Hvis du er indlagt på en psykiatrisk afdeling, kan du få hjælp og rådgivning af en udskrivningsmentor
Du kan først og fremmest få råd og vejledning om de forskellige tilbud og muligheder, der er i Gladsaxe. Råd og Indsats samarbejder med Psykiatrisk Afdeling.
I første omgang deltager udskrivningsmentoren på et netværksmøde eller udskrivningsmøde på Psykiatrisk Afdeling. Sammen definerer vi nogle mål for forløbet, alt efter hvad du har brug for støtte til. Du kan i første omgang være en del af mentorforløbet i tre måneder, men kan forlænges til seks måneder.
Formålet er at skabe stabilitet og støtte dig i at komme hjem efter en indlæggelse. Udskrivningsmentoren har en støttende og koordinerende rolle.
Et mentorforløb kan for eksempel bestå af:
- Koordinering med psykiatrien op til udskrivning
- Hjælp til at skabe overblik over egen sag
- Kontakt til relevante afdelinger for eksempel Jobcentret og Visitationen
- Hvis du er boligløs ved udskrivning, ydes der støtte til at finde et herberg eller til at søge bolig.