For foreningsåret 2022 blev der den 3. marts 2023 uddelt priser til de lokale foreninger og deres medlemmer. Her på siden kan motivering for tildelingen af de enkelte priser læses. Hver pris er på 10.000 kroner og en skål i mærket Royal Copenhagen som erindringsgave.
Idrætslederprisen gives til en leder fra idrætsområdet. Borgmester Trine Græse og Christina Rittig Falkberg overakte prisen.
Priskomitéen har besluttet, at årets idrætslederpris går til Lene Balschmidt fra Bagsværd Roklub.
Borgmester Trine Græse motiverede priskomitéen valg:
"Gennem mange år har du været et særdeles aktivt medlem i Bagsværd Roklub. Du cykler fra København om vinteren og om sommeren fra dit kolonihavehus ud til Bagsværd Roklub 3 gang om ugen. Du hjælper nye roere og dyrker selv ergometerroning. Og så er du en glimrende styrmand.
Du har opbygget en stor og stærk 60+ gruppe på ca. 70 aktive. Den gruppe er du ro-chef for. Ud over det sportslige så hjælper du med at afvikle ungdoms - og senioraktiviteter også udenfor klubbens eget regi. Det er f.eks. Skole OL, indendørs ro-arrangementer og som mandskab til Sct. Hansfesten og regattaer på Bagsværd Sø.
Du holder sammen på 60+ gruppen også socialt. Du sørger for aktiviteter med møder, instruktion og foredrag. I det daglige er der tid til bridge, skak og boglæsning i klubben samt frokoster med kaffe.
Lene du er noget af det kit, der holder sammen på en forening. De fleste ledere har nok at gøre med det sportslige. Derfor er det fantastisk at have sådan en leder som dig. Du sætter dig selv til side til fordel for fællesskabet. Du skaber rammer for andre, så der også efter de 60 både er mulighed for at fortsætte eller begynde på roning. Du skaber rammer for at netværk og socialt samvær kan give at aktivt liv.
Det er tydeligt, at du er et meget stort aktiv for Bagsværd Roklub og for Gladsaxe. Tillykke med prisen, Lene".
Kulturlederprisen, der bliver uddelt til en leder fra det kulturelle område, blev overrakt af borgmester Trine Græse og Pia Skoc
Priskomitéen har besluttet, at årets kulturlederpris går til Helle Glottrup fra Gladsaxe Garden.
Borgmester Trine Græse motiverede priskomitéens valg:
"Helle, du er indbegrebet af Gladsaxe Garden. Du har i mange år været i forreste linje i arbejdet med garden. Du går ind i arbejdet med al den energi, der kræves og lidt mere til. Du kæmper for garden og vil gøre alt for, at der er gode og ordnede forhold for garderne.
Det er ingen hemmelighed, at antallet af børnemedlemmer i garden har været faldende. Også her har du været med til at få et stigende antal musik-børn i Gladsaxe Garden.
Det er næsten dine musik-børn. Du stiller op mange gange om ugen og sørger for gode rammer med hygge og varm kakao de kolde dage. Det er altid dig, Helle der er med ude, når ungerne spiller uanset hvilket vejr, det er. I deltager i mange lokale arrangementer, og det er altid festligt, når I kommer spillende.
Du finder de bedste undervisere og skaber en kultur for, at børnene kan udvikle sig i deres eget tempo.
Det hele gør du helt frivilligt og med stor interesse. Det må ikke glemmes, at du selv er musikalsk og spiller en god tromme.
Du har givet et stort og værdifuldt bidrag til Gladsaxe Garden gennem mange år, og derfor har du fortjent at få årets kulturlederpris. Tillykke med prisen, Helle".
Ungdomslederprisen gives til en leder fra spejder- og FDF-området. Borgmester Trine Græse og Dorthe Wichmann Müller overrakte prisen.
Priskomitéen har besluttet, at årets ungdomslederpris går til Niels Brandt Partoft fra 1. Søborg DDS.
Borgmester motiverede priskomitéens valg:
"Niels, du har i mange år været aktiv som leder og bestyrelsesmedlem i 1. Søborg DDS, der holder til på Maglestien i Søborg. Du er også Divisionschef for Bernstorff – det er en samlende enhed for DDS-grupper i Søborg, Gentofte, Hellerup og flere.
1. Søborg DDS er stiftet i 1919 og har dermed mere end 100 år på bagen. Det forpligter som leder at være en del af noget, der har så lang en historie. Det har du stor respekt for. Også respekt for at spejderlivet skal fortsætte og det er nok også derfor, du fortsat tager en tørn som leder.
Det er for spejdergrupper velkendt at inddrage børn og unge i beslutningerne. I 1. Søborg Gruppe, hvor både forældre og unge medlemmer indgår, har du har sammen med resten af bestyrelsen arbejdet med inddragelse af unge i gruppens opgaver og beslutninger. Det har for dig været naturligt.
I dag støtter du ledergruppen ved bl.a. at ordne praktiske gøremål i hytten. Også de administrative opgaver, som aflaster resten af lederne, tager du vare på. Du bruger utallige timer i gruppen, og det er med til at fremme spejderarbejdet og fortsat forbedre gruppen.
Niels du er prototypen på den ægte leder. Ikke blot leder men spejderleder. Derfor bliver det dig, der får årets Ungdomslederpris for dit mangeårige og uvurderlige arbejde i 1. Søborg DDS. Tillykke med prisen, Niels".
Idrætsprisen gives til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats ved internationale eller nationale mesterskaber under Danmarks Idrætsforbund. Borgmester Trine Græse og Christina Rittig Falkberg overrakte prisen.
Priskomitéen har besluttet, at årets modtager af idrætsprisen er Frederik Lentz fra Gladsaxe Svøm.
Borgmester Trine Græse nævnte priskomitéens motivering
"Frederik, du har gennem de seneste 3-4 år haft en imponerende udvikling, der har løftet dig fra et godt nationalt niveau til at være blandt de absolut mest lovende danske herresvømmere på den internationale scene.
I 2022 blev du 4 gange Dansk mester i ”kongedisciplinerne” 50 m fri og 100 m fri både på kort- og på langbane. Med de resultater sikrede du kvalifikation til landsholdet og til Europamesterskaberne på langbane i sommeren 2022.
Det har været et mål for dig gennem mange år at kunne skrive dig ind i historiebøgerne ved at sætte en Dansk rekord i 50 m fri eller 100 m fri. Og det skete!
I tiden 47.09 sekunder blev du den hurtigste dansker nogensinde på 100 m fri. For Gladsaxe Svømmeklub var det første gang i historien, at en herresvømmer opnår en dansk rekord.
Dine resultater i 2022 kommer absolut ikke tilfældigt. Du er stærkt dedikeret og fokuseret i din træning. Hver uge træner du 9x2 timer bassinsvømning - hertil landtræning, styrketræning og mentaltræning.
Du tager altid teten og går forrest med gå-på-mod, positivitet, gejst og kammeratlig sparring.
Frederik – du har virkelig gjort dig fortjent til modtagelse af idrætsprisen med et imponerende højt sportsligt niveau. Tillykke med prisen, Frederik".
"Mere end sig selv" prisen gives til en forening, der har afviklet aktiviteter, der ligger udenfor foreningens kerneaktiviteter, og som kan sikre flere gladsaxeborgere en aktiv fritid. Borgmester Trine Græse og Dorthe Wichmann Müller overrækker prisen.
Priskomitéen har besluttet, at årets "Mere end sig selv" pris går til Gladsaxe Bueskytteklub. Prisen blev modtaget af: Ove Hedal og Maria Selch Olesen.
Borgmester Trine Græse nævnte priskomitéens motivering:
"I indgik i samarbejde med Idrætsanlæggene i Gladsaxe om afvikling af Bow’n’Run. Det er der nok en del, der ikke lige ved, hvad er. Bow’n’Run er en aktivitet, hvor bueskydning og løb kombineres på samme måde som i skiskydning.
Denne disciplin er ikke en del af Gladsaxe Bueskytteklubs normale kerneaktivitet. Alligevel bidrog I til afholdelsen og forberedelserne af dette løb med stort engagement og omhu.
I så et potentiale i og en mening med at præsentere jeres sport på en anden måde end normalt. Samtidig kunne I være med til at tilbyde borgere i kommunen og omegnen en anderledes oplevelse. I var med på idéen fra starten. I fandt det interessant og motiverende at være med til at afprøve et koncept, som kun i ringe grad er forsøgt og eksperimenteret med i Danmark.
Ud over at I bidrog med adskillige frivillige på selve løbsdagen, hvor I stod for sikkerheden omkring selve bueskydningen, systemet omkring strafrunder for missede pile, så havde I også en bod med forplejning til løbere og tilskuere. Forberedelse af skydeområdet og afholdelse af flere gratis workshops op til løbet til stor glæde for både tilmeldte og andre nysgerrige sjæle, var også jeres indsats. I var også til stede på Gladsaxedagen, hvor det på trods af dårligt vejr, lykkedes at have over 400 besøgende igennem.
Gladsaxe Bueskytteklub – I har ja-hatten på, tænker innovativt og er hjælpsomme.
I har meget aktivt deltaget i idrætsanlæggenes initiativ til at samle interesserede borger til en helt ny aktivitet.
Derfor får Gladsaxe Bueskytteklub ”Mere end sig selv prisen 2022”.
Stort tillykke med prisen.
"Børn og unge" prisen gives til en forening, der aktivt har inddraget børn og unge i planlægning og afvikling af aktiviteter i foreningen.
Borgmester Trine Græse og Christina Rittig Falkberg overrakte prisen.
Priskomitéen har besluttet, at årets "Børn og unge" pris går til Gladsaxe Taekwondo Klub. Prisen blev modtaget af: Karina Palwash Mian og Hamasah Sadid.
Gladsaxe Taekwondo Klub modtager prisen for deres arbejde med inddragelse af de unge teenagere i projekt ”Girl Camp”.
Borgmester Trine Græse nævnte priskomitéens motivering.
"Karina og Hamasah I har været med til, at en hel weekend blev en stor succes. ”Girl Camp” var for klubbens piger mellem 12 og 15 år. De måtte tage deres veninder med, og det var der flere, der gjorde.
I havde lavet et rammeprogram, og så bød pigerne selv ind med, hvad de havde lyst til at foretage sig. Pigerne samlede blandt andet skrald på stierne bag Høje Gladsaxe, tog selv initiativ til en større oprydning i klubbens redskabsrum, spillede spil, terpede taekwondo-teori, trænede taekwondo, spillede bold og storhyggede sammen. Der var også lejlighed til nogle gode ”pige-snakke”. Der er et bedre sammenhold og venskab og større fremmøde til træning efter ”Girl Camp”.
Det var en rigtig positiv oplevelse at afholde denne weekend. Bestyrelsen i Gladsaxe Taekwondo Klub har efter pres fra teenage-drengene i klubben besluttet at støtte op om et lignende arrangement for dem. Efter ”Boy Camp” er det forventningen at afholde arrangementer, der styrker venskaberne på tværs af køn i klubben.
Karina og Hamasah – I modtager her ”Børn og unge prisen 2022” på vegne af Gladsaxe Taekwondo Klub".
Stort tillykke med prisen.
Samarbejdsprisen gives til en forening, der har taget initiativ til eller er indgået i særlige tiltag, herunder medvirket i kommunale indsatser.
Priskomitéen har besluttet, at årets modtager af samarbejdsprisen er: Ukrainsk Venskabsforening i Gladsaxe. Prisen modtages af: Helle Willer og Sibel Benli.
Borgmester Trine Græse nævnte priskomitéens motivering.
Da det stod klart, at der ville komme flygtninge fra Ukraine til Gladsaxe, opstod Netværk for ukrainske flygtninge meget hurtigt. Dette netværk gjorde en uvurderlig indsats. Netværket etablerede sig mere og mere og er nu blevet til Ukrainsk Venskabsforening i Gladsaxe.
I regi af foreningen sker der mange ting, hvor samarbejde med kommunale instanser, foreninger osv. er afgørende for at give ukrainerne så god en tilværelse, som vi kan give dem på de givne vilkår.
Her er ”CAFÉ Dim Nadiyi” – det betyder ”Håbets Hus” – et kapitel for sig.
Caféen holder til på Telefonfabrikken, der er åbent hver lørdag og caféen drives af frivillige borgere i kommunen. Der er mellem 40 og 100 deltagere. Caféen fungerer som et frirum for ukrainerne, der her møder landsmænd og får brudt ”hverdagens trummerum”. De møder også danske frivillige, der yder hjælp til små og store ting og får tillige dannet sig et netværk.
Det giver små stunder med glæde og er en lille solstråle i en mørk tid.
Der er mange aktiviteter: Der bliver strikket, leget inde og ude. Der opføres teater, der bliver dyrket yoga, og der bliver spillet musik. Der bliver også lavet diverse krea-ting som armbånd og dekorationer. Der er besøg af tolke og eksperter med specifik viden omkring fx økonomi, bankkonto og skat. Der er hjælp med CV’er, LinkedIn profiler og der bliver talt om det danske jobmarked.
Ukrainsk Venskabsforening i Gladbidrager også med hjælp og gode råd, så ukrainske kvinder og børn kan deltage aktivt i Gladsaxe Loves Culture og Gladsaxe Dagen.
Det er tydeligt for alle involverede, at Ukrainsk Venskabsforening i Gladsaxe er en stor succes og gør en forskel. Foreningen er medvirkende til gensidig respekt og forståelse blandt ukrainere og borgere.
Jeg håber, at Ukrainsk Venskabsforening i Gladsaxe vil etablere sig yderligere. Jeg håber også at I – måske sammen med flere frivillige også fremover vil tage det store ansvar og støtte de ukrainske borgere.
Derfor får Ukrainsk Forening i Gladsaxe ”Samarbejdsprisen 2022”.
Stort tillykke med prisen.
I oversigten over præstationer i 2022 kan du se de mange og bemærkelsesværdige præstationer, som udøverne har opnået i 2022. Oversigten indeholder foreningsnavn, udøvere og præstationer.
Tidligere prisvindere
Gennem tiden har Gladsaxe Kommunes Byråd uddelt priser til mange ildsjæle og dygtige udøvere. Du kan se navnene på dem alle herunder.
- 2021 Rikke Alstrup-Hansen fra GIF Gymnastik
- 2020 Lars Høgsberg fra Gladsaxe Bordtennis Klub
- 2019 Lisbet Vad Hemmingsen fra GIF Gymnastik
- 2018 John Sørensen, Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe
- 2017 Jørgen Franck, VB 1968
- 2016 Jan Christoffersen, Gladsaxe Karate Klub
- 2015 Mikkel Hartmann Grøn, Akademisk Boldklub
- 2014 Irene Chabior, GIF Svøm
- 2013 Thomas Dreyer, IF Bytoften
- 2012 Lisbeth Nielsen, Gladsaxe Judoklub
- 2011 Henrik Mortensen, Bagsværd Roklub
- 2010 Frank Bøgelund, Gladsaxe Idræts Forening, Gymnastik
- 2009 Inger Fredskild Hammeken, Bagsværd Atletik Club
- 2008 Yan Sørensen, Bagsværd Boldklub
- 2007 Preben Jakobsen, Bagsværd Vægtløftnings Klub
- 2006 Per Arentoft, Kano- og Kajakklubben 361
- 2005 Berit Tromborg, Gladsaxe Skøjteløber-Forening
- 2004 Henrik Jørgensen, Gladsaxe-Hero Boldklub
- 2003 Arne Fogt, Bagsværd Atletik Club
- 2002 Hanne-Jette Hinsch, Gladsaxe Idræts Forening, Gymnastik
- 2001 Svend Breum Petersen, Gladsaxe Idræts Forening
- 2000 Henrik Høj Petersen, Bagsværd Boldklub
- 1999 Henrik Kettel, Bagsværd Roklub
- 1998 Thorleif Olsen, Gladsaxe-Hero Boldklub
- 1997 Nina Bundgaard, Gladsaxe Idræts Forening, Gymnastik
- 1996 Frans Hansen, Gladsaxe Bordtennis Klub
- 1995 Bent Thøger Andersen, Akademisk Boldklub
- 1994 Allan M. Pedersen, Høje Gladsaxe Idrætsforening
- 1993 Hans Jensen Møller, Bagsværd Roklub
- 1992 Leif Hansen, F.I.G.
- 1991 Leif Larsen, Gladsaxe Idræts Forening, Håndbold Gladsaxe/HG
- 1990 Churt Rogaard, Gladsaxe Bueskytte Klub
- 1989 Peter Hargreaves, Akademisk Boldklub, Cricket
- 1988 Nels Jørgen Hansen, Gladsaxe/Hero Boldklub
- 1987 Erik Alslund, Gladsaxe Idræts Forening, Gymnastik
- 1986 Helga Rasmussen, Gladsaxe Handicap Idræt
- 1985 Helge "Krølle" Nielsen, Gladsaxe-Hero Boldklub
- 1984 Steen Johannesen, Gladsaxe Idræts Forening, Håndbold
- 1983 Leif Nielsen, Bagsværd Atletik Club
- 1982 Ib Olsen, Gladsaxe Bordtennis Klub
- 1981 Else Olsen, Boldklubben Femina
- 1980 Erik Hansen, Gladsaxe-Hero Boldklub
- 1979 Hans Hinsch, Gladsaxe Idræts Forening, Gymnastik
- 1978 Jørgen Lund Pedersen, Gladsaxe Idræts Forening, Håndbold
- 1977 Svend Aage Hansen, Boldklubben Hero
- 1976 Axel Poulsen, Idrætsforeningen GNT Automatic
- 1975 Helge Nielsen, Gladsaxe Idræts Forening, Boksning
- 1974 Jens Kurt Petersen, Gladsaxe Boldklub
- 1973 Martin Jensen, Gladsaxe Idræts Forening
- 2021 Emma Aastrand Jørgensen, Nybro-Furå Kano- og Kajakklub
- 2020 Blev ikke uddelt
- 2019 Ida Gørtz Jakobsen og Frida Sanggaard, Bagsværd Roklub
- 2018 Simon Darville, Bagsværd Vægtløftningsklub
- 2017 GIF Gymnastik, TeamGym
- 2016 Pernille Blume, Gladsaxe Svømmeklub, GSC
- 2015 Mia Helene Mørck, Bagsværd Atletik Club
- 2014 Henriette Engel Hansen, 361 Kano- og Kajakklub
- 2013 Jacob Søgaard Larsen, Bagsværd Roklub
- 2012 Andreas Bube, Bagsværd Atletik Club
- 2011 Andreas Bube, Bagsværd Atletik Club
- 2010 Birgit Pontoppidan, Gladsaxe Kano & Kajakklub
- 2009 Camilla Søemod, Gladsaxe Bueskytte Klub
- 2008 Henriette Engel Hansen, Kano- og Kajakklubben 361
- 2007 Henriette Hansen, Kano- og Kajakklubben 361 og
Anne Lolk, Gladsaxe Kano & Kajakklub - 2006 Lars Juul Hansen, Gladsaxe Handicap Idræt
- 2005 Bo Brask Helleberg, Bagsværd Roklub
- 2004 Stephan Mølvig, Bagsværd Roklub
- 2003 Bo Brask Helleberg og Mads Andersen, Bagsværd Roklub
- 2002 Lasse Nielsen, Gladsaxe Kano & Kajakklub
- 2001 Camilla Søemod, Gladsaxe Bueskytte Klub
- 2000 John Petersson, Gladsaxe Idræts Forening, Svømning
- 1999 Bagsværd Roklub’s firer uden styrmand, letvægt:
Bjørn Petersen, Carsten Birch, Morten Riis og Stephan Mølvig - 1998 Michael Tyllesen, Gladsaxe Skøjteløber-Forening, Kunstløb
- 1997 Victor Feddersen, Bagsværd Roklub
- 1996 Rikke Sandhøj, C.C. Gladsaxe
- 1995 Victor Feddersen, Bagsværd Roklub
- 1994 Arne Nielsson og Christian Frederiksen,
Nybro-Furå Kano- og Kajakklub - 1993 Lisbeth Nielsen, Gladsaxe Judo Klub
- 1992 Gergely Salim, Gladsaxe Taekwon-do Klub
- 1991 Josef Salim, Gladsaxe Taekwon-do Klub
- 1991 Josef Salim, Gladsaxe Taekwon-do Klub
- 1990 Arne Nielsson og Christian Frederiksen,
Nybro-Furå Kano- og Kajakklub - 1989 Tonny Sørensen, Gladsaxe Taekwon-do Klub
- 1988 Arne Nielsson, Nybro-Furå Kano- og Kajakklub
- 1987 Yvonne Knudsen, Gladsaxe Kano & Kajakklub
- 1986 Lars Dresler, Gladsaxe Skøjteløber-Forening - Kunstløb
- 1985 Henning Lynge Jacobsen, Nybro - Furå Kano- og Kajakklub
- 1984 Kenneth Røpke, C.C. Gladsaxe
- 1983 Gladsaxe Idræts Forening - Håndbold Gladsaxe/HG's 1. herrehold
- 1982 Mikael Espersen, Iver Mølgård og Peter Klug Andersen,
Bagsværd Roklub - 1981 Annelise Rogaard, Gladsaxe Bueskytte Klub
- 1980 Søren Skov, VKV Gladsaxe
- 1979 Erling Johansen, Bagsværd Vægtløftnings Klub
- 1978 Jørgen Lassen, Nybro-Furå Kano- og Kajakklub
- 1977 Morten Espersen, Bagsværd Roklub
- 1976 Jørgen Emil Hansen, C.C. Gladsaxe
- 1975 Hanne Thorup, Gladsaxe Idræts Forening, Gymnastik
I 1973 og 1974 var der en fælles idrætspris og idrætslederpris med navnet Gladsaxe Idrætspris.
2021 Lajla og Steen Heidemann, Dansefabrikken 2860
2020 Blev ikke uddelt
2019 Arne Fogt, Gladsaxe Lokalhistoriske Forening
2018 Anita Bondy, Gladsaxe Spillemandslaug
2017 Ole Kjær, Gladsaxe Jazzklub
2016 Bent Mouritsen, Gladsaxe Folkekor
2015 Serafina Berger, Los Andes
2014 Edel Trolle, Kulturen
2013 Arne Hermann, Gladsaxe Internationale Venskabsforening
Kurt Rasmussen, Kulturen
2012 Jørn Lauge Pedersen, Søborg Harmoniorkester
2011 Bent Grølsted, Folkedanserforeningen Gladsaxe/Søborg
2010 Peter Colmorten, Kanal Gladsaxe Radio
2021 Johnny Frank Nielsen, FDF Bagsværd-Stengård
2020 Christian Cannon, FDF Mørkhøj
2019 Randi Mørck, FDF Buddinge
2018 Heidi Hillerup, DDS, Bagsværd
2017 Louise Heintze Moe, De Grønne Pigespejdere, Gladsaxe
2016 Jacob Hedelund Sørensen, DDS, 2. Lyngby Optaya
2015 Jane Lunau, KFUM Buddinge
2014 Line Græse, De Grønne Pigespejdere, Gladsaxe
2013 Helle Glottrup, Gladsaxe Pigegarde
2012 Carl Viggo Jespersen, FDF Gladsaxe Brass Band
2011 Dines Nøddegaard Erschens, DDS 1. Søborg Gruppe
2010 Signe Lundtofte Kold, De Grønne Pigespejdere i Gladsaxe
2009 Pia Helle Pedersen, KFUM-Spejderne, Søborg Gruppe
2008 Jacob Jensen, Copenhagen Caledonia Pipe Band
2007 Søren Mantfeldt, DDS, 1. Søborg gruppe
2006 Lars Nielsen, FDF Gladsaxe Brass Band
2005 Per Andersen, KFUM-Spejderne Buddinge
2004 Signe Ougaard, DDS
2003 Nina Hanberg, KFUK
2002 Rita Irgens Mikkelsen, FDF
2001 Betina Byriell Larsen, KFUK
2000 Frank Mortensen, CISV
1999 Flemming Anthoni, FDF
1998 Susanne Pileborg, KFUK
1997 Kirsten Mosegaard, KFUK
1996 Helle Bisgaard Frederiksen, KFUK
1995 Dorte Damgård Rasmussen, DDS
1994 Niels Benn Sørensen, FDF - Buddinge kreds
1993 Ove Nysom, Gladsaxe Ungdoms- Film og videoklub
.1992 Henrik Gervin KFUM – Spejderne
1991 Ej uddelt
1990 Annie Jensen, KFUK - Spejderne
1989 Birgitte Brinch Madsen, DDS
1988 Birthe Sjøberg, KFUK - Spejderne
1987 Ruth Hansen, DDS
1986 Henny Christiansen, KFUK - Spejderne
1985 Edvard Nielsen, FDF
2021 Akademisk Boldklub
2021 IF Bytoften
2021 Genbrugslopperne