Foto: Kaj Bonne.
For foreningsåret 2021 blev der uddelt priser til de lokale foreninger og deres medlemmer. Se hvem der blev tildelt de forskellige priser og motiveringen for tildelingen. Hver pris er på 10.000 kr. og en skål i mærket Royal Copenhagen som erindringsgave.
Foto: Kaj Bonne.
Priskomitéen har besluttet, at årets idrætslederpris tildeles Rikke Alstrup-Hansen fra GIF Gymnastik.
Rikke har været medlem af GIF Gymnastik i 25 år, og har i mere end 15 år været en værdsat og populær træner på breddeholdene. Her er antallet af springgymnaster mere end fordoblet, ikke mindst takket være Rikkes indsats.
Rikke er sportschef for breddeholdene i børne- og ungeafdelingen og har f.eks. været initiativtager til at starte ”opvisningsholdet” hvor både drenge og piger har deltaget i diverse opvisninger.
Her får børnene mulighed for at vise, hvor dygtige, de er, og det skaber et fællesskab, der medvirker til, at de fortsætter i foreningen.
Rikke har stået for trænerbesætning og -instruktion ved starten af ”Familiegymnastik” og ”Lørdagstons” i Gyngemosehallen. Hun har været initiativtager til aktiviteter som Drengedøgn og Pigedøgn, hvor børnene i ét døgn har været sammen på tværs af aldre og lavet springgymnastik sammen.
Det ligger Rikke meget på sinde at formidle og demonstrere glæden ved fysisk aktivitet og herved bidrage til sundhed og trivsel hos de unge gymnaster. Gennem mange år har hun også været den faste drivkraft bag foreningens store samlende forårsopvisning. Rikke er uvurderlig - både fagligt og socialt - for GIF Gymnastik, og derfor tildeles Rikke idrætslederprisen 2021.
Foto: Kaj Bonne.
Priskomitéen har besluttet, at årets kulturlederpris tildeles Steen og Lajla Heidemann fra Dansefabrikken 2860.
Desværre døde Steen af leukæmi den 12. marts efter lang tids sygdom. Derfor modtog Lajla prisen uden hendes mand og faste dansepartner.
Familien ønskede at deltage i hædringen i dag, fordi det så kunne blive en slags afrunding på et langt forløb.
Steen startede Dansefabrikken op for 5 år siden, og i dag har den 80 medlemmer. Dansefabrikken var hans et og alt, og han var formand til det sidste. Det er helt klart Steens fortjeneste, at Dansefabrikken blev så populær og skabte så mange gode dansestunder på Telefonfabrikken.
Lajla og Steen sørgede for, at der i tiden med Corona blev udlagt et dansegulv i Rådhusparken, så både Dansefabrikken og andre kunne danse udendørs.
De dansede også derhjemme på terrassen, hvor naboer og forbipasserende stoppede op og kunne nyde jeres dans og glæde ved at danse. Det var smukke og gode øjeblikke midt i corona-tiden.
Lajla og Steen har med Dansefabrikken 2860 givet et værdifuldt bidrag til det kulturelle liv i Gladsaxe, og derfor har I fortjent at få ”Kulturlederprisen 2021”.
Steen er her ikke mere, men dansen lever videre, og det er helt i Steens ånd.
Foto: Kaj Bonne.
Priskomitéen har besluttet, at årets ungdomslederpris tildeles Johnny Frank Nielsen fra FDF Bagsværd-Stengård.
Johnny har været FDF’er ”hele sit liv”. Han startede som dreng i Tølløse FDF, hvor han senere blev leder. I 1997 kom han til FDF Bagsværd som leder, og i år 1998 blev han kredsleder. Denne opgave har han haft lige siden, og FDF Bagsværd, som nu hedder FDF Bagsværd-Stengård, havde ikke været som det er i dag, hvis det ikke havde været for Johnnys store arbejdsindsats.
Johnny har været ”mand” for mange gode ture og sommerlejre i FDF Bagsværd. Det gælder sejlture med FDF ”skibet” Skibslander, sommerlejr på Bornholm, og ikke mindst tur til Færøerne og Skotland
Han har ligeledes været meget aktiv i det lokale FDF-netværk, som består af FDF kredse i Gladsaxe kommune, og seneste er han også med i Børne- og Ungdomsorganisationerne BUS for FDF.
Johnny er den, der altid har styr på tingene, og også den der ser fremad. I perioder, hvor børn har alverdens muligheder, er han den, der fik sat gang i arbejdet for, hvordan FDF Bagsværd-Stengård fastholder børns interesse for FDF, og også så flere får lyst til at komme i FDF Bagsværd-Stengård.
Johnny Frank Nielsen tildeles Ungdomslederprisen for sit mangeårige arbejde i FDF Bagsværd-Stengård.
Foto: Kaj Bonne.
Priskomitéen har besluttet, at årets idrætspris til en aktiv idrætsudøver tildeles: Emma Aastrand Jørgensen fra Nybro-Furå Kano- og Kajakklub.
Emma Aastrand Jørgensen har i hele året 2021 vist et imponerende højt sportsligt niveau. Ved Danmarksmesterskaberne vandt hun guld i samtlige kajakdiscipliner.
På den internationale scene vandt Emma to bronzemedaljer til Europamesterskaberne og to bronzemedaljer ved OL i Tokyo. Hendes sæson kulminerede med en guldmedalje og en bronzemedalje ved Verdensmesterskaberne på Bagsværd Sø i september 2021. Så vi kan vist godt sige, at 2021 var Emmas år.
Emma besidder en helt fantastisk egenskab til at slå til, når det gælder og ellers bevare roen og hun har fødderne solidt plantet på jorden. Hun er meget vellidt i Nybro-Furå Kano- og Kajakklub, hvor hun tit kommer og træner børnene. Børnene ser op til Emma og forguder hende, når hun helt uden nøkker, træner dem.
Emma er således ikke kun en dygtig idrætsudøver på topplan, men også en helt almindelig, sød og dejlig pige, der gør meget godt i sin klub.
Derfor tildeles Emma Aastrand Jørgensen idrætsprisen til en aktiv idrætsudøver, der ved nationale og internationale mesterskaber har udført bemærkelsesværdige præstationer i 2021.
Foto: Kaj Bonne.
Prisen gives til en forening, der har afviklet aktiviteter, der ligger udenfor foreningens kerneaktiviteter, og som kan give flere borgere en aktiv fritid.
Priskomitéen har besluttet, at Foreningsprisen: ”Mere end sig selv” tildeles: Akademisk Boldklub, og prisen blev modtaget af: Ulrik Rasch og Torben Knudsen.
Akademisk Boldklub modtager prisen for deres indsats for at have et røgfrit idrætsmiljø på idrætsanlægget på Skovdiget. Tilbage i 2017 startede processen, hvor der blev indført regler for, hvor der måtte ryges. Denne begrænsning og den generelle trend omkring rygning, førte til, at hovedbestyrelsen i 2020 foreslog generalforsamlingen, at der skulle indføres et fuldstændigt røgfrit idrætsmiljø på Skovdiget. Den demokratiske proces var dermed medvirkende til, at dette forbud ikke var dikteret, men til afgørelse på klubbens højeste myndighed. Argumentet var selvfølgelig, at idræt og røg ikke harmonerer – og slet ikke når røgen er, hvor der bliver trænet. I dag går det fortsat fint, og det hører til sjældenheder, at forbuddet bliver overtrådt. AB håber med denne beslutning at inspirere andre klubber til at gøre tilsvarende.
AB er gået i front og har aktivt taget initiativ til at ændre et forhold, der ligger udenfor de egentlige kerneaktiviteter i foreningen. Derfor tildeles AB ”Mere end sig selv prisen 2021”.
Formand Ulrik Rasch takkede for prisen og sagde, at foreningens hovedbestyrelse havde besluttet at donere prisens kontante beløb til ”Gladsaxe hjælper Ukraine”.
Foto: Kaj Bonne.
Prisen gives til en forening, der aktivt har inddraget børn og unge i planlægning og afvikling af aktiviteter i foreningen.
Prisen har besluttet, at Foreningsprisen: ”Børn og unge” prisen tildeles: IF Bytoften, og prisen blev modtaget af: Nikoline Berg og Celina Jensen.
IF Bytoften modtager prisen for deres arbejde med inddragelse af de unge i det daglige arbejde og i det at være fodboldtræner. En gang om ugen passer 12 unge fra 13 til 16 år klubbens boldrum og sørger for, at alle hold får det udstyr, som de har brug for. De unge er hjælpetrænere for de forskellige ungdomshold. De deltager to gange om ugen i træning og møder og i stævner og kampe, når der er hold, der skal spille. De unge får trænertøj af klubben, og den dag hvor de har boldrumsvagten, får de også mad.
IF Bytoften får på den måde gode muligheder for at holde på de unge i klubben, give dem ansvar og ikke mindst at bruge dem som rollemodeller.
IF Bytoften inddrager unge i foreningens dagligdag og giver dem ægte ansvar for konkrete opgaver. Derfor får IF Bytoften ”Børn og unge prisen 2021”.
Foto: Kaj Bonne.
Prisen gives til en forening, der har taget initiativ til eller er indgået i særlige tiltag, herunder medvirket i kommunale indsatser.
Priskomitéen har besluttet, at Foreningsprisen ”Samarbejdsprisen” tildeles: Genbrugslopperne, og prisen blev modtaget af Per Andersen og Alexander Jensen.
Genbrugslopperne modtager prisen for gennem flere år at være koordinerende forening for de 10 foreninger, der er med i genbrugslopperne lige nu. Hver uge afleverer borgere ting, som Genbrugslopperne sorterer og sælger videre. Hver lørdag er der loppemarked på Telefonvej, og de ting der er smidt ud, får nyt liv. Det giver lidt penge til foreningernes arbejde, men det er velfortjent for det er et stort arbejde at sortere de mange ting, der er indleveret. Det er en rigtig god indsats, de gør for, at vi får genbrugt så meget som muligt.
Seneste indsats var, da foreningen donerede møblement mm til tre lejligheder, hvoraf en af foreningerne sprang til med kort varsel og indrettede den med genbrugsting til en familie fra Ukraine.
Genbrugslopperne tager et stort ansvar for, at der bliver genbrugt så meget som muligt og det sker i et flot samarbejde mellem 10 lokale foreninger. Derfor tildeles Genbrugslopperne ”Samarbejdsprisen 2021”.
Nedenfor kan du se en oversigt over de bemærkelsesværdige præstationer, som udøvere har opnået i 2021.
Tidligere prisvindere
Gennem tiden har Gladsaxe Kommunes Byråd uddelt priser til mange ildsjæle og dygtige udøvere. Du kan se navnene på dem alle herunder.
- 2020 Lars Høgsberg fra Gladsaxe Bordtennis Klub
- 2019 Lisbet Vad Hemmingsen fra GIF Gymnastik
- 2018 John Sørensen, Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe
- 2017 Jørgen Franck, VB 1968
- 2016 Jan Christoffersen, Gladsaxe Karate Klub
- 2015 Mikkel Hartmann Grøn, Akademisk Boldklub
- 2014 Irene Chabior, GIF Svøm
- 2013 Thomas Dreyer, IF Bytoften
- 2012 Lisbeth Nielsen, Gladsaxe Judoklub
- 2011 Henrik Mortensen, Bagsværd Roklub
- 2010 Frank Bøgelund, Gladsaxe Idræts Forening, Gymnastik
- 2009 Inger Fredskild Hammeken, Bagsværd Atletik Club
- 2008 Yan Sørensen, Bagsværd Boldklub
- 2007 Preben Jakobsen, Bagsværd Vægtløftnings Klub
- 2006 Per Arentoft, Kano- og Kajakklubben 361
- 2005 Berit Tromborg, Gladsaxe Skøjteløber-Forening
- 2004 Henrik Jørgensen, Gladsaxe-Hero Boldklub
- 2003 Arne Fogt, Bagsværd Atletik Club
- 2002 Hanne-Jette Hinsch, Gladsaxe Idræts Forening, Gymnastik
- 2001 Svend Breum Petersen, Gladsaxe Idræts Forening
- 2000 Henrik Høj Petersen, Bagsværd Boldklub
- 1999 Henrik Kettel, Bagsværd Roklub
- 1998 Thorleif Olsen, Gladsaxe-Hero Boldklub
- 1997 Nina Bundgaard, Gladsaxe Idræts Forening, Gymnastik
- 1996 Frans Hansen, Gladsaxe Bordtennis Klub
- 1995 Bent Thøger Andersen, Akademisk Boldklub
- 1994 Allan M. Pedersen, Høje Gladsaxe Idrætsforening
- 1993 Hans Jensen Møller, Bagsværd Roklub
- 1992 Leif Hansen, F.I.G.
- 1991 Leif Larsen, Gladsaxe Idræts Forening, Håndbold Gladsaxe/HG
- 1990 Churt Rogaard, Gladsaxe Bueskytte Klub
- 1989 Peter Hargreaves, Akademisk Boldklub, Cricket
- 1988 Nels Jørgen Hansen, Gladsaxe/Hero Boldklub
- 1987 Erik Alslund, Gladsaxe Idræts Forening, Gymnastik
- 1986 Helga Rasmussen, Gladsaxe Handicap Idræt
- 1985 Helge "Krølle" Nielsen, Gladsaxe-Hero Boldklub
- 1984 Steen Johannesen, Gladsaxe Idræts Forening, Håndbold
- 1983 Leif Nielsen, Bagsværd Atletik Club
- 1982 Ib Olsen, Gladsaxe Bordtennis Klub
- 1981 Else Olsen, Boldklubben Femina
- 1980 Erik Hansen, Gladsaxe-Hero Boldklub
- 1979 Hans Hinsch, Gladsaxe Idræts Forening, Gymnastik
- 1978 Jørgen Lund Pedersen, Gladsaxe Idræts Forening, Håndbold
- 1977 Svend Aage Hansen, Boldklubben Hero
- 1976 Axel Poulsen, Idrætsforeningen GNT Automatic
- 1975 Helge Nielsen, Gladsaxe Idræts Forening, Boksning
- 1974 Jens Kurt Petersen, Gladsaxe Boldklub
- 1973 Martin Jensen, Gladsaxe Idræts Forening
- 2020 Blev ikke uddelt
- 2019 Ida Gørtz Jakobsen og Frida Sanggaard, Bagsværd Roklub
- 2018 Simon Darville, Bagsværd Vægtløftningsklub
- 2017 GIF Gymnastik, TeamGym
- 2016 Pernille Blume, Gladsaxe Svømmeklub, GSC
- 2015 Mia Helene Mørck, Bagsværd Atletik Club
- 2014 Henriette Engel Hansen, 361 Kano- og Kajakklub
- 2013 Jacob Søgaard Larsen, Bagsværd Roklub
- 2012 Andreas Bube, Bagsværd Atletik Club
- 2011 Andreas Bube, Bagsværd Atletik Club
- 2010 Birgit Pontoppidan, Gladsaxe Kano & Kajakklub
- 2009 Camilla Søemod, Gladsaxe Bueskytte Klub
- 2008 Henriette Engel Hansen, Kano- og Kajakklubben 361
- 2007 Henriette Hansen, Kano- og Kajakklubben 361 og
Anne Lolk, Gladsaxe Kano & Kajakklub - 2006 Lars Juul Hansen, Gladsaxe Handicap Idræt
- 2005 Bo Brask Helleberg, Bagsværd Roklub
- 2004 Stephan Mølvig, Bagsværd Roklub
- 2003 Bo Brask Helleberg og Mads Andersen, Bagsværd Roklub
- 2002 Lasse Nielsen, Gladsaxe Kano & Kajakklub
- 2001 Camilla Søemod, Gladsaxe Bueskytte Klub
- 2000 John Petersson, Gladsaxe Idræts Forening, Svømning
- 1999 Bagsværd Roklub’s firer uden styrmand, letvægt:
Bjørn Petersen, Carsten Birch, Morten Riis og Stephan Mølvig - 1998 Michael Tyllesen, Gladsaxe Skøjteløber-Forening, Kunstløb
- 1997 Victor Feddersen, Bagsværd Roklub
- 1996 Rikke Sandhøj, C.C. Gladsaxe
- 1995 Victor Feddersen, Bagsværd Roklub
- 1994 Arne Nielsson og Christian Frederiksen,
Nybro-Furå Kano- og Kajakklub - 1993 Lisbeth Nielsen, Gladsaxe Judo Klub
- 1992 Gergely Salim, Gladsaxe Taekwon-do Klub
- 1991 Josef Salim, Gladsaxe Taekwon-do Klub
- 1991 Josef Salim, Gladsaxe Taekwon-do Klub
- 1990 Arne Nielsson og Christian Frederiksen,
Nybro-Furå Kano- og Kajakklub - 1989 Tonny Sørensen, Gladsaxe Taekwon-do Klub
- 1988 Arne Nielsson, Nybro-Furå Kano- og Kajakklub
- 1987 Yvonne Knudsen, Gladsaxe Kano & Kajakklub
- 1986 Lars Dresler, Gladsaxe Skøjteløber-Forening - Kunstløb
- 1985 Henning Lynge Jacobsen, Nybro - Furå Kano- og Kajakklub
- 1984 Kenneth Røpke, C.C. Gladsaxe
- 1983 Gladsaxe Idræts Forening - Håndbold Gladsaxe/HG's 1. herrehold
- 1982 Mikael Espersen, Iver Mølgård og Peter Klug Andersen,
Bagsværd Roklub - 1981 Annelise Rogaard, Gladsaxe Bueskytte Klub
- 1980 Søren Skov, VKV Gladsaxe
- 1979 Erling Johansen, Bagsværd Vægtløftnings Klub
- 1978 Jørgen Lassen, Nybro-Furå Kano- og Kajakklub
- 1977 Morten Espersen, Bagsværd Roklub
- 1976 Jørgen Emil Hansen, C.C. Gladsaxe
- 1975 Hanne Thorup, Gladsaxe Idræts Forening, Gymnastik
I 1973 og 1974 var der en fælles idrætspris og idrætslederpris med navnet Gladsaxe Idrætspris.
- 2020 Blev ikke uddelt
- 2019 Arne Fogt, Gladsaxe Lokalhistoriske Forening
- 2018 Anita Bondy, Gladsaxe Spillemandslaug
- 2017 Ole Kjær, Gladsaxe Jazzklub
- 2016 Bent Mouritsen, Gladsaxe Folkekor
- 2015 Serafina Berger, Los Andes
- 2014 Edel Trolle, Kulturen
- 2013 Arne Hermann, Gladsaxe Internationale Venskabsforening
- Kurt Rasmussen, Kulturen
- 2012 Jørn Lauge Pedersen, Søborg Harmoniorkester
- 2011 Bent Grølsted, Folkedanserforeningen Gladsaxe/Søborg
- 2010 Peter Colmorten, Kanal Gladsaxe Radio
- 2020 Christian Cannon, FDF Mørkhøj
- 2019 Randi Mørck, FDF Buddinge
- 2018 Heidi Hillerup, DDS, Bagsværd
- 2017 Louise Heintze Moe, De Grønne Pigespejdere, Gladsaxe
- 2016 Jacob Hedelund Sørensen, DDS, 2. Lyngby Optaya
- 2015 Jane Lunau, KFUM Buddinge
- 2014 Line Græse, De Grønne Pigespejdere, Gladsaxe
- 2013 Helle Glottrup, Gladsaxe Pigegarde
- 2012 Carl Viggo Jespersen, FDF Gladsaxe Brass Band
- 2011 Dines Nøddegaard Erschens, DDS 1. Søborg Gruppe
- 2010 Signe Lundtofte Kold, De Grønne Pigespejdere i Gladsaxe
- 2009 Pia Helle Pedersen, KFUM-Spejderne, Søborg Gruppe
- 2008 Jacob Jensen, Copenhagen Caledonia Pipe Band
- 2007 Søren Mantfeldt, DDS, 1. Søborg gruppe
- 2006 Lars Nielsen, FDF Gladsaxe Brass Band
- 2005 Per Andersen, KFUM-Spejderne Buddinge
- 2004 Signe Ougaard, DDS
- 2003 Nina Hanberg, KFUK
- 2002 Rita Irgens Mikkelsen, FDF
- 2001 Betina Byriell Larsen, KFUK
- 2000 Frank Mortensen, CISV
- 1999 Flemming Anthoni, FDF
- 1998 Susanne Pileborg, KFUK
- 1997 Kirsten Mosegaard, KFUK
- 1996 Helle Bisgaard Frederiksen, KFUK
- 1995 Dorte Damgård Rasmussen, DDS
- 1994 Niels Benn Sørensen, FDF - Buddinge kreds
- 1993 Ove Nysom, Gladsaxe Ungdoms- Film og videoklub
- .1992 Henrik Gervin KFUM – Spejderne
- 1991 Ej uddelt
- 1990 Annie Jensen, KFUK - Spejderne
- 1989 Birgitte Brinch Madsen, DDS
- 1988 Birthe Sjøberg, KFUK - Spejderne
- 1987 Ruth Hansen, DDS
- 1986 Henny Christiansen, KFUK - Spejderne
- 1985 Edvard Nielsen, FDF