Sensor af døgnrytme
Sensor af døgnrytme er et simpelt plaster på ryggen, som holder en lille sensor, der måler borgerens fysiske aktivitet.
Et sensorplaster giver indblik i demensramte borgeres fysiske aktivitet og døgnrytme, så det sundhedsfaglige personale bedre kan udarbejde handleplaner til gavn for borgeren. Plasteret giver adgang til oplysninger, personalet ellers ikke vil have adgang til, for eksempel hvor ofte borgeren er vågen og urolig om natten. Informationerne giver mulighed for at igangsætte nye tiltag.
Sensorplasteret placeres på yderlåret af borgeren, hvor det løbende opsamler data vedrørende borgerens aktivitet og døgnrytme. Den indsamlede data kan udtrækkes og analyseres af det sundhedsfaglige personale, via en smartphone, hvorefter personalet vurderer, om der er behov for at udarbejde nye handleplaner.
Et sensorplaster er for de borgere som enten ikke selv kan eller har svært ved at udtrykke deres behov.
Seniorcenter Bakkegården har afprøvet sensorplasteret og er meget tilfredse med plasteret. Det sundhedsfaglige personale oplever, at oplysningerne om borgernes aktivitet og døgnrytme hjælper dem, så de bedre kan handle og matche borgerens behov.
Resultat og status på projektet
Afprøvningen af prototypen Sens sensorplaster har været positiv. Produktet forventes færdigudviklet i løbet af 2018, hvorefter yderligere afprøvninger vil blive foretaget. Herefter vil det vurderes, hvorvidt løsningen skal indgå som et redskab til at sikre, at borgerens behov imødekommes. Det forventes, at sensoren kan erstatte en manuel registrering.
Projektet blev afsluttet i 2018.
Leverandør
SENS innovation ApS
Sikkerhed for demensramte
I projektet blev afprøvet en magnet-dørkontakt, som sender en alarm til personalet, når beboeren forlader sin bolig indenfor bestemte tidspunkter om natten.
Formålet var at afprøve teknologi, som kan give personalet et alarmsignal, når en given beboer forlader sin bolig om natten, således at personalet kan guide beboeren tilbage i sin bolig.
Borgere med demens på Seniorcenter Bakkegården.
Afprøvningen har forløbet godt, der har været mindre nattevandring hos den demente. Dørkontakten opleves som mindre overvågende, end trædemåtter, som hidtil har været anvendt for borgere med demens.
Quiz-spillet HUKO
Quiz-spil som gør, at borgeren bruger og træner sin paratviden.
HUKO er et Quiz-spil, som består af en lille computer og fire controllere, som man sætter til fjernsynet.
HUKO er et quiz-spil på en lille computer, der sættes til fjernsynet. På computeren er en knap, som tænder og aktiverer spillet. Til spillet er der fire fjernbetjeninger, med fire knapper, hvor der står 1, 2, 3, 4. De fire knapper matcher quizzens opbygning med fire svarmuligheder.
Formålet er, at beboeren oplever livsglæde ved aktiv fredagsunderholdning, samtidig med, at hjernen bliver stimuleret og holdt i gang.
Målgruppen er ældre på seniorcentrene, evt. med forskellige grader af demens
HUKO præsenterer spilleren for et spørgsmål, som brugeren skal svare på, mens der bliver taget tid. Det kan være et tekst-spørgsmål eller spørgsmål kombineret med et billede. Man har fire valgmuligheder, som man skal svare på inden tiden er gået. Derudover kan man finjustere tid og hvilke kategorier, som de skal svare på. Så det passer til spillernes interesser. Til sidst afsløres vinderen.
Til at vurdere teknologiens relevans, blev der udført to test af HUKO i et opholdsrum i et af bofællesskaberne på Bakkegården, under kontrol af en ergoterapeut.
I første testforsøg deltog beboere med blandet demensniveau. I den anden test var målgruppen præciseret på baggrund af erfaringerne fra første test, således at beboerne i anden test havde lavere demensniveau.
Evalueringen af teknologien er baseret på henholdsvis testene, dvs. teknologien og brugervenligheden samt borgernes oplevelse. Derudover er evalueringen også baseret på samarbejdet med leverandøren.
Grundet en række tekniske udfordringer, minimalt udbytte af teknologien og manglende mulighed for support er det blevet besluttet at stoppe videre brug af teknologien.