Herunder kan du læse om nye digitale tæningsteknologier, som vi er med til at udvikle sammen med vores samarbejdspartnere.
Videocykling
Videocykling giver dig mulighed for at opleve glæden ved at cykle, også selvom du ikke længere er i stand til at cykle på en almindelig cykel. Teknologien består af en pedaltræner med en monteret kadencesensor og en tablet hvorpå du kan vælge forskellige cykelruter gennem Danmark.
I takt med at du træder i pedaltrænerens pedaler hjemme i stuen, vises forskellige cykelvideoer på den tilhørende tablet.
Du kan fx vælge at cykle en tur i Dyrehaven eller langs Bagsværd Sø. Kadencesenderen sender på den måde hele tiden information om din indendørs cykling videre til din tablet, som viser din fremdrift på cykelturen. På den måde giver teknologien dig en fornemmelse af at cykle en rute udendørs.
Virtual Reality i kombination med cykeltræning
Plejecentrene Møllegården og Egegården har taget Virtual Reality-teknologi i brug. Produktet hedder MoVR (Move elderly with Virtual Reality) og er baseret på Virtual Reality briller i samspil med cykeltræning.