Ungehuset på Valdemars Allé tilbyder støtte til unge mellem 18 og 29 år med psykosociale udfordringer.
Det kan være en psykisk sårbarhed, en psykisk lidelse og/eller måske vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge.
Hvilke tilbud rummer Ungehuset?
Ungehuset rummer tre forskellige tilbud:
- Kildevældet: et åbent samværs- og aktivitetstilbud for unge med psykiske eller sociale problemer.
- Kildevældets Akutboliger: et herberg med seks pladser til hjemløse unge med psykiske eller sociale problemer. Du kan møde op i Ungehuset og blive skrevet op til en samtale.
- Botræningen i Ungehuset: et botilbud for unge, som har brug for støtte til at kunne bo selvstændigt. Botræningen har plads til 8 unge og er en midlertidig bostøtte, der kan gives i op til 2 år. Dette bevilges gennem kommunen.