Selvom Gladsaxe er en udpræget bykommune, kan vi stadig række naturen en hånd og skabe bedre muligheder for planter og dyr – og dermed øge biodiversiteten.
Derfor har Gladsaxe Kommune en række naturprojekter, hvor biodiversiteten er i fokus – og flere projekter er i støbeskeen.
Vi har blandt andet udpeget en række grønne områder, som bliver driftet med artsrigdom og øgede naturoplevelser for øje, og hvert år inddrages nye områder. En del af de udpegede områder er med i projektet Vild Med Vilje, og disse løber efter planen fra 2020-2024. På Vild Med Vilje-områderne registrerer vi planter og insekter, så udviklingen i biodiversitet kan dokumenteres.
Som borger i kommunen kan du også bidrage. Selv små haver kan blive oaser for blandt andet insekter og sommerfugle – og det kræver ikke så meget af dig som haveejer.
Her kan du læse mere om kommunens indsats for at øge biodiversiteten og få gode råd til, hvordan du får masser af insekter og smådyr i din egen have.
Indsatser med mere vild natur
Sådan får du mere liv i din have
Det er ikke så svært at gøre noget ekstra for insekter og smådyr i din have – selv et lille areal kan gøre en stor forskel. Her finder du inspiration til, hvad du selv kan gøre.