
Gladsaxe bekæmper madspild - sammen!
Tilmeldingen er lukket, da der ikke er flere pladser til arrangementet
Langbordsmiddag i Værebro Park - torsdag 29. september kl. 17.00 - 19.30
Kom og vær med til at fejre FN’s internationale madspildsdag med en langbordsmiddag i Værebro Centeret. Der vil være mad for enhver smag og aktiviteter for
børn i salen.
Borgmester Trine Græse byder velkommen og foreningen Stop Spild Lokalt fortæller, hvordan de uddeler overskudsmad lokalt for at bekæmpe madspild.
Alle er velkomne!
Middagen serveres fra kl. 17:30 og tilberedes af overskudsmad fra lokale supermarkeder. Værebros Kvinder står for at skabe en lækker menu.
Der kan købes drikkevarer på Værebro Pizzeria og på Bahaba Bar. Alkohol må ikke nydes i centergangen.
Middagen arrangeres i et samarbejde mellem Fællesskabet Værebro, Gladsaxe Kommune og foreningen Stop Spild Lokalt.
Frist for tilmelding er onsdag den 21. september. Madbilletterne er gratis, men kræver tilmelding efter først til mølle-princippet.