Der er kommet to nye funktioner på Sundhed.dk - Aftaler og Stamkort Se videoerne og læs mere om de nye funktioner. Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Stamkort
Stamkort giver dig mulighed for at udfylde dine personlige oplysninger, eksempelvis pårørende og telefonnummer, på sundhed.dk. Sundhedspersoner har også adgang til stamkortet og kan dermed få et samlet overblik over dine stamdata på tværs i sundhedsvæsenet.
Du har nu mulighed for at opdatere dine oplysninger på sundhed.dk/Stamkort. På den måde sikrer du at sundhedsvæsnet altid har rigtige oplysninger om dig.
Det kan du med ‘Stamkort’
‘Stamkort’ giver dig mulighed for at udfylde dine personlige oplysninger. På den måde kan de sundhedsfaglige nemt se, hvem der er dine pårørende med mere.
Du kan for eksempel opdatere dit stamkort med:
- Dit telefonnummer
- Dine pårørende
- Midlertidig adresse
- Dit foretrukne sprog
- Din tandlæge
Opdatér dit stamkort på sundhed.dk/stamkort
Aftaler
Aftaler er en digital kalender på sundhed.dk, hvor du kan se dine aftaler med hospital, kommunal sundhed og pleje samt praktiserende læge og speciallæger. Dine pårørende kan få adgang til funktionern Aftaler, hvis du giver en fuldmagt.
Løsningen giver også sundhedspersoner adgang til at se dine aftaler på tværs i sundhedsvæsenet. Det betyder at de kan gå uden om andre aftaler, så du ikke bliver booket til to aftaler samtidig.
På siden sundhed.dk/Aftaler kan du se alle de aftaler med sundhedsvæsnet. Så har du selv et overblik og du kan give dine pårørende adgang til at se dine aftaler. Så er du aldrig alene om at huske dine aftaler.
Det kan du med ‘Aftaler’
‘Aftaler’ gør det nemt at bevare overblikket over dit eget og dine pårørendes behandlingsforløb. Samtidig er det lettere for de sundhedsfaglige at koordinere din behandling på tværs af sundhedsvæsenet.
Du kan for eksempel se dine aftaler med:
- Praktiserende læge
- Hospitaler
- Speciallæge
- Hjemmesygeplejerske
Få overblik over dine aftaler på sundhed.dk/aftaler
Få eller giv fuldmagt til pårørende på sundhed.dk/fuldmagt
Hvem kan se dine data?
Sundhedspersonalet må kun se dine aftaler og oplysninger i dit stamkort, hvis du er i behandling hos dem, og hvis det er relevant for din behandling.
Spærring for Aftaler og Stamkort
Hvis du ikke ønsker, at andre i sundhedsvæsenet skal kunne se dem, kan du spærre for deling på sundhed.dk/spaerring.
Hvis du ikke har NemID/ MitID, kan du ringe til Sundhedsdatastyrelsen på 32 68 39 00 og taste 2.
Brug for hjælp?
Hvis du har brug for hjælp til at se dine aftaler eller opdatere dit stamkort, kan du give dine pårørende fuldmagt. Læs hvordan på sundhed.dk/fuldmagt.
Sundhedspersonalet, hvor du er i behandling, kan også hjælpe dig med at rette i dit stamkort, ligesom de kan hjælpe dig med at få overblik over dine aftaler. Du kan for eksempel spørge din praktiserende læge eller hjemmesygeplejerske om hjælp.