Græsning som naturpleje

Hestene er af racen konik. Konik er en hårdfør og robust race. Hestene er født og opvokset i et naturområde i Slesvig, hvor de er vant til at gå ude hele året, uden tilskudsfodring og adgang til læskur. Der er tale om en robust race, der også er kendt for at være rolig og ikke opsøgende.

Se videoen om hestene og om racen konik

6. marts 2023 fik hestefolden i Høje Gladsaxe Park to nye gæster. Det er to gallowaykvæg, der skal hjælpe hestene med naturlig afgræsning af området.  

Oprindeligt var der tre heste i hestefolden, men i december 2022 blev én af dem fjernet, og det har endnu ikke været muligt at modtage en ny hest som erstatning. Derfor er der behov for supplerende græsning, da de gavnlige effekter af helårsgræsning sker som en kombination af påvirkningen i henholdsvis sommer- og vinterhalvåret. I løbet af vinteren og foråret bides vegetationen helt i bund, hvilket sikrer masser af lys og varme til blomsterplanterne. Hvis der ikke er et tilstrækkeligt højt græsningstryk i vinterhalvåret, vil de positive effekter blive tilsvarende mindre.  

At supplere med kvæg har flere fordele
Samgræsning – det vil sige græsning med flere dyrearter som heste og kvæg – har en række fordele.  

Heste og kvæg har forskellige fødepræferencer, og de kan derved bedre udnytte føden på arealet. Det sikrer et mere naturligt græsningstryk til gavn for biodiversiteten.  

Samgræsning giver blandt andet disse fordele: 

• Det skaber større variation i naturen pga. dyrenes forskellige græsningsmønstre  
• Det bidrager til spredning af forskellige typer plantefrø 
• Dyrenes efterladenskaber understøtter forskellige typer gødningsfauna  
• Det reducerer naturligt mængden af parasitter, hvilket betyder øget dyrevelfærd. Det skyldes, at kvæg er drøvtyggere, og heste ikke er. En række parasitter kan ikke skifte mellem kvæg og hest som vært. 
• De forskellige dyr giver flere forskellige naturoplevelser for de besøgende i området.  

Vejr og vind har betydning for fødemængden i folden, og derfor vil det være en konkret faglig vurdering, der ligger til grund for, hvor længe kvæget skal gå i folden. 

Besøg i folden
De to dyr er rolige og fredelige, og du er stadig velkommen til at gå tur i folden. 

Som besøgende i folden skal du forholde dig til kvæget som til hestene. Det vil sige, at du skal holde afstand og gå væk, hvis dyrene er opsøgende. 

Kvæg kan være mere opsøgende på hunde end heste, så sørg for at holde hunden i kort snor. 

Gallowaykvæget er lejet af ekstern dyreholder 
Gallowaykvæg er en lille og robuste race, der egner sig godt til livet i det fri.  

Kvæget er lejet hos en dyreholder, der leverer rolige dyr, som er vant til naturområder. Dyrenes ejer er ansvarlig for dyrene, herunder eventuelle dyrlægetilsyn. Kvæget tilses som en del af det daglige tilsyn af hestene. 

Der er tilknyttet en professionel dyrepasser fra den lokale institution Mosen, der har dagligt opsyn med dyrene. Derudover er der ansat ”weekendpassere”, såfremt dyrepasseren holder fri eller er syg. Dyrepasseren har også et ugentligt tjek af hegnet.

Uden for almindelig arbejdstid er Gladsaxe Kommunes Vagtordning samt projektets dyrlæger med døgnvagtordning tilknyttet projektet.

Der tilknyttet to dyrlæger til naturhestene. De har begge lang erfaring med vilde dyr blandt andet fra zoologisk have og andre store naturprojekter med elg og vildsvin.

Lovgivningen vedrørende udegående heste beskriver i korte træk, at robuste racer som konik, der holdes ude i vinterperioden mm., ikke kræver et læskur, hvis hestene kan søge læ og tørt leje.

Der er dog opsat et læskur med tørt leje, hvis hestene skulle have lyst til at bruge det. Hestene bruger dog sjældent læskuret og oftest i de varme soltimer om sommeren.

I folden findes flere søer og vandhuller samt det nyligt fritlagte kilde. Her kan hestene finde rigeligt vand af en fin kvalitet. Heste, der går i naturarealer, får en stor del af deres væskebehov dækket i forbindelse med græsning til forskel fra heste, der fodres med hø og andet tørfoder. I tilfælde af hård frost løber vandet som udgangspunkt stadig fra kilden, hvis det ikke er tilfældet, eller at der ikke er tilstrækkeligt vand, køres der vand ud til arealet.

Det er afgørende for projektets formål med at øge biodiversiteten i området, at hestene ikke tilskudsfodres. Derfor tilpasses antallet af de græssende heste nøje et optimalt græsningstryk samtidigt med, at hestene trives. Hvis hestene tilskudsfodres, vil de ophøre med at udføre deres naturlige fourageringsadfærd om vinteren. Om vinteren æder hestene vissent græs, bark og knopper fra træer og buske, lysesiv, brombær og andet, de typisk ikke æder meget af om sommeren. Dernæst laver hestenes vandringer områder med blottet jord, der giver blomsterplanterne mulighed for at spire i foråret.

Hestenes trivsel øges i øvrigt af, at de skal finde deres føde rundt omkring på arealet. Hestenes fordøjelsessystem og blodcirkulation er bygget til, at de skal vandre, imens de æder. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de står stille omkring en balle hø mange timer om dagen. Naturlig fouragering giver desuden hestene en mere varieret kost, hvilket også gavner hestenes trivsel. Hvis en hest bliver for tynd, vil den enten blive fjernet fra området, eller begrænset fodret. En kortvarig fodring sker kun, hvis vi vurderer at fodringen vil være så begrænset at den ikke ændrer på hestens adfærd, og naturen i folden.  

Foldens størrelse passer godt til en lille gruppe heste, især fordi arealet er kuperet og med skov og krat, som hestene kan fortrække til. En tommelfingerregel er, at en fold på 10 hektar og opefter egner sig til helårsgræssende heste. Anbefalingerne til arealets størrelse og antal heste kommer både fra Tyskland, hvorfra hestene stammer, og fra andre ejere af helårsgræssende heste samt dyrlægerne, der er tilknyttet projektet.

Overordnet set viser vegetationen, om der er for få dyr, mens hestenes huld (sundhedstilstand mm.) afslører overgræsning.

Når området er optimalt græsset, skal der være ædt helt ned til rosetplanterne i april måned på langt det meste af arealet, men der må gerne være pletter tilbage med høj vegetation, især under krat og buske. Hvis der stadig er et lag dødt plantemateriale tilbage i april måned, er der for få dyr på arealet til at græsse det optimalt efter formålet - at øge biodiversiteten.

Hvis dyrene taber sig for meget, er der for mange dyr på arealet. Vurderingen af hestenes huld og sundhedstilstand sker i samarbejde med de tilknyttede dyrlæger efter en fastlagt protokol og foretages allerede i efteråret.

Arealet i Høje Gladsaxe Park er vurderet egnet til tre til fire helårsgræssende Konik heste.

De fleste konik passer selv deres hove, når de går på naturarealer. Det kommer dog an på, hvor meget de bevæger sig i området, og hvor blødt arealet er. Heste, der har behov for jævnlig hovbeskæring, vil blive fjernet fra arealet, hvilket også anbefales af dyrlægerne, der er tilknyttet projektet.

Ormemidlerne har en negativ påvirkning på biodiversiteten, da de dræber insekter og svampe tilknyttet hestepærerne. Denne negative effekt forplanter sig opad i fødekæden. Ormemidler bruges derfor kun, når det er nødvendigt og i samråd med dyrlægen.

I folden findes der op til flere planter, som er giftige for heste i større eller mindre mængder. Hestene er evolutionært tilpasset til at undgå giftige planter. Derudover har de enkelte individer i deres opvækst i flokken tillært sig en adfærd, så de undgår de giftige planter. F.eks. er der brandbæger i folden, hvilket er en giftig plante, som hestene kender fra det område, de stammer fra. Både rådgivere, dyrlæger og hestenes nuværende ejer er ikke bekymrede for brandbæger og andre, for hestene, giftige planter. Der er dog en undtagelse nemlig nåletræet taks. Denne plante findes ikke, hvor hestene stammer fra, derfor fjernes taks fra folden. På et så stort område, med store mængder tæt krat, kan det ikke undgås, at der er eller vil komme nye taks, disse vil løbende blive fjernet.

Ja. Sammen med den ligeledes uddøde urokse har vildheste været vidt udbredt i Danmark.

De forsvandt fra Danmark for cirka 5.000 år siden.

Ja. De vilde dyr i parken kan smutte over eller under hegnet.

Hestefolden ligger i Høje Gladsaxe Park. Den er i parkens sydlige ende og er dermed beliggende i den sydligste del af Gladsaxe Kommune.

Faktisk strækker folden sig ind i Københavns Kommune, som er med i projektet ved at lægge lidt jord til folden.

Der er gode adgangsmuligheder med cykel, og hvis du er i bil, kan du parkere under 500m fra folden.

Se større kort

 

Arealet er offentligt tilgængeligt. Hestene er nysgerrige, men vil som udgangspunkt trække sig og holde naturlig afstand til de besøgende. Som besøgende skal man holde minimum 30 meters afstand til hestene.

Konikheste er typisk meget rolige omkring hunde. Hundeluftning og konikheste fungerer derfor fint på de samme arealer. Hunde skal holdes i snor, som i resten af parken, bortset fra i fritløbsfolden til hunde øst for hestefolden.

Naturheste kan blive syge, hvis de bliver fordret. Fodring kan også gøre, at hestene ændrer adfærd og bliver opsøgende.

Opsøgende heste kan komme til at nappe og skubbe, hvilket kan være ubehageligt, hvis de kommer for tæt på.

Tag derfor hensyn til hinanden og hestene – og lad være med at fodre dem.

Der er dagligt tilsyn af dyrene, så det kan være en god idé at se situationen lidt an.

Det er ikke sikkert, at dyret er alvorligt skadet. Man kan ved akutte situationer ringe til:

• Miljøtelefonen 39 57 59 29 på hverdage kl. 9-14
• Vagttelefonen 20 25 75 51 på hverdage kl. 14-9 og hele døgnet i weekenden og på helligdage.

Ring meget gerne, hvis der er skader på hegnet.

• Miljøtelefonen 39 57 59 29 på hverdage kl. 9-14
• Vagttelefonen 20 25 75 51 på hverdage kl. 14-9 og hele døgnet i weekenden og på helligdage.