Nødberedskab i hjemmeplejen
Der er indført et nødberedskab og der derfor vil være ændringer i hjemmehjælpen hos en del borgere. Dette vil være på baggrund af en vurdering af den enkelte borgers behov, og en dialog med borgeren.
Mulighed for hjælp i dagligdagen
Du har mulighed for at blive visiteret til en lang række hjælpeordninger, der kan gøre hverdagen lettere for dig, der bor i dit eget hjem, men har brug for hjælp til for eksempel tøjvask eller indkøb.
Madservice
Hvis du ikke selv kan lave mad, er der mulighed for, at du kan blive visiteret til madservice og dermed kan få leveret mad til dit hjem gennem kommunens madordning.
Levering af kold mad i 2020
Byrådet har besluttet, at det fra 1. januar 2020 kun er muligt at modtage maden som kold levering. Det er den samme gode kvalitet, den eneste forskel er, at du selv varmer maden op og dermed også selv beslutter, hvornår du ønsker at spise
Du kan vælge mellem to forskellige leverandører fra februar 2020
Gladsaxe Kommune har indgået nye kontrakter med leverandører af mad. Fra 3. februar 2020 kan du derfor vælge at få levering fra Det Danske Madhus eller Café Heiss. Kølemaden vil blive leveret to gange om ugen fra Det Danske Madhus, og tre gange om ugen fra Café Heiss.