Ukraine
Corona/Covid
Borgerservice
Følg Byrådets arbejde
Tip Gladsaxe
Pladsanvisning
Affaldssortering
Erhvervsservice
Letbane
Jobcenter
Ledige jobs
Gladsaxestrategien
Cathrinegården
Kellersvej 6 ABD
Kellersvej 6C:
Kellersvej 8
Kellersvej 17-19
Kellersvej 24, st.
Kellersvej 15 + 24,1.:
Leder af GHT
Gæster
Ifølge Camilla kan medarbejdere i bo- eller dagtilbud kan have en oplevelse af, at brug af frivillige i virkeligheden er en skjult kommunal dagsorden med en besparelse, og at ”de frivillige tager vores jobs og de fede opgaver”. Det kan være en hjælp at vende det rundt, så man i stedet tænker på, at når enkelte borgere er ude med de frivillige, så frigør det ressourcer på fx et botilbud.
Hverdagsaktivisternes formål er at skabe inklusion og modvirke social isolation. Det var(/er) svært at skaffe frivillige til handicapområdet, så de valgte i stedet at gøre borgere med handicap til de frivillige. De har dog nu både frivillige med og uden handicap.
Hvorfor skal borgerne være frivillige?
Fordi man vokser af at gøre noget for andre, det styrker selvværdet og identiteten. Det viser også lokalsamfundet, at man fx godt kan tage ansvar og bidrage til at løse udfordringer i samfundet, selvom man har et handicap.
Som pædagogisk medarbejder, mente Camilla, at man skal passe på, at omsorg ikke bliver til ”om-sovs”, hvor borgerne bliver ”sovset ind i omsorg”, hvor pædagogerne gør alt for borgerne. Borgerne skal selv gøre de ting, de kan. Camilla stillede spørgsmålet, om borgerne evt. kunne hjælpe hinanden med mindre hverdagsudfordringer?
I Hverdagsaktivisterne har de forskellige former for frivillighed:
- Eventfrivillighed
Alle, der er tilknyttet som frivillig, får mulighed for at deltage. Der er fokus på det, der er sjovt og giver energi, fremfor hvad den enkelte har svært ved eller vurderes at have behov for at arbejde med. Efter et par gange får de frivillige ofte lyst til at prøve sig selv af/udfordre sig selv med noget nyt. Som frivillig står man ikke alene og har altid mulighed for at trække sig.
- Venskabslinjen/”peer frivillighed”
En telefonordning hvor borgere kan ringe til en frivillig, som også selv har et handicap. Der kan også laves aftaler om, at den frivillige ringer ud til borgere, der hellere vil ringes op.
- Lokale frivillige projekter
De lokale frivillige projekter inviteres til at præsentere sig, hvorefter der skal laves et match. Hverdagsaktivisterne arbejder med besøg og prøveperioder. I de lokale projekter kan der være tvivl, om en borger med handicap kræver en ekstra socialpædagogisk indsats i foreningen. De vil gerne passe på deres frivillige. Hverdagsaktivisterne har en medarbejder, der følger borgeren i starten af projektet. De laver et mentorforløb med en afprøvningsperiode. Hverdagsaktivisterne laver løbende opfølgning og kan altid inddrages igen, hvis der er behov for det. Det kræver mange personaletimer, men der er også en høj fastholdelsesprocent.
- Projektmagerne
De går fx ”miljørunder”, hvor de samler skrald. De frivillig får/tager et socialt ansvar. Borgerne bidrager til lokalsamfundet og får en masse anerkendelse fra lokale/forbipasserende. Hverdagsaktivisterne har en aftale med en SOSU-hjælperskole om, at de får lov til at tælle noget tid som frivillig som studietid. Nogle borgere har også aftaler om, at de får fri fra deres dagtilbud/dagbeskæftigelse, når de skal lave frivilligt arbejde, for der er ikke nødvendigvis særlig meget overskud tilbage efter en lang arbejdsdag.
Det kræver en stor indsats ift. relationsdannelser at lave frivillighedsarbejdet.
Hverdagsaktivisterne har også en netværkscafé, hvor det er muligt at tage en pårørende med, der kan spise gratis, hvis det er det, der skal til, for at borgeren vil/kan deltage.
Hvilke muligheder har vi for at lave noget lignende?
Det er muligt at stifte en pårørendeforening. Det giver mulighed for at søge om §18-midler, der bl.a. kan betale (noget af) lønnen til en frivillighedskoordinator i en periode. Hvis det er en forening, der søger, skal der ikke betales moms, og der er færre mennesker, man skal spørge om lov.
Findes der andre, der minder om Hverdagsaktivisterne? Ja, Team U-frivillig i Odense (i samarbejde med ULF) og Fritidsaktivisterne i Aalborg.
De frivillige borgere skal have en rolle og klart definerede opgaver.
I 2022 skal der ansættes en medarbejder i GHT til at være ”civilsamfundskoordinator”.
Formålet har været at undersøge, hvordan pårørende, beboerne og personalet oplever pårørendesamarbejdet, fx hvad der fungerer og hvad der skal til for at gøre samarbejdet bedre. Konsulenterne Danijela, Tilde og Jeanette er nu nået dertil, hvor de er i gang med at udvikle en prototype.
Medarbejderne i Kellersvej 6 har talt med seks beboere bl.a. vha. video og i nogle tilfælde over flere dage. Derudover har konsulenterne talt med fem pårørende, tre medarbejdere og en leder. Der har vist sig fire temaer:
Personaleudskiftning/personale og ledelse
- Stor tilfredshed med pædagogernes faglighed og indsatserne
- Både borgere og pårørende er glade for stedet og medarbejderne
- Pædagogerne har øje for den enkelte beboer og deres behov
- Føler sig lyttet til, set og velkomne
- Udfordrende med udskiftning i medarbejdere og ledere – mange informationer skal gentages
Løsningsforslag: - Personaleudskiftning er et vilkår. Det er vigtigt med nogle ”adopterbare” beskrivelser, så nye kan føle sig klædt på.
- Mulighed for at nedsætte personaleudskiftningen – fx i form af en grundig introduktion. GHT skal være ærlige og tydelige ved jobsamtalerne, så ansøgerne ved lidt om de kommende udfordringer.
Aftaler
- Kommunikation mellem pårørende og medarbejdere fejler ikke noget
- Kommunikationskanalerne mail, telefon og sms fungerer rigtig fint
- Der er en løbende status på borgers trivsel
- Aftaler bliver ikke overholdt eller beskeder kommer ikke vider
Løsningsforslag:
- Kan man have en elektronisk kalender, som pårørende kan skrive aftaler direkte ind i? Evt. via IBG? (Henrik undersøger)
- At information fra pårørende skrives til en teampostkasse, hvorefter medarbejdere kvitterer med et svar om, at den er læst.
- Pårørende skal informeres om, i hvilke tidspunkter det er bedst at ringe.
Forventningsafstemning/pårørendes rolle
- Pårørende har forskellige behov
- Pårørende vil gerne bidrage – de skal have besked om hvornår og med hvad de kan bidrage – hvilke forventninger er der til mig som pårørende? Fx ift. de praktiske opgaver.
- Vil bare gerne være forældre – de pårørende og borgerne vil gerne lave hyggelige ting sammen
- Der mangler forventningsafstemning
Løsningsforslag:
- Få udarbejdet et skriftligt materiale til både borgere og pårørende – hvad er rammerne (tænk i en husorden). Gerne på flere sprog. I samrådene kan der fx tales om, hvad der er særligt for os.
- ”Familiemøde” hvert ½-1 år, herunder en tjekliste, der bliver opdateret ift. forventninger fx hvilken kontaktform foretrækker de pårørende og andre praktiske ting.
Indflytning
- Overgangen fra hjem til botilbud kan være følelsesmæssig svær (både for borger og pårørende)
- Positiv oplevelse af den pædagogiske indsats og hjælp med praktiske opgaver
- Manglende information om det øvrige Kellersvej og uklarhed om samarbejdet med ejendomsadministrator
Løsningsforslag:
- Det skal være tydeligt for pårørende, hvilket boligselskab man skal samarbejde med, hvordan husleje betales, hvordan man søger boligstøtte m.m.
- Medarbejderne skal skabe tryghed samt de nære relationer mellem beboerne. Herunder også hvordan kontakter man botilbuddet som pårørende: mail, telefon og sms
Bruger- og pårørenderådet afgav stemmer ift., hvilke løsninger, de syntes var vigtigst. Her fik forslaget med ”Familiemøde” under emnet ”Forventningsafstemning/pårørendes rolle” flest stemmer. Danijela, Tilde og Jeanette samler løsningsforslagene i et idekatalog (her opstilles en prioriteret rækkefølge efter, hvilke løsninger, der fik flest stemmer), som præsenteres for GHT-ledelsen med henblik på at udvælge nogle løsninger fra kataloget, som evt. kan tilpasses og afprøves i det enkelte hus/tilbud. De lokale samråd bliver involveret i processen. Danijela, Jeanette og Tilde vil vende tilbage til bruger- og pårørenderådet for at give en opfølgning.
Sideløbende fortsætter Kellersvej 6 A, B og D med at afprøve en/flere prototyper under teamet ”forventningsafstemning”, hvor hele medarbejdergruppen inddrages i processen.
Vedtægterne og retningslinjer blev gennemgået, tilrettet og godkendt. Hvis vedtægterne bliver godkendt, skifter rådet således navn til ”borger- og pårørenderåd” frem for ”bruger- og pårørenderåd”.
Kristian videresender vedtægterne for borger- og pårørenderådet som en indstilling, så der laves en politisk sag. Håbet er, at det bliver godkendt inden valget i efteråret.