Corona/Covid
Borgerservice
Idrætsanlæggene
Gladsaxekortet
Pladsanvisning
Affaldssortering
Erhvervsservice
Letbane
Jobcenter
Ledige jobs
Kommunalvalg 2021
Gladsaxestrategien
Telemedicinsk sårvurdering
En sårsygeplejerske tager et billede af dit sår med en iPhone eller IPAD, beskriver og opmåler såret. Dernæst sender han billedet til en sårspecialist på hospitalets sårambulatorium, som inden for to dage giver en tilbagemelding på behandlingen af såret.
Formålet er at optimere sårbehandlingen for dig som har et kronisk sår. Du undgår herved at skulle besøge sårambulatoriet. Behandlingen tilses af sårspecialister på Bispebjerg eller Herlev Hospital via onlinedatabasen Pleje.net.
Telesår er en hverdagsteknologi, som hører ind under begrebet telemedicin, som understøtter forebyggende, behandlende eller rehabiliterende aktiviteter over afstand.
Borgere med kroniske sår.
Kroniske sår definerse her, hvor såret er forårsaget af en underliggende sygdom, og hvor sårhelingen går langsomt, evt. går helt i stå, modsat akutte sår, som heler normalt og uden komplikationer.
Der er siden starten på Telesår i 2012 blevet uddannet sårsygeplejersker, som kan anvende værktøjet telemedicinsk sårvurdering i Hjemmeplejen og på kommunens fire seniorcentre samt Træningscenter Gladsaxe.
Erfaringerne viser, at onlinedatabasen er tidskrævende at arbejde med, men sygeplejerskerne er tilfredse med den hurtige respons, der er fra hospitalet, og samtidig oplever de at blive fagligt opkvalificeret.
Borgerne tager godt imod behandlingen, følger interesseret med i sårets udvikling og er glade for, at det giver mulighed for, at de kan undgå det fysiske fremmøde i ambulatoriet.
I løbet af 2021 forventes overførsel af alle sårdata til den fællesoffentlige infrastruktur, som er under udvikling med henblik på at understøtte deling af data på tværs af sundhedsvæsenets aktører: Hospitaler, praktiserende læge og kommuner.
Tryksårsforebyggende vendeseng
En tryksårsforebyggende vendeseng til immobile borgere.
Med vendesengens automatiske funktion kan det sundhedsfaglige personale automatisk vende immobile borgere. Behovet viser sig fx om natten, hvor immobile borgere fortsat har behov for at blive vendt som led i tryksårsforebyggelse eller tryksårsaflastning. Borgerne bliver forstyrret mindre og kan sove bedre. Det sundhedsfaglige personale udfører i mindre grad krævende og tunge løft, hvilket er med til at forbedre arbejdsmiljøet.
Vendesengen har en specialbygget liggeflade, som er mulig at hæve og sænke både manuelt og automatisk, dels som en almindelig plejeseng, dels som en slags vugge. Ved brug af den vuggelignende funktion omfordeler vendesengen trykbelastningen på borgerens hud og underliggende væv. Herved virker sengen tryksårsforebyggende og aflastende.
Med den manuelle funktion kan vendesengens primære vinge i længderetningen hæves op til 60 grader. Borgeren kan herved hjælpes til at komme om på siden i forbindelse med personlig hygiejne. Den automatiske funktion kan maksimalt tilte 30 grader, hvilket understøtter kontinuerlige stillingsskift.
Borgerne afprøver vendesengen
Vendesengen er afprøvet på en borger på Egegården, og der er efterfølgende indkøbt fem vendesenge, henholdsvis tre til Egegården og to til Møllegården. I 2019 har Rosenlund også indkøbt to vendesenge og Enhed for hverdagsteknologi har stillet en tredje til rådighed for at understøtte Rosenlunds erfaringer med brug af vendesengen.
Hverdagsteknologi har udarbejdet en evaluering, som bl.a. peger på, at medarbejderne oplever, at borgerne opnår en mere uforstyrret nattesøvn, at medarbejderne har færre nedslidende arbejdsstillinger og at visse forflytnings- og plejesituationer kan håndteres af én i stedet for to medarbejdere.
Loftlifte - fra to til én
Anvendelse af loftlifte i kombination med elektriske bad/bækkenstole og glidelagen.
Formålet er at understøtte en målsætning om at gå fra to til én hjælper i forflytningssituationen. Ønsket er at opnå, at 60 pct. af forflytninger skal ske med én hjælper.
Beboere på seniorcentre som liftes samt terapeuter, sosu-hjælpere og -assistenter.
Projektet startede i 2012, hvor der bredt blev implementeret loftlifte på Kildegården samt på kommunens fire seniorcentre. Ved projektets start blev ca. 40 pct. af alle borgere, med behov for hjælp til forflytning, hjulpet af én hjælper. Status i oktober 2013 viste dog et negativt fald på 7 pct., dvs. fra 40 pct. til 33 pct. af alle forflytninger, som foregår med én hjælper. Samtidig var der en stigning på 60 pct. i antallet af beboere, der forflyttedes. Gennem en fornyet implementeringsindsats fra foråret 2014 lykkedes det med udgangen af 2015, at nå målet om at minimum 60 pct. af forflytninger ved hjælp af loftlifte sker med én hjælper.
Erfaringerne fra projektet viste, at beboeren føler sig tryg i forflytningssituationen, og der er også en oplevelse af større grad af værdighed i selve plejesituationen. Personalet oplever, at bad/bækkenstolene giver et bedre arbejdsmiljø, der dels forebygger nedslidning dels skaber god etik omkring plejesituationen. Erfaringer viser desuden, at implementering af nye hjælpemidler, ud over uddannelse heri, samtidig kræver, at der i samarbejde med medarbejderne i plejen også kigges på kulturen, retningslinjerne og arbejdsgangene omkring forflytninger.
Projektet ’Loftlifte – fra to til én’ skal ses i sammenhæng med projekt ’Virtuel Forflytning’. Begge projekter har fokus på den gode forflytning med øget fokus på trygge borgeroplevelser samt arbejdsmiljø med forebyggelse af dårlige arbejdsstillinger, nedslidning, effektive arbejdsgange og dermed tidsbesparelse. Projektet blev afsluttet med udgangen af 2015.