Beskæftigelsesrettede tilbud og uddannelse
Som ledig har du ret og pligt til at deltage i aktiveringstilbud. Formålet med aktivering er at forbedre dine muligheder for at komme i arbejde. Der er tre former for aktivering:
- Virksomhedspraktik
- Job med løntilskud
- Vejledning og opkvalificering.
Hvornår vil du blive aktiveret af Jobcenteret/Ungeenheden?
- Hurtigst muligt hvis du er mellem 30 og 50 år
- Hurtigst muligt, hvis du er under 30 år
Mens du deltager i et aktiveringstilbud, har du pligt til at søge arbejde og tage imod arbejde, som Jobcenteret evt. formidler til dig.
Vejledning og opkvalificering
Der er mange muligheder for at opkvalificere dine kompetencer. Et vejlednings- og opkvalificeringsforløb kan fx bestå af korte, statsanerkendte uddannelsesforløb eller særligt tilrettelagte projekter og forløb.
I Gladsaxe Kommune vil du hvis du er jobparat borger, blive tilbudt et forløb i vores jobklubber. Disse klubber har til formål at skærpe og inspirere din jobsøgningsstrategi. Hvis du har problemer ud over ledighed vil du kunne få tilbudt en jobformidler, der kan hjælpe dig med at nå relevante mål og delmål for at du igen kan komme i job eller uddannelse.