Biodiversitet og naturpleje

Helårsgræssende planteædere som heste er en af de bedste måder at styrke biodiversiteten i et naturområde som Høje Gladsaxe Park. Hestene bidrager væsentligt til en mere mangfoldig og varieret natur, med flere blomster, insekter og fugle. Hestene vil med deres adfærd skabe lysninger i krat og skov og sørge for, at der kommer flere blomster og mindre græs. Hestene vil spise siv og trampe i vandhullerne, så disse forbliver lysåbne. Hermed vil vandet være lunt og det er vigtigt for padder og mange vandinsekter som fx guldsmede.

Om vinteren gnaver hestene i træernes bark og knopper, og skaber dermed krogede, skæve og hullede såkaldte veterantræer og dermed nye levesteder for biller, svampe, laver og mosser. Dyrenes efterladenskaber i form af hestepærer er levested for specialiserede svampe og insekter.

Flere blomster, hestepærer og veterantræer og lysåbne vandhuller, øger alt sammen mængden og diversiteten af insekter. Det vil forplante sig opad i fødekæden og øge fødeudbuddet til fugle, padder, rovinsekter og flagermus.

Derudover håber vi, at mange synes, at det er sjovt at se på hestene og at det kan give en ekstra naturoplevelse for alle, der færdes i Høje Gladsaxe Park. Gladsaxe Kommune har således en ambition om, at Gladsaxe skal være en grøn, levende og klimavenlig by. Naturhestene bidrager til denne ambition.

Ja. Sammen med den ligeledes uddøde urokse har vildheste været vidt udbredt i Danmark. De forsvandt fra Danmark fra cirka 5.000 år siden.

Overordnet set, viser vegetationen, om der er for få dyr, mens hestenes huld (sundhedstilstand mm.) afslører overgræsning. Når området er optimalt græsset, skal der være ædt helt ned til rosetplanterne i april måned på langt det meste af arealet, men der må gerne være pletter tilbage med høj vegetation, især under krat og buske. Hvis der stadig er et lag dødt plante-materiale tilbage i april måned, er der for få dyr på arealet til at græsse det optimalt efter formålet - at øge biodiversiteten.

Hvis dyrene taber sig for meget, er der for mange dyr på arealet. Vurderingen af hestenes huld og sundhedstilstand, sker i samarbejde med de tilknyttede dyrlæger, efter en fastlagt protokol og foretages allerede i efteråret. Arealet i Høje Gladsaxe Park er vurderet egnet til tre til fire helårsgræssende Konik heste.

I folden findes der op til flere planter, som er giftige for heste i større eller mindre mængder. Hestene er evolutionært tilpasset til at undgå giftige planter. Derudover har de enkelte individer i deres opvækst i flokken tillært sig en adfærd, så de undgår de giftige planter. F.eks. er der brandbæger i folden, hvilket er en giftig plante, som hestene kender fra det område, de stammer fra.

Hverken rådgivere, dyrlæger eller hestenes tidligere ejer er ikke bekymrede for brandbæger og andre, for hestene, giftige planter. Der er dog en undtagelse nemlig nåletræet taks. Denne plante findes ikke, hvor hestene stammer fra, derfor fjernes taks fra folden. På et så stort område, med store mængder tæt krat, kan det ikke undgås, at der er eller vil komme nye taks, disse vil løbende blive fjernet.

Ja. De vilde dyr i parken kan smutte over eller under hegnet.