Klimaforandringerne giver mere nedbør, og det presser kloaksystemet. Gladsaxe skal derfor rustes til fremtidens vejr, og det gør vi ved at ændre kloaksystemet, så spildevand og regnvand holdes adskilt.
Læs mere om det store separeringsprojekt
Vi starter i Mørkhøj
Mørkhøj er det første område i Gladsaxe Kommune, der skal adskille regnvand og spildevand, og vi er i fuld gang med at undersøge, hvordan vi gør det bedst.
Allerede nu vil vi gerne fortælle mere om, hvad det kommer til at betyde for beboerne i Mørkhøj. For alle bliver berørt af projektet – ikke kun af selve gravearbejdet på vejene, men også fordi alle villaer og etageejendomme skal have ændret kloaksystemet på egen grund.
Derfor inviterer vi til vejmøder fem steder i Mørkhøj, hvor du kan besøge vores pavillon og blive klogere på projektet. Hør, hvad separeringen betyder for dig, og del din viden om Mørkhøj med os. Vi vil nemlig meget gerne blive klogere, så vi kan lave de bedst mulige løsninger. Måske kan vi endda skabe nogle nye, attraktive byrum, stier og veje, når gravemaskinerne alligevel er i gang?
På møderne kan du også se nogle af de planter, der egner sig godt til fremtidens klima – og det kan måske inspirere dig til nye projekter i haven?
Her kan du møde os
Tirsdag 12. september fra kl. 16.30-18
Maj Allé v. Rybjerg Allé
Torsdag 14. september fra kl. 16.30-18
Stavnsbjerg Allé v. Rybjerg Allé
Tirsdag 19. september fra kl. 16.30-18
Rybjerg Allé v. Pilekrogen
Torsdag 21. september fra kl. 16.30-18
Ejsingvej v. Torumvej
Lørdag 23. september fra kl. 10-13
Ilbjerg Have
På vejmøderne byder vi på en lokal smagsprøve.