Valdemars Allé 81A er et midlertidigt kollegielignende botræningstilbud for unge med udviklingshæmning og/eller autismespektrum forstyrrelser.
Valdemars Allé 81A er et midlertidigt kollegielignende botræningstilbud for unge med udviklingshæmning og/eller autismespektrum forstyrrelser.
Målet for det pædagogiske arbejde er at tilrettelægge et forløb af midlertidig karakter. Målet er, at du bliver i stand til at flytte i en permanent og mere selvstændig boligform med mindre støtte. I den pædagogiske indsats lægges vægt på det individuelle træningsbehov i almindelig daglig levevis, såsom indkøb, tøjvask og økonomi.
Botræningstilbuddet er beliggende i Søborg. Du har to værelser og eget badeværelse. Der er stort fælles køkkenalrum og fælles stue. Der er mulighed for at benytte fælles vaskerum, som er beliggende i huset.
Borgerne på Valdemars Alle har et dagtilbud. Det forventes, at du har lyst til og mod på at øve og udvikle sociale færdigheder og deltage i aktiviteter med dine medbeboere. Vi laver mad i fællesskab og spiser også sammen de fleste af dagene. Du skal have dine egne møbler med, når du flytter ind hos os.
Brug af IT-værktøjer forventes at indgå som et naturligt redskab i hverdagen.
Vejlederne fra Socialpædagogisk træning og støtte, giver dig den støtte du har behov for. Det er meningen, at støtten skal give dig kompetencer og færdigheder, så du selv kan klare de fleste daglige gøremål og opbygge samt vedligeholde et socialt samspil med andre.
Vores team af vejledere har en særlig indsigt i botræning, og der er fire faste vejledere tilknyttet - udover et par vikarer. Vi har fokus på specielt tilrettelagte aktiviteter, træning, rehabilitering, kontinuitet og genkendelighed, samtidig med at vi styrker dine kompetencer til at blive så selvstændig som muligt.
Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookes til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.