Borgerstyret personlig assistance (BPA)

Det bliver vurderet om det er muligt for dig at ansætte og fastholde de nødvendig hjælpere, der kan dække dit behov for hjælp. Vi skal være sikre på at dine hjælpere har de rigtige faglige kvalifikationer, så dine behov er dækket døgnet rundt.

Det er ikke hensigten, at du skal have hverken personlige udgifter eller personlige indtægter ved at have en BPA-ordning. Derfor opstiller vi i forbindelse med din bevilling et budget over dine forventede udgifter, når du ansætter en hjælper. Vi betaler for dine faktiske omkostninger i forbindelse med fx. hjælpers sygdom, barns 1. og 2. sygedag og forsikring.

Kommunen kan rådgive dig om det ansvar, regler og de opgaver, der er forbundet med at være arbejdsgiver.

Som udgangspunkt indebærer arbejdsgiveropgaven ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage en bevilling til BPA.

Hvis du vælger at benytte dig af BPA taler vi om hvilke konkrete ansvarsopgaver du skal varetage som arbejdsgiver.

Nogle gange foreslår vi, at en nærtstående person får ansvaret som arbejdsgiver og arbejdsleder. Det kan vi gøre, hvis vi skønner, at du ikke selv vil være i stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser.

Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlever, forældre, søskende samt andre, som har et nært forhold til dig. Denne løsning findes i servicelovens § 95, stk. 3.

I skal begge synes, det er en god løsning. VI skal, især hvis du er ung, overveje om denne løsning giver dig mulighed for selvstændig livsudfoldelse.

Én gang årligt skal du lave et regnskab, som sammenholdes med budgettet. Desuden skal der årligt udarbejdes et regnskab for forventede og brugte timer.

Hvis du selv er arbejdsgiver for dine hjælpere, og kommunen varetager lønadministrationen, skal kommunen udarbejde regnskabet.

Hvis du flytter, skal kommunen fortsætte udbetalingen af dit tilskud, indtil din nye kommune har truffet en ny afgørelse.

Hvis du ikke er enig i afgørelsen, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen. På Ankestyrelsens hjemmeside kan du læse de typiske spørgsmål og svar om klagesager.