HIT med hjertet
Borgeren skulle i projektet selv måle sit blodtryk, puls og vægt i eget hjem. Informationen blev overført trådløst til en HIT-applikation. På hospitalet så en sygeplejerske på de indsendte data, og via en videoforbindelse kunne sygeplejersken tale med borgeren direkte. Efterfølgende justerede sygeplejersken hjertemedicinen, hvis det var nødvendigt. Projektet blev udført i samarbejde med hjertesvigtsklinikken på Herlev Hospital.
NetKOL
NetKOL er en telemedicinsk løsning, hvor borgere med KOL i Region Hovedstaden selv måler deres lungefunktion, vægt og iltmætning i blodet og løbende sender de elektroniske målinger til hospitalet. Hospitalet analyserer målingerne og borgeren kan så via en speciel skærm klare sine ambulante besøg hjemme fra dagligstuen, i stedet for at skulle møde op fysisk på et hospital eller hos egen læge.
TelecareLink
Udvalgte borgere fik i projektperioden enten en stationær pc-skærm eller en tablet samt forskelligt måleudstyr fx en trådløs blodtryksmåler, vægt og iltmåler eller en usb-baseret blodsukkermåler eller skridttæller. Data blev overført til en netbaseret webportal, hvor borgeren kunne følge udviklingen i egne data, samtidig med at kommunens personale kunne følge med i borgerens data.