Hestenes trivsel

Hestene er af racen konik. Konik er en hårdfør og robust race. Hestene er født og opvokset i et naturområde i Slesvig, hvor de er vant til at gå ude hele året, uden tilskudsfodring og adgang til læskur. Der er tale om en robust race, der også er kendt for at være rolig og ikke opsøgende.

Der er tilknyttet en professionel dyrepasser fra den lokale institution Mosen, der har dagligt opsyn med dyrene. Derudover er der ansat ”weekendpassere”, såfremt dyrepasseren holder fri eller er syg. Dyrepasseren har også et ugentligt tjek af hegnet. Uden for almindelig arbejdstid er Gladsaxe Kommunes Vagtordning samt projektets dyrlæger med døgnvagtordning tilknyttet projektet.

Der tilknyttet to dyrlæger til naturhestene. De har begge lang erfaring med vilde dyr blandt andet fra zoologisk have og andre store naturprojekter med elg og vildsvin.

Dyrlæge tilsyn 24. marts 2022

Dyrlæge tilsyn 10. marts 2021

Dyrlæge tilsyn 7. april 2021

Dyrlæge tilsyn 18.november 2021

Lovgivningen vedrørende udegående heste beskriver i korte træk, at robuste racer som konik, der holdes ude i vinterperioden mm., ikke kræver et læskur, hvis hestene kan søge læ og tørt leje. Der er dog opsat et læskur med tørt leje, hvis hestene skulle have lyst til at bruge det. Hestene bruger dog sjældent læskuret og oftest i de varme soltimer om sommeren.

I folden findes flere søer og vandhuller samt det nyligt fritlagte kilde. Her kan hestene finde rigeligt vand af en fin kvalitet. Heste, der går i naturarealer, får en stor del af deres væskebehov dækket i forbindelse med græsning til forskel fra heste, der fodres med hø og andet tørfoder. I tilfælde af hård frost løber vandet som udgangspunkt stadig fra kilden, hvis det ikke er tilfældet, eller at der ikke er tilstrækkeligt vand, køres der vand ud til arealet.

Det er afgørende for projektets formål med at øge biodiversiteten i området, at hestene ikke tilskudsfodres. Derfor tilpasses antallet af de græssende heste nøje et optimalt græsningstryk samtidigt med, at hestene trives. Hvis hestene tilskudsfodres, vil de ophøre med at udføre deres naturlige fourageringsadfærd om vinteren. Om vinteren æder hestene vissent græs, bark og knopper fra træer og buske, lysesiv, brombær og andet, de typisk ikke æder meget af om sommeren. Dernæst laver hestenes vandringer områder med blottet jord, der giver blomsterplanterne mulighed for at spire i foråret.

Hestenes trivsel øges i øvrigt af, at de skal finde deres føde rundt omkring på arealet. Hestenes fordøjelsessystem og blodcirkulation er bygget til, at de skal vandre, imens de æder. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de står stille omkring en balle hø mange timer om dagen. Naturlig fouragering giver desuden hestene en mere varieret kost, hvilket også gavner hestenes trivsel. Hvis en hest bliver for tynd, vil den enten blive fjernet fra området, eller begrænset fodret. En kortvarig fodring sker kun, hvis vi vurderer at fodringen vil være så begrænset at den ikke ændrer på hestens adfærd, og naturen i folden.  

Foldens størrelse passer godt til en lille gruppe heste, især fordi arealet er kuperet og med skov og krat, som hestene kan fortrække til. En tommelfingerregel er, at en fold på 10 hektar og opefter egner sig til helårsgræssende heste. Anbefalingerne til arealets størrelse og antal heste kommer både fra Tyskland, hvorfra hestene stammer, og fra andre ejere af helårsgræssende heste samt dyrlægerne, der er tilknyttet projektet.

Overordnet set, viser vegetationen, om der er for få dyr, mens hestenes huld (sundhedstilstand mm.) afslører overgræsning. Når området er optimalt græsset, skal der være ædt helt ned til rosetplanterne i april måned på langt det meste af arealet, men der må gerne være pletter tilbage med høj vegetation, især under krat og buske. Hvis der stadig er et lag dødt plante-materiale tilbage i april måned, er der for få dyr på arealet til at græsse det optimalt efter formålet - at øge biodiversiteten.

Hvis dyrene taber sig for meget, er der for mange dyr på arealet. Vurderingen af hestenes huld og sundhedstilstand, sker i samarbejde med de tilknyttede dyrlæger, efter en fastlagt protokol og foretages allerede i efteråret. Arealet i Høje Gladsaxe Park er vurderet egnet til tre til fire helårsgræssende Konik heste.

De fleste konik passer selv deres hove, når de går på naturarealer. Det kommer dog an på, hvor meget de bevæger sig i området, og hvor blødt arealet er. Heste, der har behov for jævnlig hovbeskæring, vil blive fjernet fra arealet, hvilket også anbefales af dyrlægerne, der er tilknyttet projektet.

Ormemidlerne har en negativ påvirkning på biodiversiteten, da de dræber insekter og svampe tilknyttet hestepærerne. Denne negative effekt forplanter sig opad i fødekæden. Ormemidler bruges derfor kun, når det er nødvendigt og i samråd med dyrlægen.

I folden findes der op til flere planter, som er giftige for heste i større eller mindre mængder. Hestene er evolutionært tilpasset til at undgå giftige planter. Derudover har de enkelte individer i deres opvækst i flokken tillært sig en adfærd, så de undgår de giftige planter. F.eks. er der brandbæger i folden, hvilket er en giftig plante, som hestene kender fra det område, de stammer fra. Både rådgivere, dyrlæger og hestenes nuværende ejer er ikke bekymrede for brandbæger og andre, for hestene, giftige planter. Der er dog en undtagelse nemlig nåletræet taks. Denne plante findes ikke, hvor hestene stammer fra, derfor fjernes taks fra folden. På et så stort område, med store mængder tæt krat, kan det ikke undgås, at der er eller vil komme nye taks, disse vil løbende blive fjernet.