GPV - Gladsaxe Pædagogiske Videncenter tilbyder foreninger i Gladsaxe Kommune en række tilbud, der skaber synlighed og understøtter foreningernes aktiviteter.
Lån eksempelvis lyd- og lysudstyr til et arrangement, eller brug vores trykkeri, til jeres trykopgaver.
Har foreningen skabertræng? Så besøg vores innovationsværksted på Fremtidsvej, hvor man frit kan være nyskabende med diverse makerspace maskiner. Foreningen betaler kun materialeforbrug.
Hvis foreningens kreative evner ikke rækker, så kan man bestille en makerspace-opgave på GPV mod betaling.
Kontakt os
Vil du låne lyd- og lysudstyr, bestille en tryk- eller makerspace-opgave, så send os en mail med din forespørgsel.
Har du spørgsmål til vores udstyr eller trykkeri?
Har du behov for råd, sparring eller vejledning til at vælge udstyr til et arrangement, eller til at vælge materialer, størrelser og lignende, inden du sender en bestilling, så er du meget velkommen til at kontakte vores konsulenter på området.
Serviceaftale mellem GPV og foreninger i Gladsaxe
Gladsaxe Kommune har lavet en serviceaftale mellem GPV - Gladsaxe Pædagogiske Videncenter og foreninger i kommunen.
Serviceaftalen beskriver nøjagtig, hvad foreninger kan låne af teknisk udstyr, samt hvilke trykopgaver vi hjælper med at levere.