Ny restriktioner pga. Corona
Kære alle,
Vi passer stadig rigtig godt på hinanden i Carlshuse, og derfor er vi nødt til at lave nogle Corona-ændringer. Det betyder at vi ændrer lidt i vores åbningstid samt i aktiviteterne, så der er mulighed for at være udendørs, mulighed for at holde afstand og derved passe på hinanden.
I Carlshuse åbner vi igen dørene for borgere fra mandag d. 2. nov 2020. Der er blevet lagt et corona-sikkert program med maks. 5 borgere i et rum ad gangen i maks. 1 time, hvorefter der luftes grundigt ud, inden næste hold indfinder sig. Der vil være masser af sprit og masker, så vi sikrer at passe godt på hinanden. Det er vigtigt, at du som borger tilmelder dig de gode forskellige tilbud, så vi kan sikre at overholde corona restriktionerne.
Ny aktivitetskalender hver uge
Hver uge vil vi udarbejde en aktivitetskalender, hvor det tydeligt vil fremgå hvilke aktiviteter der tilbydes, hvor de kommer til at foregå samt tidspunkt.
Denne aktivitetskalender vil både fremgå på IBG, på Facebook og fysisk i Carlshuse. Vi får sat en stor tavle op, hvor vi hver dag skriver åbningstid, menu og aktiviteter på. Så håber vi alle føler sig godt orienteret.
Mange hilsner
Alle os i Carlshuse
Aktivitets- og samværstilbud
Carlshuse er Gladsaxe Kommunes aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare borgere.
Her kan du få den hjælp eller de kærlige puf, der kan sætte skub i den udvikling, du ønsker. Du kan deltage i forskellige aktiviteter og korte kursusforløb. Du kan også komme for at drikke kaffe, købe en bid mad og få en god snak med andre brugere af huset.
Har du brug for hjælp til at komme i Carlshuse, eller vil du høre mere, så kontakter du os. Se kontaktoplysnignerne nederst på siden. Du er også meget velkommen til at kigge forbi.
Vi glæder os til at møde dig.
Aktiviteter og netværksgrupper
I Carlshuse har du mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og netværksgrupper og hygge dig med andre i Café Carl.
Huset rummer også kreativt værksted, computerrum og en dejlig have.
Interaktiv Borger Guide (IBG)
IBG- skærmen er en interaktiv elektronisk opslagstavle, som er udviklet til borgere med særlige behov.