Alle kan blive syge eller befinde sig i en livssituation, der gør det vanskeligt at yde den fulde indsats på arbejdspladsen. Undersøgelser viser, at en tidlig og målrettet indsats i et sygdomsforløb forkorter og øger mulighederne for en hurtig tilbagevenden til jobbet.
Derfor er det en god ide tidligt i forløbet at gå i dialog med medarbejderen om hurtig tilbagevenden til job for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. På den måde bevarer din virksomhed en god medarbejder, fastholder kompetencer og skaber et godt arbejdsmiljø.
Jobcenter Gladsaxe har gode værktøjer, der kan hjælpe både virksomheden og medarbejderen med en hurtig tilbagevenden.