitiv og tung borger.  

Meget har været forsøgt for at tilpasse plejen til borgerens situation. Det har været en udfordring at få dette til at fungere optimalt. Med Vendlet er det heldigvis lykkedes at få et positivt samspil mellem teknologi, medarbejdere og borgeren i forflytningssituationer uden borgeren bliver overstimuleret.     

Der foretages en afsluttende teknologivurdering/evaluering efter seks måneders brug af Vendlet.    

www.vendlet.dk

Elektronisk inkontinensudredning er relevant for borgere på seniorcentrene, hvor det fx på grund af demenssygdom er svært at få overblik over vandladningsmønsteret.

Udredningsbind kan også anvendes i situationer, hvor plejepersonalet har svært ved at vurdere den rigtige bindstørrelse.

Inkontinensbind betragtes som et hjælpemiddel mellem to toiletbesøg. Borgere bevilges kun bind, såfremt det er nødvendigt og står ikke i stedet for toiletbesøg.

Ved hjælp af en genbrugelig logger, der påsættes inkontinensbindet, bliver borgerens vandladningen registreret henover 72 timer. Herved kan personalet opsamle data om vandladningsmønster og -mængde. Oplysningerne bliver automatisk overført til en sikker webportal og analyseret. Plejepersonalet får herefter en rapport, der viser borgerens behov for toiletbesøg og inkontinenspleje.

Det elektroniske udredningsbind erstatter en manuel registrering og målemetode

Seniorcentrene har testet TENA Identifi

Plejepersonalet på Gladsaxe Kommunes fire seniorcentre har testet Tena Identifi i samarbejde med udvalgte beboere med gode resultater. Hos flere beboere kunne bind udskiftes til et mindre, lækager blev undgået og toiletbesøg blev planlagt mere hensigtsmæssigt til glæde for beboerne.

Seniorcenter Bakkegården anvender systematisk TENA Identify i forbindelse med udredning af borgere med svær demens, som ikke kan medvirke i en almindelig udredning hos egen læge. I 2020 indgik Seniorcenter Rosenlund også en aftale med leverandøren. Erfaringen er, at bindet meget positivt understøtter planlægningen af hjælp og kontinenspleje.

TENA, SCA HYGIENE PRODUCTS A/S

Formålet er at indføre et mere sikkert og effektivt system. Låsesystemet øger trygheden for borgeren og gør det samtidig lettere for hjemmeplejen at bevare et overblik over, hvilke medarbejdere, der har adgang til hvilke borgere.

Hjemmehjælpsmodtagere i Gladsaxe Kommune, som er bevilget en elektronisk lås.

Borgeren får i dag sat en elektronisk lås op på indersiden af sin hoveddør. Der sker ikke nogen ændringer på ydersiden af hoveddøren. Borger og pårørende anvender stadig deres fysiske nøgle. Medarbejderne låser frem over døren op ved hjælp af en app, som ligger på medarbejderens arbejdstelefon. Telefonen er ligesom appen kodet, så kun medarbejderen kan få adgang til borgerens hjem. Systemet er sat i drift juni 2015.

Firmaet Bekey leverer og opsætter låsene i samarbejde med Hjemmeplejen i Gladsaxe Kommune

Læs mere om visitering af elektronisk lås her.

Formålet med ExorLive er, at borgeren får et individuelt træningsprogram til at selvtræne i eget hjem. Borgeren har mulighed for at få deres træningsprogram udskrevet på papir, som indeholder billeder og beskrivelser af øvelserne samt en QR kode, som kan vise en video af øvelserne. Borgeren kan også vælge at få tilsendt træningsprogrammet elektronisk. På den måde har borgeren mulighed for at se øvelser og beskrivelser samt klikke på den enkle øvelse og få en video vist af øvelsen.

Borgere som går i et genoptræningsforløb og har brug for et hjemmetræningsprogram.

Terapeuterne på Træningscenter Gladsaxe udarbejder individuelle træningsprogrammer til borgere, der skal træne i eget hjem. Programmet tilgås via en computer eller tablet. Det er muligt at udarbejde standardtræningsprogrammer, som kan deles mellem terapeuter og således også anvendes af flere borgere med samme type genoptræningsbehov. Det er muligt ligeledes at lave mere individuelle træningsprogrammer.

ExorLive

Projektet er målrettet imod borgere som for nylig er blevet udskrevet efter et fald/faldrelateret skade, og som derfor er i høj risiko for at falde igen. 

En ganske lille sensor i en lomme eller i et lille plaster på ryggen optager din aktivitet og sender data herom videre via en smartphone til en server.

På den måde bliver dine aktivitets- og træningsdata optaget og gemt et sikkert sted. Det muliggør, at du kan følge  med i din træning, både mens du træner og senere hvis du ønsker at se på udviklingen i din træning. Fx kan du se, om du træner nok i forhold til anbefalet mængde, eller om du måske træner for meget.

Du kan også få hjælp til at justere på din udførelse af øvelsen til den korrete og på den måde forbedre kvaliteten af din træning. 

Appens informationer er tænkt som et motiverende element, fordi du kan se, hvad du har udført af træningsindsats, hvornår og i hvilken kvalitet.

Samtidig opstår mulighed for dialog med en terapeut og din læge om eventuelle justeringer af træning og/eller i din medicin. 

Forberedelser til samarbejdsprojektet forventes igangsat i efteråret 2021 med henblik på nærmere vurdering af indsatsens og teknologiernes potentialer og relevans. 

www.sens.dk 

www.icura.dk

Projektet er igangsat efteråret 2020 og forventes afsluttet i 2022.

I projektet afprøves blandt andet interaktivt gulv, mobil snoezelvogn og interaktive ’dyr’.

En avanceret gyngestol, der går ind og supplerer i arbejdet med urolige borgere.

Wellness Nordic Gyngestolen har tre gyngeprogrammer. Der afspilles wellness musik fra hoved og ryg på stolen, og den er på hjul. Den gyngende effekt suppleret med en fiberdyne i børnestørrelse kan skabe ro hos bl.a. udadreagerende og demensramte. En U-pude understøtter desuden, at der bliver skabt ro omkring borgeren.

Gyngestolens mobilitet gør det muligt at bruge den i borgernes boliger på seniorcenteret. Det øger trygheden, da borgerne kan ligge i gyngestolen i rammer, som de kender. Mobiliteten understøtter også, at flere kan få gavn af gyngestolen. Endelig gør mobiliteten. at medarbejderne bedre kan reagere på spontane situationer, hvor urolige borgere har behov for beroligelse.  

Gyngestolen har til formål at skabe ro og øget trivsel blandt borgere med problemstillinger såsom uro, depression, angst, ensomhed, aggressiv adfærd og demens.

Gyngestolen har været til afprøvning på Plejecenter Bakkegården og Plejecenter  Rosenlund i 2018. Plejecentrene er positive over for gyngestolen. Personalet oplyser, at gyngestolen har haft en positiv effekt i situationer med borgere, som nattevandrer, eller på anden vis er urolige.

Gyngestolen bliver anvendt til beroligelse og sansestimulering blandt beboere på Plejecenter Bakkegården, Plejecenter Rosenlund, Center Kildegården og på botilbuddet Kellersvej. Her er der gode erfaringer med gyngestolen, som har en positiv effekt ved uro, vandren  og lignende.

Wellness Nordic

Formålet er at undersøge om digitale medier kan aktivere, stimulere og underholde den ældre samt generelt kunne tilbyde at ældre, der bor på et seniorcenter i kommunen, har mulighed for at gå på internettet.

Beboere i plejeboligerne på Egegården og Møllegården samt borgere, der kommer i demensdaghjem og psykiatrisk daghjem.

Projektet blev sat i drift januar 2015. Beboere i plejeboligerne på Egegården og Møllegården samt borgere, der kommer i caféen, kan i dag benytte sig af de opstillede computere. Erfaringer fra projektet har vist, at det især for dagtilbuddene giver nye muligheder for at imødekomme brugernes behov. Netop dagtilbuddene har faste mødetidspunkter og borgerhold, hvilket gør det muligt at kunne målrette specifikke tilbud og inddrage teknologien. Der er behov for vedvarende fokus på, hvordan computeren kan indtænkes i forhold til allerede eksisterende aktiviteter.

Nordic Brain

De forskellige typer hjælpemidler gør det lettere for dig at tage dine kompressionsstrømper på og af samt gør det nemmere at få kompressionsstrømpen til at sidde rigtigt. Med lidt øvelse kan du blive helt eller delvis selvhjulpen, og du undgår at sidde i en anstrengende foroverbøjet stilling i længere tid.

Hjælpemidlerne er også med til at aflaste plejepersonalet og kan forebygge arbejdsskader og nedslidning, da hjælpemidlerne gør det betydeligt nemmere for plejepersonalet at hjælpe borgerne.

Det skal bemærkes, at hjælpemidlerne er lavet til lægeordinerede kompressionsstrømper som led i behandling og er ikke målrettet støttestrømper. De fås i almindelig handel. Eksempler fra hverdagen er fx støttestrømper som kan benyttes i forbindelse sportsaktiviteter og støttestrømper til transport, fx flyrejser hvor kroppen holdes inaktiv i længere perioder.     

Hjælp til på- og aftagning af kompressionsstrømper er for dig, der har fået ordineret kompressionsstrømper af lægen, og som modtager hjælp fra hjemmeplejen. Du kan kontakte hjælpemiddelgruppen i Visitationen, hvis du er interesseret i hjælpemidlet.

Borgere og plejepersonale har afprøvet hjælpemidlerne

Udvalgte borgere og medarbejdere i hjemmeplejen og på seniorcentrene har afprøvet de enkelte hjælpemidler. Medarbejderne er derudover uddannet i korrekt brug og vejledning. De kan vurdere, hvilket hjælpemiddel den enkelte borger har bedst hjælp af.

Der er implementeret en udlånsordning i samarbejde med hjemmeplejen.

• MEDIQ Danmark A/S: Copressana MASTER, Doff N’ Donner
• OneMed A/S: Easy-Slide, Magnide Strømpepåtager og Easy off Strømpe aftager

At undersøge om borgere, som får tildelt en tablet med træningsøvelser og dagbogsfunktion, klarer sig bedre efter endt træningsforløb end borgere uden.

Borgere som deltager i træningsforløb på Træningscenter Gladsaxe.

Borgere og terapeuter var tilfredse med forløbet og fandt produktet let at anvende og motiverende. Terapeuterne som havde været involverede i projektet vurderede imidlertid, at der i forvejen er mange forskellige træningsteknologier i brug på Træningscenter Gladsaxe. Derfor blev det vurderet, at der lige nu ikke er plads til produktet i viften af øvrige tilbud. Projektet blev afsluttet i 2016.

AidCube  

Målgruppen er borgere med behov for sansestimulering, herunder borgere med hjerneskade, psykiatriske problemstillinger og demenssygdom.

Det hverdagsteknologiske kit til sansestimulering er udarbejdet som et bidrag til kurset ’Sansestimulering til voksne med psykiatriske, hjerneskadede og demensramte borgere’ i Gladsaxe kommune. Kurset udbydes til social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter, vinteren 2020. Her udleveres kittet til deltagerne som efterfølgende kan anvende redskaberne i deres videre arbejde med sansestimulering.

Det hverdagsteknologiske kit til sansestimulering er sammensat af forskellige teknologier og hjælpemidler der stimulerer muskel- og ledsansen, den visuelle sans, den auditive sans, den vestibulære sans og den taktile sans. Heraf kan nævnes empatidyr, sansekurv og lys.

Det digitale hjemmetræningsprogram ICURA activity støtter og vejleder dig, så du, gennem almindelig dagligdagsøvelser og klassisk træning, får hjælp til at øge din daglige aktivitet og træning. Det er din terapeut, der sammensætter dit program og viser dig, hvordan du anvender ICURA activity hjemme.

Træningsprogrammet består af daglige gøremål, som at vaske op, gå på trapper, en gåtur med hunden eller andre relevante træningsøvelser, som er tilpasset dig. 

I Gladsaxe Kommuens evaluering af kan du læse mere om erfaringer med at anvende ICURA activity i praksis, herunder anbefalinger i forhold til implementering.

Det digitale træningsprogram ICURA activity registrerer dine aktiviteter og bevægelser ved hjælp af en sensor, du bærer på dig. Målingerne kan efterfølgende aflæses på en smartphone. På den måde kan du og din terapeut følge med i din træning og sammen, kan I se din personlige udvikling. Din terapeut kan derudover løbende tilpasse din behandling og genoptræning efter behov.

Et digitalt hjemmetræningsprogram er for dig, der er tilknyttet Træningscenter Gladsaxe eller hjemmeplejens rehabiliteringsteam. Det er terapeuter på Træningscenter Gladsaxe eller i rehabiliteringsteamet, der vurderer om du vil have gavn af teknologien.  

Borgerne har testet ICURA activity

Ældre borgere tilknyttet Træningscenter Gladsaxe har sammen med terapeuter afprøvet det digitale træningsprogram ICURA activity siden 2016.

Borgere fortæller, at det er sjovt og motiverende at anvende træningsprogrammet. Det giver bl.a. en større frihed, fordi du træner, når det passer dig.

Terapeuterne oplever, at de let og hurtigt kan evaluere borgernes aktivitetsniveau og træningsresultater online samt ændre et igangværende forløb.

Efter en første evaluering i 2016 har firmaet ICURA udviklet på produktet. Den seneste afprøvning i 2018 er afsluttet med en evaluering af borgere og terapeuters erfaringer med det digitale hjemmetræningsredskab. På sigt er intentionen, at det digitale hjemmetræningsprogram vil indgå som et fast tilbud til borgere, der har brug for vedligeholdende træning.

Projektet er et samarbejde mellem virksomheden ICURA ApS og 4-kommune samarbejdet på velfærdsteknologiområdet (Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal).

Her kan du læse mere om ICURA activity. 

Formålet er at øge borgernes mulighed for at følge sin egen træning og dermed øge motivation og indsats for vellykket genoptræning. Ligeledes er ICURA trainer fleksibel, dvs. at borgeren kan træne, når det passer ind i dagsprogrammet og uafhængig af tid og sted.

Borgere som er blevet knæ- eller hofteopereret.

ICURA trainer er blevet testet i et forskningsprojekt i samarbejde Gentofte Hospital og Syddansk Universitet samt de tre kommuner Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Flere end hundrede borgere blev testet og sammenlignet med en gruppe, som fik traditionelle holdforløb. Testresultaterne viste, at der opnås høj patienttilfredshed og lige så god træningseffekt som ved traditionel træning, ligesom mange oplever træningen mere motiverende, blandt andet fordi fysioterapeuten hele tiden kan følge med, også i hjemmetræningen. I dag er ICURA trainer det tilbud, som kommunen først tilbyder borgeren efter en knæ- eller hofteoperation.

De endelige resultater af forskningsprojektet kan læses her

Her kan du læse mere om ICURA trainer.

Borgere og medarbejdere i Gladsaxe Kommune.

Inspirationslejligheden forventes at åbne i løbet af 2021.

De interaktive elektroniske opslagstavler giver borgere, som er tilknyttet et botilbud eller et aktivitetscenter overblik over dagligdagens informationer, ressourcer og aktiviteter. IBG kan tilpasses de enkelte tilbuds behov. Tavlen er billedbåret og enkel at bruge.

IBG er centreret omkring en stor interaktiv touchskærm, som er placeret i borgernes fællesområde. Her fungerer den som samlingspunkt for borgere og personale. Borgeren kan blandt andet se, hvem der er på arbejde, dele nyheder og billeder, tilmelde sig aktiviteter, booke ressourcer og se ugens menuplan.

Borgeren kan via IBG-appen tilgå opslagstavlen fra egen pc, smartphone og tablet.

I Gladsaxe kommune er IBG tavlen implementeret i udvalgte dag- og døgntilbud. Gladsaxe Psykosociale Tilbud anvender IBG-skærmen i aktivitetstilbuddene Carlshuse, Ungehuset og bostedet Nybrogård. I Gladsaxe Handicaptilbud er skærme implementeret på bostedet Cathrinegården.

IBG-skærme implementeres fortsat i døgn-, dag- og aktivitetstilbud i Gladsaxe Kommune. Hensigten er at samle borgere fra forskellige tilbud omkring fælles aktiviteter og løfte informationsniveauet. 

Proreact

Formålet var at anvende iPads som dialogredskab og give beboerne på Cathrinegården mulighed for at følge med i de tilbud, der er via nettet. Samtidig var formålet at give beboerne en mere enkel metode til at følge med i hvilke aktivitetstilbud Cathrinegårdens beboerudvalg tilbyder.

Beboere på Cathrinegården, som er et botilbud for voksne udviklingshæmmede, som har brug for let/moderat støtte i hverdagen.

Brug af iPads er blevet en del af hverdagen, som følge af dette projekt. Derudover vil Cathrinegården gerne igangsætte et projekt med at udarbejde læringsplaner for den enkelte beboer, som fx kan være at vaske tøj eller lave kaffe mv. Disse læringsplaner kan laves ved hjælp af QR-koder. Derudover vil Cathrinegården også gerne på sigt arbejde med at lære beboerne at bruge GPS til rutegenkendelse, så flere af beboerne kan transportere sig selv fx til og fra arbejde.

Der har været stor tilfredshed med projektet både fra beboernes og medarbejdernes side. Alle har oplevet at brugen af iPads er et kvalitetsløft både i samværet og for læringsmulighederne. Det er Cathrinegårdens vurdering, er der er et stort potentiale for læring ved hjælp af iPads. Brugen af iPads har medført en tydelig metode til at dokumentere beboernes kognitive funktionsniveau. Cathrinegården vil udarbejde konkrete læringsplaner med udgangspunkt i de enkelte beboers nuværende funktionsniveau og lægge en plan for læringen i forhold til, hvilke apps borgerne kan bruge i dag, og hvilke apps borgerne fremover skal træne i at bruge for at kunne udvikle sit funktionsniveau.

Det har været ressourcekrævende for personalet at gennemføre projektet, og det har vist sig afgørende for en succesfuld gennemførelse af projektet, at medarbejdernes kompetencer løbende bliver opkvalificeret. Projektet har ikke vist et arbejdstidsbesparende potentiale på nuværende tidspunkt.

Apple

Formålet var at undersøge om sygeplejerskernes daglige arbejde kunne forbedres ved at bruge en iPad, når de skal føre journal, billededokumentere eller søge informationer i kommunens elektroniske omsorgssystem.

Målgruppen var sygeplejersker i hjemmesygeplejen og senere i forløbet også visitatorer og medarbejdere i hjemmeplejens udekørende rehabileringsteam.

Sygeplejersker og rehabiliteringsteam anvender iPads i deres daglige arbejde. Der er løbende trukket rapporter over brugen af iPads og efterfølgende fulgt op på årsager til at iPad’en eventuelt ikke anvendes til bestemte opgaver. Nogle medarbejdere har sværere ved at blive fortrolige brug af iPad, og i enkelte situationer oplever personalet, at det er upassende at have iPad’en fremme i borgerens nærvær.
 

iPads er i dag et fast arbejdsredskab i hjemmesygeplejen.

Der anvendes iPads fra Apple.

Telemedicinsk hjemmemonitorering er med til at forebygge akut opblussen af sygdom og reducere genindlæggelser. Ved selv at monitorere din KOL får du en større forståelse af din lungesygdom, og du får mulighed for bedre at mestre den. Erfaringer viser, at det giver større tryghed og livskvalitet. Derudover nedsætter det behovet for hjemmebesøg, konsultation hos egen læge eller på lungeambulatoriet.

Som udgangspunkt vil telemedicinsk hjemmemonitorering blive tilbudt borgere med svær KOL, der vil have gavn af tilbuddet.

Ved hjælp af telemedicinsk udstyr måler du selv løbende din puls, vægt og iltmætning i blodet. Derudover skal du besvare en række sygdomsspecifikke spørgsmål.

Målingerne indsender du herefter digitalt til din kommune eller lungeanbulatorium. Dine målinger bliver på aftalte tidspunkter vurderet af en sygeplejerske. Hvis der er tegn på forværring, vil du blive kontaktet af den monitoreringsansvarlige sygeplejerske, der kan rådgive dig om eventuelle tiltag og igangsætning af nødvendig behandling.

Der er igangsat en national fællesoffentlig indsats, som koordinerer udbredelsen af telemedicinsk hjemmemonitering for borgere med KOL-patienter. Indsatsen er forankret i fem landsdelsprogrammer med deltagelse af regioner og kommuner.

Implementeringen forventes at gå i gang primo 2021. Forinden vil der være en test og afprøvning af teknologien i udvalgte pilotkommuner.

Der er gennemført udbud og fundet en leverandør af fælles infrastruktur. Der arbejdes for at finde en leverandør af og borger- og medarbejderløsningen.     

Danmark bliver den første i verden til at indføre et så omfattende it-system på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet. Projektet anses derfor som et paradigmeskifte i relation til skalerbarhed og borgerens aktive rolle og mulighed for mestring af egen sygdom.

Udbuddet af den fælles infrastruktur er vundet af Systematic.

Gladsaxe Kommune har løbende undersøgt hjælpemidler til borgere med demenssygdom. Konkrete eksempler er afprøvning af SenSit kuglestol, Thevo Chair gyngestol, og ThevoVital madras. Desuden har vi indført forskellige typer GPS-baserede værktøjer til personsporing/tryghedsteknologier.

I 2016 blev der etableret en stue til sansestimulering på Seniorcenter Rosenlund. En lignende stue blev etableret på Seniorcenter Bakkegården i 2017. Derudover blev der på Bakkegården indkøbt skærmen Touch and Play, hvor beboerne kan træne via interaktive spil og lytte til musik. Endelig blev appen Inmente afprøvet. Inmente er en kalender, som støtter borgere med at huske deres dagligdagsgøremål.

Formålet er at afdække, om demensteknologi kan afhjælpe og forebygge adfærdsforstyrrelser hos demente og øge livskvaliteten.

Beboere på plejecentre og borgere tilknyttet hjemmeplejen.

Kuglestolen levede ikke op til forventningerne og det nye sporingssystem var ikke anvendeligt, demenskoordinatorerne oplevede teknologien som ikke færdigudviklet. Begge stuer til sansestimulering viser, at det giver god mening at kunne tilbyde beboere en mulighed for enten at komme ned i tempo eller via lys og lyd gøres mere aktive.

Skærmen Touch and Play med aktiviteter og musik viste, at beboere har stor glæde i at kunne træne på en anden måde, men det er samtidig vigtigt, at medarbejderne undervises i teknologien.

Appen Inmente viste desværre, at teknologien ikke var moden. Dog giver det mening, at pårørende via en kalender kan gå ind og lave aftaler for en nær, som har en begyndende demens.

• Sengealarmen Sleep-Care kommer fra Danish Care 
• Kuglestolen fra Protac 
• Gyngestolen og madrassen er fra Meyland-Smith
• GPS’en er fra SafeCall 
• Skærmlæsningen er leveret af E-mergency
• Gyngestolen er leveret af Alzheimerforeningen
• Skærmen til Touch and Play er leveret af Applikator

Herudover er der indkøbt flere små dele til aktivitets- og afslapningsstuen.

Projekterne er blevet afsluttet løbende siden 2013.

Den elektroniske medicinbeholder DoseCan husker dig på, at du skal tage din medicin, så du får den rettidigt. Den støtter dig, så du bliver mere selvhjulpen og påmindelsesfunktionen kan give dig og dine pårørende større tryghed.

DoseCan udløser en alarm, når det er tid til, at du tager din medicin. Med en app får plejepersonalet en besked, hvis du ikke kvitterer i forbindelse med din medicinindtagelse. Herved understøtter DoseCan opfølgning på din medicinindtagelse og påmindelse herom.

DoseCan er til dig, der har svært ved at huske at tage din medicin, og som modtager hjemmepleje. Modtager du hjemmepleje og vil du gerne afprøve DoseCan, kan du kontakte dit hjemmeplejedistrikt.

DoseCan indføres i sammenhæng med projektet "Kvalitet i Medicinhåndtering". Hensigten er at understøtte korrekt medicinhåndtering og medicinindtagelse.

Gladsaxe Kommune har også investeret i en systemintegration til omsorgsjournalen Nexus. Det betyder, at de relevante medarbejdere nemmere og mere enkelt får informationen de behøver via omsorgsjournalen.      

Se DoseCan i praksis

Hvis du vil se hvordan DoseCan fungerer i praksis kan du søge på Youtube, hvor der ligger flere videoer.

Dosesystem

Formålet er at understøtte en målsætning om at gå fra to til én hjælper i forflytningssituationen. Ønsket er at opnå, at 60 pct. af forflytninger skal ske med én hjælper.

Beboere på seniorcentre som liftes samt terapeuter, sosu-hjælpere og -assistenter.

Projektet startede i 2012, hvor der bredt blev implementeret loftlifte på Kildegården samt på kommunens fire seniorcentre. Ved projektets start blev ca. 40 pct. af alle borgere, med behov for hjælp til forflytning, hjulpet af én hjælper. Status i oktober 2013 viste dog et negativt fald på 7 pct., dvs. fra 40 pct. til 33 pct. af alle forflytninger, som foregår med én hjælper. Samtidig var der en stigning på 60 pct. i antallet af beboere, der forflyttedes. Gennem en fornyet implementeringsindsats fra foråret 2014 lykkedes det med udgangen af 2015, at nå målet om at minimum 60 pct. af forflytninger ved hjælp af loftlifte sker med én hjælper.

Erfaringerne fra projektet viste, at beboeren føler sig tryg i forflytningssituationen, og der er også en oplevelse af større grad af værdighed i selve plejesituationen. Personalet oplever, at bad/bækkenstolene giver et bedre arbejdsmiljø, der dels forebygger nedslidning dels skaber god etik omkring plejesituationen. Erfaringer viser desuden, at implementering af nye hjælpemidler, ud over uddannelse heri, samtidig kræver, at der i samarbejde med medarbejderne i plejen også kigges på kulturen, retningslinjerne og arbejdsgangene omkring forflytninger.

Projektet ’Loftlifte – fra to til én’ skal ses i sammenhæng med projekt ’Virtuel Forflytning’. Begge projekter har fokus på den gode forflytning med øget fokus på trygge borgeroplevelser samt arbejdsmiljø med forebyggelse af dårlige arbejdsstillinger, nedslidning, effektive arbejdsgange og dermed tidsbesparelse. Projektet blev afsluttet med udgangen af 2015.

• Winncare 
• Etac

En indbygget detektor opdager branden og INERGEN®, som er gas, bliver tilført boligen. Herved bliver mængden af ilt hurtigt sænket til et lavere niveau, hvor brand ikke kan lade sig gøre. INERGEN består af inerte gasser og er ufarlig for både mennesker og husdyr. Uden brug af vand minimeres vandskade, som ofte er konsekvensen med fx sprinkleranlæg og lignende brandslukningsteknologier.

INERGEN® er en sammensætning af 8% CO2, 40% argon og 52% nitrogen. Gassen fortrænger ilten i rummet og branden slukkes. Samtidig sendes en sms besked til den ansvarlige på seniorcentret om, at brandslukkeren er blevet aktiveret.

Anlægget benyttes til risikovurderede borgere på seniorcentre, hvor der ikke i forvejen er etableret brandslukningsanlæg. Borgernes risiko skyldes typisk rygning indendørs i kombination med svækket hukommelse.

Gladsaxe Kommunes seniorcentre leaser fem Fire Eater FLEX brandslukningsanlæg, som kan dække op til fem mindre plejeboliger. En lokal nøgleperson bliver uddannet i at betjene anlæggene, så kommunen selv kan flytte dem ind og ud af plejeboliger efter behov.

FireEater

Den trykfølsomme pude INMU frembringer musik og vibrationer ved berøring og stimulerer herved dine sanser. 

INMU er en trykfølsom pude dvs., at den frembringer musik og vibrationer ved berøring. Jo mere du interagerer med puden, jo mere udvikler musik og vibrationer sig. Omvendt stopper dette, når du ikke længere er i berøring med INMU. På den måde påvirker du musik og vibrationer og dine sanser bliver stimuleret.

Målgruppen er beboere på plejecentre og borgere i eget hjem, som har en demenssygdom.

INMU

Teknologien består af en en ske + tallerken, begge speciallavede og som passer til et lille batteridrevet spisehjælpemiddel. Samlet betegnelse herfor er Neater Eater Robotic.

Med Neater Eater Robotic kan du forhåbentlig blive i stand til at spise selvstændigt, selvom du måske har mistet førlighed i dine fingre, hænder, arme og overkrop.  

Målgruppen er borgere som ikke kan betjene en manuel spiseteknologi. Det kan fx være dig som har fremskreden parkinson eller muskelsvind. Der kan være et meget begrænset funktionsniveau i fingre, hænder, arme og overkrop og du kan derfor have brug for assistance i spisesituationen.  

Neater Eater Robotic benyttes foreløbig af få borgere. Der er også foretaget ret få afprøvninger indtil videre. Erfaringen er, at borgere kan miste motivationen, og at det er vigtigt at starte afprøvningen tidligst muligt inden sygdommen skrider for langt frem, hvilket kan udfordre for meget.  

www.jadea.dk 

Formålet er at opgradere det eksisterende nødkaldssystem til et moderne, effektivt og sikkert system. 

Alle hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere i Gladsaxe Kommune, som er bevilget et nødkald. Nødkald kan visiteres til borgere, som har høj risiko for fald, som har været faldet flere gange og som ikke kan komme op efter fald. Nødkald kan kun bevilges til borgere, som ikke er i stand til at tilkalde hjælp på anden vis. Borgere, som kan benytte en mobiltelefon, kan ikke få bevilget et nødkald. Har borgeren et nødkald, skal der også altid være opsat elektronisk lås.

I hjemmeplejen betyder det nye system at samtlige ca. 350 nødkald blev udskiftet med en GSM-model. Således er nødkaldet ikke længere afhængig af, at borgeren har fastnettelefon. Inde på centrene giver det nye system mulighed for en større fleksibilitet, da opsætning af nødkald kan ske lokalt og ikke længere behøver at ske centralt. Systemet blev sat i drift juni 2015.

Tunstall leverer nødkaldssystemet til hjemmeplejen og seniorcentrene samt Træningscenter Gladsaxe.

Læs mere om visitering af nødkald her.

Borgere med demenssygdom eller kognitiv funktionsnedsættelse, som gør, at du kan have brug for hjælp til at blive beroliget, komme op i stemningsniveau eller at blive afledt i bestemte situationer. Fx i forbindelse med personlig pleje, som kan være en udfordring at modtage, hvis du har en demenssygdom.

Foreløbig har Plejecenter Egegården afprøvet projektoren bl.a. i sit nye sanserum og i nogen af boligerne på Egegården.

Erfaringen fra afprøvningen er, at produktet er meget brugervenligt, pålideligt og enkelt for medarbejderne at lære at anvende og derfor nemt at udbrede. Borgerne har også modtaget projektoren særdeles godt. Det er dog nødvendigt, at boligerne ikke har lydlofter med mange akustikhuller, som på Egegården. Derfor har Egegården besluttet at gå med en anden type projektor.

Qwiek.up vil blive afprøvet igen på Botilbuddet Kellersvej i løbet efteråret 2021.

https://www.qwiek.eu/dk

Formålet er at undersøge, hvordan QR-koder kan hjælpe mennesker til at blive selvhjulpne med dagligdagsgøremål , som fx at vaske tøj, lave mad etc.. Opgaver som de ellers er afhængige af at få hjælp til af andre. Dette betyder, at de kan opnå en større selvstændighed både ved at udføre opgaven selv men også ved at gøre det på det tidspunkt, der passer den enkelte selv.

Autister og udviklingshæmmeden tilknyttet botilbud.

Erfaringer fra projektet viste, at borgere i denne målgruppe kan have stor glæde af at anvende QR-koder til selv at løse opgaver og på den måde opnå en større uafhængighed og selvstændighed. I starten anvendtes en løsningen fra firmaet Curaga, men siden er der fundet gratisløsninger til samme formål. Projektet blev afsluttet med udgangen af 2015.

 ScanHow.

HUKO er et Quiz-spil, som består af en lille computer og fire controllere, som man sætter til fjernsynet. 

HUKO er et quiz-spil på en lille computer, der sættes til fjernsynet. På computeren er en knap, som tænder og aktiverer spillet. Til spillet er der fire fjernbetjeninger, med fire knapper, hvor der står 1, 2, 3, 4. De fire knapper matcher quizzens opbygning med fire svarmuligheder.

Formålet er, at beboeren oplever livsglæde ved aktiv fredagsunderholdning, samtidig med, at hjernen bliver stimuleret og holdt i gang.

Målgruppen er ældre på seniorcentrene, evt. med forskellige grader af demens

HUKO præsenterer spilleren for et spørgsmål, som brugeren skal svare på, mens der bliver taget tid. Det kan være et tekst-spørgsmål eller spørgsmål kombineret med et billede. Man har fire valgmuligheder, som man skal svare på inden tiden er gået. Derudover kan man finjustere tid og hvilke kategorier, som de skal svare på. Så det passer til spillernes interesser. Til sidst afsløres vinderen.

Til at vurdere teknologiens relevans, blev der udført to test af HUKO i et opholdsrum i et af bofællesskaberne på Bakkegården, under kontrol af en ergoterapeut.

I første testforsøg deltog beboere med blandet demensniveau. I den anden test var målgruppen præciseret på baggrund af erfaringerne fra første test, således at beboerne i anden test havde lavere demensniveau.

Evalueringen af teknologien er baseret på henholdsvis testene, dvs. teknologien og brugervenligheden samt borgernes oplevelse. Derudover er evalueringen også baseret på samarbejdet med leverandøren.

Grundet en række tekniske udfordringer, minimalt udbytte af teknologien og manglende mulighed for support er det blevet besluttet at stoppe videre brug af teknologien.

Nytte – velfærdsteknologi til ældre 

Formålet er at undersøge om borgere i rehabiliteringsforløb kan anvende en robotstøvsuger og blive selvhjulpne i forbindelse med støvsugning.

Til borgere der udelukkende har brug for hjælp til støvsugning og kan betjene en robotstøvsuger.

Afprøvningen har vist, at borgere, der følger i et rehabiliteringsforløb, har glæde af at få en robotstøvsuger til låns. Borgeren oplever en øget selvstændighed, og at de på denne måde også frigøres fra kommunal hjemmepleje. Ordningen er pr. 1. januar 2017 gjort til en fast del af kvalitetsstandarderne. Det vil sige, at borgere, der visiteres til rengøringshjælp, fremover skal anvende robotstøvsugere, hvis de er i stand til det. 

At reducere tiden anvendt på støvsugning af fællesarealer samt højne arbejdsmiljøet. Samtidig skal projektet også være med til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø for personalet.

Rengøringspersonalet på Egegården.

Der afprøves tre robotstøvsugere på fællesarealerne i plejeboligerne på Egegården. Afprøvningen fortsætter i 2017.

Neato

I samarbejde med ATEA afprøver Gladsaxe kommune en ny slags sensorteknologi kaldet RoomMate. Ved hjælp af en 3D infrarød sensor registrerer teknologien hændelser i boligen og sender alarm til personalet, hvis du oplever utilpashed og falder.

RoomMate kan også sende en alarm til personalet, hvis du ikke vender tilbage efter et badeværelsesbesøg, eller hvis du forlader din seng eller din bolig og risikerer at komme til skade.

Personalet går rundt med en telefon, der modtager informationer fra sensorerne i din bolig. I stedet for at risikere at vække dig i løbet af natten, kan personalet også foretage natlige tilsyn gennem RoomMate. Her kan personalet bruge RoomMate til at ”kigge ind til dig” via sensorer for at tjekke, at du har det godt. Hvis nattilsyn slås til, kan personalet se en silhuet af personen i rummet, men der er ikke tale om billeder og silhuetten kan ikke genkendes.

Teknologien gemmer ikke data om din færden, men behandler hele tiden kun øjebliksbilleder.

Natlige tilsyn anvendes udelukkende hos borgere der er i stand til at give informeret samtykke.

RoomMate er målrettet borgere med behov for hjælp hele eller dele af døgnet fx på grund af demenssygdom, psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Borgere i målgruppen er også ofte i høj risiko for at falde.  

RoomMate bliver afprøvet på udvalgte boliger på Demenscenter Bakkegården. Der vurderes at være et stort potentiale i teknologien. 

www.roommate.no

Formålet er at afprøve forskellige IKT‐værktøjer, som giver beboerne mulighed for mere selvstændigt eller på egen hånd at bruge it. Hensigten er at understøtte netværk på baggrund af fælles interesser inden for it.  

Beboere på Kellersvej 10, som er et botilbud for forskellige typer af udviklingshæmmede.

Skærmene fungerer efter hensigten. Der er udpeget syv medarbejdere som tovholdere, som sidemandsoplæres af de IKT-uddannede.
Kellersvej 10 har haft svært ved at prioritere og fastholde fokus på projektet i 2013, da enheden har haft fokus på indførsel af kommunens dokumenthåndteringssystem, Profile.

Kellersvej 10 er ikke i tvivl om, at disse IKT-løsninger fremmer beboernes livskvalitet og muligheder for at agere i eget liv. I samarbejde med Forvaltningen vil enheden se på at skabe en ”IT-værktøjskasse” med mulige elektroniske hjælpemidler, som kan udlånes til diverse botilbud, inden et eventuelt køb. Det er vigtigt, at den grundlæggende IT-platform er på plads, så afprøvningen af nye programmer ikke skal foregå sideløbende med andre IT-installationer.

Der arbejdes bl.a. med programmet MediaMixer og HERBOR.

Et sensorplaster giver indblik i demensramte borgeres fysiske aktivitet og døgnrytme, så det sundhedsfaglige personale bedre kan udarbejde handleplaner til gavn for borgeren. Plasteret giver adgang til oplysninger, personalet ellers ikke vil have adgang til, for eksempel hvor ofte borgeren er vågen og urolig om natten. Informationerne giver mulighed for at igangsætte nye tiltag.

Sensorplasteret placeres på yderlåret af borgeren, hvor det løbende opsamler data vedrørende borgerens aktivitet og døgnrytme. Den indsamlede data kan udtrækkes og analyseres af det sundhedsfaglige personale, via en smartphone, hvorefter personalet vurderer, om der er behov for at udarbejde nye handleplaner.

Et sensorplaster er for de borgere som enten ikke selv kan eller har svært ved at udtrykke deres behov.

Seniorcenter Bakkegården har afprøvet sensorplasteret og er meget tilfredse med plasteret. Det sundhedsfaglige personale oplever, at oplysningerne om borgernes aktivitet og døgnrytme hjælper dem, så de bedre kan handle og matche borgerens behov.

Resultat og status på projektet

Afprøvningen af prototypen Sens sensorplaster har været positiv. Produktet forventes færdigudviklet i løbet af 2018, hvorefter yderligere afprøvninger vil blive foretaget. Herefter vil det vurderes, hvorvidt løsningen skal indgå som et redskab til at sikre, at borgerens behov imødekommes. Det forventes, at sensoren kan erstatte en manuel registrering.

Projektet blev afsluttet i 2018.

Leverandør

SENS innovation ApS

Som del af en igangværende proces med nybyggeri og renovering af eksisterende tilbud på Kellersvej implementeres ny alarm- og sensorteknologi til håndtering af overfald og andre situationer hvor personalet har akut brug for hjælp og assistance, samt til borgere der er i risiko for personskade som følge af nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne. Således kan fx tilkobles døralarmer, bevægelsessensorer og epilepsialarmer til forebyggelse af vandren, fald og skader som følge af epileptiske anfald.

Personale der i akut opståede kritiske situationer har brug for at tilkalde assistance og borgere i risiko for personskade som følge af nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne.

Intelligent Care

Alarm- og sensorteknologien er under implementering på Kellersvej.

Formålet er at skabe større tryghed for beboeren om natten.

Beboere på Kellersvej 6, som er et botilbud for mennesker med autisme.

På baggrund af projekt ses det, at sensorteknologi kan være rigtig godt til at hjælpe borgere med epilepsi samt borgere, som skal have hjælp til toiletbesøg om natten. Projektet har øget sikkerheden for borgeren, der kan hjælpes i konkrete anfald, som ikke før projektets start ville være opdaget. En anden borger har fået øget sin værdighed, idet der ikke længere har været uhensigtsmæssig adfærd.

Medarbejderne ser potentiale i en kropsbåren sensor, da borgeren også har anfald andre steder end i sin seng. De pårørende støtter brugen af teknologien, da det øger sikkerheden for borgerness velbefindende. Samme sensorteknologi, vil fremadrettet anvendes ved relevante borgere. 

Tunstall, som leverer løsninger til sikring og kommunikation indenfor sundheds- og omsorgsområdet.

Skridhæmmende strømper til faldtruede borgere

Strømpen har et skridhæmmende mønster, som griber fat i gulvet, og som derved hjælper dig med at undgå at falde og skride ud.  

Målgruppen er borgere, som er faldet, borgere som er i risiko for at falde, borgere, som er svimle eller nervøse for at bevæge sig omkring, og borgere med nedsat balance.

En test i Gladsaxe Hjemepleje har vist, at strømperne reducerer antallet af fald. Desuden giver de en større tryghedsfornemmelse, så borgerne ikke er nervøse for at bevæge sig omkring. Desuden kan strømperne benyttes om natten, og derved nedsætte risiko for fald i forbindelse med toiletbesøg.

Gladsaxe Kommune vil i første omgang implementere skridhæmmende strømper udvalgte steder i Hjemmeplejen i samarbejde Hjemmeplejens faldkonsulent og social- og sundhedsassistent, som udarbejder faldudredninger.   

På baggrund af en forsøgsperiode i 2019-2020, hvor den skridhæmmende strømpe er blevet testet hos omkring 50 borgere indgår tilbuddet om to par vederlagsfri strømper som en fast del af hjemmeplejens faldforebyggende indsats. På længere sigt er det hensigten også at udbrede til faldtruede borgere, som bor i Gladsaxe Kommunes plejeboliger.  

KT-Strømpen

At gøre borgere mere selvhjulpne ved at kunne klare et toiletbesøg på egen hånd. Derudover at aflaste medarbejderne, da hjælp til toiletbesøg involverer ubekvemme arbejdsstillinger.

Yngre og ældre med nedsat bevægelse i ryg, skuldre, arme, fingre, som har brug for personhjælp til toiletbesøg på kommunens seniorcentre eller i egen bolig. Det har vist sig, at brugen af toilettet også kan forebygge urinvejsinfektioner.

Der er installeret to skylle-tørretoiletter på de midlertidige pladser på Center Kildegården, to til besøgende på Træningscenter Gladsaxe, et på Gladsaxe Rådhus og et på Gladsaxe Hovedbibliotek i kælderen.

I plejeboligenhederne nær cafeerne er der også installeret et vaske-tørretoilet, som borgere og pårørende kan afprøve for at se, om det kunne være til gavn. Beboerne kan herefter indstilles til et i egen bolig.

Kommunen har opsat forskellige toiletmodeller på offentlige toiletter.

• Det drejer sig om modellerne Coway, Aspen Bidet XL fra firmaet Honoré Care ApS
• Geberit AquaClean 5000/8000plus fra firmaet SmartHome. Sidstnævnte toilet er det, som du kan se herover.

Med tilbuddet om skærmopkald kan du se, tale og modtage hjælp og vejledning fra en sundhedsfaglig medarbejder i hjemmeplejen, uden personen behøver at være fysisk tilstede hjemme hos dig.

Det kan være i situationer, hvor du har brug for hjælp og skal guides til en given opgave, som for eksempel at indtage medicin eller mindes om at spise og drikke.

Samtalen finder altid sted på det aftalte tidspunkt, som passer ind i din hverdag. 

Kommunen leverer en tablet med videosamtaleprogram. Den sundhedsfaglige medarbejder ringer til dig som aftalt, med få tryk på skærmen har I kontakt, og du kan modtage hjælp og vejledning. 

Hjemmeplejens tilbud om skærmopkald er for borgere, som er visiteret til et rehabiliteringsforløb eller hjemmepleje, og hvor Gladsaxe Kommune har vurderet, at en eller flere ydelser kan leveres via skærmopkald.

I 2017 blev skærmopkald i hjemmeplejen et tilbud til borgere i Gladsaxe Kommune.

Der pågår fortsat et arbejde med at få skærmopkald op i større skala, herunder uddanne alle de relevante medarbejdere i hjemmeplejen i korrekt gennemførelse af videomøder med borgerne.

Appinux

Formålet med indsatsen er at gøre kommende og nuværende hjemmehjælpsmodtagere opmærksomme på mulighederne for at anvende små praktiske produkter i hverdagen.

Produkterne demonstreres på de forebyggende hjemmebesøg, som kommunen leverer til alle borgere, der er 75 år og derover, og som ikke modtager hjemmehjælp.

De små produkter er nu en fast del i de forebyggende besøg. Projektet viste, at en del ældre allerede havde mange hjælpemidler selv. Til gengæld er en del ældre interesserede i ældrevenlige mobiltelefoner og IT i form af en tavlecomputer, som fx en iPad. Samtidig er de ældre, som overvejer at bruge computer, også meget glade for fremvisningen, da de eventuelt får taget det sidste skridt i forhold til at blive selvhjulpne mhp. at være online, og de forebyggende medarbejdere henviser samtidig også til de forskellige muligheder der er for at gå på IT-kurser i kommunen.

De mange mulige løsninger, som man selv kan købe, findes bl.a. i

• Seniorshoppen
• Seniorland  
• Livetsomsenior
• Senior24.

En spiseteknologi giver dig mulighed for helt eller delvist at være selvhjulpen i spisesituationen, så du kan nyde dit måltid i eget tempo. Ved hjælp af teknologien kan du mindske behovet for personlig hjælp i forbindelse med måltidet, og på den måde opnår du en større grad af selvstændighed.

Der findes flere typer spiseteknologier, som på forskellige måder understøtter dig i at spise. Dette enten ved manuelt eller automatisk at løfte maden op til din mund samtidig med, at teknologien kan absorbere og modvirke rystelser.  

Bestic

Bestic er en spiserobot med elektrisk ske eller gaffel, som løfter maden op til din mund, når du er klar. Spiseteknologien hjælper borgere med svært nedsatte kræfter i arme og hænder.

Neater Eater

Neater Eater er en løftearm med tilhørende ske og gaffel samt tallerken med ekstra høj kant. Løftearmen, der enten styres manuelt eller elektrisk, absorberer rystelserne og spiseteknologien er derfor god til borgere med megen rysten på hænderne.

Foreløbige resultater viser, at Neater Eater og antirysteskeen Liftware er de to teknologier, som er nemmest at tilegne sig, og de er på nuværende tidspunkt de mest lovende produkter.

Det nødvendigt, at spiseteknologierne tilpasses den enkelte borger, førend borgeren kan blive mere selvhjulpen og opleve større selvstændighed.

Aktuelt afprøves antirysskeen Gyenno, som baserer sig på den nyeste sensorteknologi, og som herved mindsker brugerens rystelser. 

For at finde en måde hvorpå løsningen implementeres i driften fortsætter projektet.

Carewarekompagniet: Bestic

Jadea: Neater Eater

Gyenno

Formål var at afprøve, om tale-til-tekst kunne reducere tid og højne kvaliteten af dokumentation.

Medarbejdere på Social- og Handicapområdet, som arbejder med dokumentation.

Projektet er afsluttet.

Softwarets genkendelsesgrad levede ikke op til medarbejdernes forventning, der bl.a. var baseret på talegenkendelsessoftware i mobiltelefoner. Det er projektets konklusion, at det afprøvede software på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt modent til at skabe værdi for medarbejderne og kommunen.

Dictus Aps.

Formålet var at inddrage borgere, som er bevilget borgerstyret personlig assistance i en systematisk afprøvning af hjælpmidler, som kan gøre borgeren mere selvhjulpen, og øge livskvaliteten. Projektet så også på, om brugen af hjælpemidler på sigt kan være arbejdstidsbesparende for hjælpere/medarbejdere.

Udvalgte borgere, som er bevilget BPA-ordningen. (BPA står for Borgerstyret Personlig Assistance og gives til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne)

Borgerne har afprøvet forskellige typer af robotstøvsugere, robotgulvvasker, talegenkendelsessystem og automatiske toiletter. Det har været forsøgt at få udviklet en seng med vendefunktion, men det har ikke været muligt at finde en producent.

Projektet har resulteret i løsninger, som har øget ambassadørernes livskvalitet, men har ikke givet løsninger, der kan være arbejdstidsbesparende for hjælpere/medarbejdere.

I forhold til BPA-borgere er det en erfaring, at teknologien ofte kræver en individuel tilpasning, fordi behovene er store og så forskellige, at selvom teknologien virker tillokkende på papiret, er det noget andet, når teknologien skal passes ind i et hverdagsliv med møbler og andre hjælpemidler.

Neato XV25 støvsuger, Roomba 780 støvsuger, Scooba 390 gulvvasker, Aspen og Coway automatiske toiletter. Talegenkendelsessystemet er Dictus.

Formålet var at afprøve en teknisk løsning, hvor du som borger måler noget på dig selv, fx blodsukker og lagrer resultatet i en database, hvor du selv kan følge med i udviklingen af dine tal.

Projektet skulle bane vejen for, at vi i fremtiden kan forebygge og behandle på tværs af kommune, praktiserende læge og hospital ved hjælp af en skærmløsning i borgerens eget hjem, og at borgerne kan deltage mere aktivt i deres liv og kan følge med i de data som registreres

Borgere, som har lyst til at være med, og som har installeret en trådløs internetforbindelse. 

Fire borgere testede platformen, de tekniske løsninger og brugervenligheden. Det viste sig at være tidskrævende at installere udstyret med en del begyndervanskeligheder. I nuværende form kræves en tekniker ved installation. De fire borgere målte sig dagligt og fulgte udviklingen i deres sundhedsdata i en internetportal. Specielt udviklet til projektet. 

Intentionen var fra start, at borgerens data skulle kunne overføres til kommunens omsorgsjournal og borgeren skulle kunne se egne data i Borgerportalen. Projektet blev afsluttet i 2014 grundet store tekniske udfordringer.

Projektet er blevet varetaget af KMD og In-Jet ApS. Gladsaxe deltog sammen med Vallensbæk og Ballerup Kommune.

Projektet er støttet af Markedsmodningsfonden.

Formålet er at optimere sårbehandlingen for dig som har et kronisk sår. Du undgår herved at skulle besøge sårambulatoriet. Behandlingen tilses af sårspecialister på Bispebjerg eller Herlev Hospital via onlinedatabasen Pleje.net.

Telesår er en hverdagsteknologi, som hører ind under begrebet telemedicin, som understøtter forebyggende, behandlende eller rehabiliterende aktiviteter over afstand.

Borgere med kroniske sår.

Kroniske sår definerse her, hvor såret er forårsaget af en underliggende sygdom, og hvor sårhelingen går langsomt, evt. går helt i stå, modsat akutte sår, som heler normalt og uden komplikationer.

Der er siden starten på Telesår i 2012 blevet uddannet sårsygeplejersker, som kan anvende værktøjet telemedicinsk sårvurdering i Hjemmeplejen og på kommunens fire seniorcentre samt Træningscenter Gladsaxe.

Erfaringerne viser, at onlinedatabasen er tidskrævende at arbejde med, men sygeplejerskerne er tilfredse med den hurtige respons, der er fra hospitalet, og samtidig oplever de at blive fagligt opkvalificeret.

Borgerne tager godt imod behandlingen, følger interesseret med i sårets udvikling og er glade for, at det giver mulighed for, at de kan undgå det fysiske fremmøde i ambulatoriet.

I løbet af 2021 forventes overførsel af alle sårdata til den fællesoffentlige infrastruktur, som er under udvikling med henblik på at understøtte deling af data på tværs af sundhedsvæsenets aktører: Hospitaler, praktiserende læge og kommuner. 

Dansk Telemedicin A/S

CGI

Formålet er i højere grad at inkludere de hørehæmmede i fællesskabet ved at give dem bedre mulighed for at følge med også i større forsamlinger.

Beboere i plejeboliger og øvrige borgere, som kommer i festsale ved plejeboligerne, og som har høreapparat med telespole.

Alle plejeboliger har fået etableret teleslynger i deres festsal. Det er ikke muligt at installere teleslynger i opholdstuerne, da opholdstuerne ofte ligger ved siden af hinanden eller oven over hinanden.

Vi har afprøvet en "halsslynge"

I den forbindelse blev der afprøvet en såkaldt halsslynge, som giver den enkelte mulighed for at høre lyd fra fjernsyn i opholdstuerne. Det har vist sig, at denne løsning fungerer godt. En halsslynge er en individuel teleslynge, som tilsluttes til fjernsynet, og som borgeren tager om halsen. Den kan anvendes med og uden høreapparat, og lydstyrken kan justeres individuelt. Teknologien er ikke afhængig af opholdstuernes beliggenhed i forhold til hinanden.

Benyttes i Mølleklubben, Egeklubben og Egegården

Halsslyngerne bliver benyttet i Mølleklubben og Egeklubben samt på en afdeling på Egegården. Halsslynger har vist sig at være en rigtig god løsning for nogle borgere, som ikke tidligere så fjernsyn, men sad passivt hen, fordi de ikke kunne høre lyden. Nu er der eksempler på beboere, som følger med i programmerne og udviser mere aktiv adfærd, fordi de kan høre lyden. Projektet blev afsluttet i 2015.

Der bliver afprøvet forskellige modeller fra leverandører som: 

• Tuxen AV center
• Phonic ear.

Formålet var at afprøve, hvilke barrierer der eksisterer for brug af videotolkning, hvordan disse barrierer kan håndteres samt hvilke retningslinjer medarbejderne i Gladsaxe fremadrettet kan benytte til valg af tolkeydelse (video eller fremmøde).

Medarbejdere i Jobcenter Gladsaxe og Den Boligsociale Enhed.

Projektet er afsluttet. Implementeringsproces med ny leverandør af teletolkningsydelse er påbegyndt medio 2017.

Projektet klarlagde dels hvilke forbehold medarbejderne havde i forhold til at benytte teletolkning, samt hvilke typer tolkninger medarbejderne anså for uegnede til teletolkning. Desuden blev tekniske barrierer for anvendelse af teletolkning tydeliggjort. Projektets erfaringer er inkluderet i det efterfølgende implementeringsprojekt.

EasyTranslate A/S

Formålet med at anvende Tidlig Opsporing er, at personalet med det samme opdager begyndende sygdomstegn eller fysisk funktionsnedsættelse hos ældre modtagere af hjemmehjælp. Personalet kan således hurtigere igangsætte handleplaner, der kan forebygge behovet for utilsigtet indlæggelse og minimere genindlæggelser.

Plejepersonalet indtaster systematisk de relevante hverdagsobservationer i en app på en smartphone eller iPad. De indsamlede observationer kan efterfølgende aflæses på en oversigtstavle.

Oversigtstavlen anvendes ved to ugentlige teammøder. Her drøfter det sundhedsfaglige personale eventuelle begyndende sygdomstegn eller forværring, og efterfølgende igangsætter de nødvendige tiltag.

Tidlig Opsporing er et it-værktøj, som personalet anvender i hjemmeplejen, og er målrettet ældre borgere, der bor i eget hjem, og som modtager hjemmehjælp, samt borgere på de midlertidige pladser på Træningscenter Gladsaxe.

Tidlig Opsporing som pilotprojekt

I foråret 2015 satte Gladsaxe Kommune en pilottest i gang i Hjemmeplejens område Nord og i Afdeling A2-2 på Kildegården. Pilottestene har fungeret som foregangsprojekter for den efterfølgende implementering i hjemmeplejen og på Kildegården.

Det sundhedsfaglige personale har taget godt imod it-værktøjet, og ser det som et nyttigt redskab, som forbedrer servicen for de borgere, der modtager hjemmehjælp.

Projektet blev afsluttet i 2017.

Symmetric Consulting

Formålet er at øge følelsen af have større indflydelse på eget liv og deltage i den demokratiske proces på fx beboermøder.

Beboere på Kellersvej 8 og 9, som er et botilbud, der er målrettet til midaldrende og ældre udviklingshæmmede.

Der er etableret trådløst netværk, så skærmene kan bringes i anvendelse. Skærmene er indkøbt og opsat. Skærmene er knap så mobile, som håbet, da de er temmelig tunge at bære rundt på, derfor er der indkøbt specialdesignede rulleborde, som kan hæves og sænkes, så skærmenes højde kan tilpasses den enkelte beboer. Projektet blev afsluttet 2014.

En transportrobot kan lette arbejdsopgaverne for personalet på seniorcentrene, da den kan transportere forskellige varer rundt i bygningen og for eksempel køre borgernes vasketøj til og fra det lokale vaskeri. Transportrobotten skal nedsætte antallet af løft og skub i hverdagen, hvilket vil mindske arbejdsskader og forbedre arbejdsmiljøet.

Transportrobotten betjenes via en iPad, computer eller telefon og har et indbygget kort, så den kan finde rundt i bygningen. Et 3D kamera og scannere sikrer, at transportrobotten kører uden om personer og andre forhindringer som for eksempel rollatorer og lignende. Derudover kan den give beskeder og selv tage elevatoren op og ned i bygningen.

Det er plejepersonalet på seniorcenter Møllegården, der anvender transportrobotten.

Transportrobotten er implementeret og gjort til en fast del af arbejdsgangen for afhentning og levering af vasketøj til beboerne på Plejecenter Møllegården.

Gladsaxe Kommune arbejder fortsat med at finde og afprøve nye transportmuligheder, som transportrobotten kan varetage.

Download artiklen om hvordan vi i plejeboligerne på Møllegården bruger transportrobotten.

Blue Ocean Robotics

Med vendesengens automatiske funktion kan det sundhedsfaglige personale automatisk vende immobile borgere. Behovet viser sig fx om natten, hvor immobile borgere fortsat har behov for at blive vendt som led i tryksårsforebyggelse eller tryksårsaflastning. Borgerne bliver forstyrret mindre og kan sove bedre. Det sundhedsfaglige personale udfører i mindre grad krævende og tunge løft, hvilket er med til at forbedre arbejdsmiljøet.

Vendesengen har en specialbygget liggeflade, som er mulig at hæve og sænke både manuelt og automatisk, dels som en almindelig plejeseng, dels som en slags vugge. Ved brug af den vuggelignende funktion omfordeler vendesengen trykbelastningen på borgerens hud og underliggende væv. Herved virker sengen tryksårsforebyggende og aflastende.

Med den manuelle funktion kan vendesengens primære vinge i længderetningen hæves op til 60 grader. Borgeren kan herved hjælpes til at komme om på siden i forbindelse med personlig hygiejne. Den automatiske funktion kan maksimalt tilte 30 grader, hvilket understøtter kontinuerlige stillingsskift.

Borgerne afprøver vendesengen

Vendesengen er afprøvet på en borger på Egegården, og der er efterfølgende indkøbt fem vendesenge, henholdsvis tre til Egegården og to til Møllegården. I 2019 har Rosenlund også indkøbt to vendesenge og Enhed for hverdagsteknologi har stillet en tredje til rådighed for at understøtte Rosenlunds erfaringer med brug af vendesengen.

Hverdagsteknologi har udarbejdet en evaluering, som bl.a. peger på, at medarbejderne oplever, at borgerne opnår en mere uforstyrret nattesøvn, at medarbejderne har færre nedslidende arbejdsstillinger og at visse forflytnings- og plejesituationer kan håndteres af én i stedet for to medarbejdere. 

Her kan du læse mere om vendesengen Soft Tilt.

INVACARE i samarbejde med GDV TECHNOLOGY

Kognitiv stimulationsterapi er en evidensbaseret metode til at træne din hjernes funktionsniveau. Det sker typisk i grupper, hvor du sammen med andre borgere, gennemfører samtaler med afsæt i bestemte emner, spørgsmål og billeder, som gør, at du "motionerer" og vedligeholder dit kognitive funktionsniveau.  

Borgere med behov for kognitiv træning for at vedligeholde deres kognitive funktionsniveau. Det kan fx være på grund af demenssygdom eller anden fremadskridende neurologisk eller fysisk sygdom.

Afprøvning vil forløbe i efteråret 2021. Bakkegården forventer at gennemføre to hold/gruppeforløb parallelt.

Formålet er både at at bruge kognitiv stimulationsterapi i praksis med udgangspunkt i en app og at undersøge om appen kan være en meningsfuld og en måde at tilbyde stimulerende samtaler på for borgere og sundhedspersoner.

Hensigten er også at levere forbedringsforslag til gavn for udviklerne af prototypen.       

Brain+

Formålet er med VAR at sikre en ensartet og høj kvalitet af den service kommunen leverer til sine borgere, der har brug for sygepleje. I takt med at borgere udskrives tidligere fra hospitalerne og kommunerne varetager flere sygeplejeopgaver skal VAR Healthcare både sikre et kompetenceløft af medarbejdere og forebygge genindlæggelser.

Medarbejderne på sundheds- og plejeområdet har mulighed for at tilgå VAR Healthcare via deres medarbejdertelefon.

Sygeplejersker samt sosu-hjælpere og –assistenter, som udfører sygepleje både i hjemmeplejen og i kommunens plejeboliger.

VAR Healthcare og den medfølgende app er sat i drift med udgangen af 2016.

Cappelen Damm

Videocykling er til borgere, som ikke kan cykle på en almindelig cykel, og som gerne vil opleve glæden ved at cykle, og som gerne vil have opnå den positive effekt af cykeltræning. Det kan fx være borgere, som har udfordringer ved at forlade hjemmet, og som gerne vil bevæge sig og træne ved at cykle.

Teknologien anvendes blandt borgere i hjemmeplejen, den ambulante træning og i plejeboligerne.

4Mvideo.

Virtual Reality er et computerskabt univers. Når de deltagende beboere får Virtual Reality briller på, giver det dem mulighed for at kigge ind i den computerskabte verden.

Brillerne er koblet op til en sensor og en sofacykel. Beboeren sidder i en stol og idet borgeren begynder at træde rundt i sofacyklens pedaler, vil de for deres øjne se - og få en følelse af - selv at være på tur rundt i et landskab.

Den testede løsning giver bl.a. mulighed for en virtuel tur i tivoli, på kanalrundfart og gåtur i skoven.

Hensigten er at motivere beboere til øget fysisk aktivitet, hjælpe med at frembringe gode minder og understøtte sociale oplevelser, som ellers ikke nødvendigvis var opstået under træning.

MoVR er designet til dig som kan sofa- og/eller sengecykle. Det kan være du fx er gangbesværet. MoVR kan også give dig en ny motivation for at lave vedligeholdende træning, da Virtual Reality skaber nye oplevelser.  

SYNCSENCE  har udviklet MoVR. Læs mere om dem på deres hjemmeside.

Implementering af MoVR er foregået i et tæt samarbejde med leverandøren, som har været lydhør overfor de forslag som terapeuterne har haft.

Formålet er at højne medarbejdernes kompetenceniveau på forflytningsområdet, så borgerne får den bedst mulige hjælp, og medarbejderne opnår de bedst mulige arbejdsstillinger.

Social- og sundhedshjælpere, assistenter samt elever i hjemmeplejen og plejeboligerne.

 I 2014 oplærte vi forflytningsvejlederne i brugen af programmet. Derefter blev løsningen implementeret i Hjemmeplejen og i kommunes plejeboliger. Med udgangen af 2015 blev det besluttet at lukke E-læringsprogrammet. Årsagen er, at SOSU-skolerne er begyndt at anvende E-læringsprogrammet, og det har netop været eleverne, som har været den primære målgruppe for programmet.

Med Virtuel genoptræning kan du træne i egen bolig, når du har tid og lyst, frem for at skulle møde op på træningscenteret til et fast tilrettelagt træningshold. Træningsprogrammet er individuelt tilpasset, og giver dig mulighed for at træne flere gange dagligt for en nemmere og mere effektiv rehabilitering.

Via en skærm med indbygget kamera bliver du instrueret i en række træningsøvelser, som er individuelt tilpasset dig og din rehabilitering. På skærmen kan du samtidigt se dig selv træne. Kameraet registrerer dine bevægelser og sender data til terapeuten. 

Oplysningerne om dit genoptræningsforløb følges af en terapeut på Træningscenter Gladsaxe, som løbende kan tilpasse øvelserne efter dine behov.

Virtuel genoptræning er til dig, der er bevilliget træning og som vil profitere af at træne hjemme. Det er Træningscenter Gladsaxe der vurderer, hvem teknologien kan gavne.

Er du interesseret i Virtuel genoptræning kan du henvende dig til din terapeut på Træningscenter Gladsaxe.

Personalet oplever, at Virtuel genoptræning øger borgernes mulighed for at træne mere. 

Virtuel genoptræning er i dag et fast tilbud og en del af kommunens kvalitetsstandarder. Tilbydes du vedligeholdende træning er denne løsning således en mulighed.

Welfare Denmark