25.01.2020

Kristian bød velkommen og efter godkendelse af dagsordenen var der en kort præsentations-runde af alle mødedeltagerne.

Som aftalt på bruger- og pårørenderådsmødet 20. november 2019 var de lokale samråd blevet inviteret med til seminaret.

Godkendelse af referatet fra bruger- og pårørenderådsmødet 20. november 2019 blev udskudt til næste møde 29. april 2020.

Der var en kort orientering om Psykiatri- og Handicapudvalgets møde med bruger- og pårørenderådene 2. december 2019. Mødet handlede om det nye byggeri og indflytningen, da det var det, som de fremmødte pårørende havde mest fokus på. Det havde været en god oplevelse for de pårørende at tale med politikerne. Lisbeth anbefalede bl.a. at andre kom med ved fremtidige møder, da hun havde en oplevelse af at være blevet hørt. 

Der er et møde med Psykiatri- og Handicapudvalget én gang om året.

Kristian oplyste, at der tirsdag 18. februar 2020 er et arrangement, hvor Gladsaxe Kommunes bruger- og pårørenderåd er inviteret til møde med byrådet. Der vil være flere interessante op-læg, som der kan læses nærmere om i den vedhæftede invitation. Meld tilbage til Henrik på [email protected] om I ønsker at deltage – senest tirsdag 11. februar, men også gerne før.
Helle foreslog, at eventuelt ledige pladser fra bruger- og pårørenderådet går til samrådene. Kristian vil undersøge om det er muligt.

Jævnfør §1, stk. 2 i vedtægterne for bruger-og pårørenderåd skal der vælges en formand på før-ste møde efter valget.

Anne ønskede genvalg, hvilket der var enstemmig opbakning til. 

Indholdet i vedtægterne er ikke opdateret ift. nye boliger og organisationsændringen i november 2019, så Kristian har undersøgt muligheden for, at vedtægterne kan blive opdaterede. Det er dog en omstændig proces, og både embedsmænd samt politikere skal ind over. Embedsmændene har derfor bedt os om at vente med ændringer i vedtægterne, til vi er helt på plads med ombyg-ningen i GHT. 

Eva foreslog at ændre titlen fra ”bruger” til ”borger”. Lone B sagde, at vi jo alle sammen er borgere. Frank foreslog ”beboer” og Eva henviste til, at det fx i en beboerforening udenfor handicapområdet kaldes ”beboermøder”. Kristian kunne dog fortælle, at termen ”bruger- og pårørenderåd” er en term fra lovgivningen, og at Gladsaxe Kommune har vedtaget at fortsætte med bruger- og pårørenderådene, selvom det ikke længere er lovpligtigt. Tonni sagde desuden, at alle kommer til at være lejere i de døgndækkede boliger. Overvejelserne vil blive taget med videre af Kristian. 

Sygeplejefaglige problemområder
I foråret maj 2017 var der tilsyn på baggrund af en utilsigtet hændelse. I den sammenhæng fik vi en række påbud ift. især dokumentation – herunder korrekt dokumentation i forbindelse med de ”12 sygeplejefaglige problemområder”* (se forklaring sidst i referatet) . På denne baggrund blev der sat tiltag i gang sammen med sygeplejerskerne. I december 2019 kom tilsynet på besøg og meldte tilbage, at vi nu gjorde det så godt, at de ønskede at bruge os som eksempler over for andre til-bud. Der er dog fortsat et arbejde at gøre. Vi har bl.a. nedlagt Ambulatoriet men ansat tre syge-plejersker, der er ansat i henholdsvis Kellersvej 6+8, 17-19 og 24. Sygeplejerskerne har kontorpladser på 1. sal i GHT-huset (Kellersvej 16) til den administrative del af deres arbejde. Der er sygeplejersker fra kl. 8.00 – 16.00 i dagtimerne og 9.00 – 15.00 i weekenderne. Weekenderne er en prøveperiode for de første tre måneder. Hvis det viser sig, at der ikke er et stort behov lørdag og søndag, vil det muligvis blive lavet om.

På Cathrinegården er sygeplejerskerne fra Seniorcenter Bakkegården tilknyttet for at sikre den høje standard. Helle fortalte, at de har lavet en aftale fra 1. januar med to koordinerende sygeplejersker fra Bakkegården, som kan træffes fra kl. 7.30 – 16.00 og uden for den tid, kan de kontakte sygeplejerskerne på Bakkegården til kl. 22. Cathrinegården har haft rigtig gode oplevelser ift. samarbejdet. 

Er der behov for sygeplejefaglig hjælp om natten, skal hjemmeplejen kontaktes.

Der er brug for, at et sundhedsfagligt personale kan fordele medicinen, hvilket sygeplejerskerne sikrer. Der er fortsat nogle pædagoger, der har ansvarsområder ift. det sygeplejefaglige. Benjamin supplerede med en oplevelse af, at den nye organisering med sygeplejerskerne har givet en positiv forbedring. Eva fortalte også, at de på Kellersvej 6 er rigtig glade for ordningen.

Anne efterspurgte information omkring hvilke medarbejdere, der har det særlige ansvar som ”trustede medarbejdere”, så man ved, hvem man evt. skal tage kontakt til. Kristian foreslog, at det tages op i samrådene, hvilke procedurer der skal være ift. den type kontakt. 

Lone B. spurgte, hvordan pårørende kan tage kontakt til sygeplejerskerne. Kristian foreslog, at den daglige leder eller borgerens team tager sig af kontakten, men at man som pårørende selvfølgelig er velkommen til at tage direkte kontakt til den sygeplejerske, der er knyttet til det på-gældende botilbud. Man er også altid velkommen til at kontakte Kristian.

Socialt tilsyn
Det sociale tilsyn kommer oftere på besøg, da vi er i en flytteproces. Vi har modtaget en ny rapport fra tilsynet 24. januar, hvor de har været særligt interesserede i det nye tilbud på Kellersvej 17-19. Der er kommet en tilsynsrapport med nogle ting, de er særligt optagede af, såsom sygefravær og personaleomsætning. Rapporten kan ses her sammen med de andre tilsynsrapporter.

Peter spurgte ind til, hvorfor der er den store personaleomsætning, hvordan personalet kan støttes bedst muligt og om der bliver fulgt op på, hvorfor de pågældende medarbejdere forlader GHT. Kristian understregede, at der følges op, og at flytningen helt klart er en faktor. Der er der-for bl.a. fremadrettet fokus på at sørge for ikke nødvendigvis at splitte medarbejdere, samt sikre at der er medarbejdere, der kender de enkelte borgere, som flytter med. Kristian sagde desuden, at der fortsat skal være fokus på at gøre flytningerne mere medarbejder-, borger- og pårørendevenlige. 

Lone Grangaard Lorenzen er tiltrådt som chef for Psykiatri- og Handicapafdelingen 1. januar 2020. Lone fortalte lidt om sin baggrund, og hvad hun er særligt optaget af ift. vores område. Lone G. L. har senest været i en lederstilling i Svendborg Kommune på børne- og ungeområdet. Derudover har hun bl.a. været leder af Strandvænget i Nyborg fra 2007 samt Linnebjerg i Assens Kommune. 

Lone G. L. har som leder bl.a. haft fokus på at skabe systematik og overblik for medarbejderne samt tryghed blandt både borgere, medarbejdere og pårørende. Borgerne skal ikke tilpasse sig, hvem der er på arbejde, men borgernes hverdag skal være tilrettelagt for borgerne. Alle skal have ret til et meningsfyldt liv, ret til at blive udfordret, og at vi tror på, at alle kan udvikle sig. Som medarbejdere, ledere og pårørende har vi et fælles ansvar for at få øje på potentialet hos den enkelte. Lone G. L.’s håb er, at pårørende oplever at være inviteret med i det samarbejde.

Peter takkede Lone G. L. for hendes præsentation og havde især noteret sig ordene ”menings-fyldt liv” og ”at blive udfordret”. Lone G. L. uddybede, at det også handler om at turde, da mange medarbejdere er forsigtige omkring borgerne, men at et liv uden knubs ikke er et rigtigt liv.

Anne hæftede sig ved Lone G. L.’s  fortælling omkring det sociale liv – især indbyrdes mellem borgerne, hvilket Anne ikke rigtig oplever i sin datters botilbud. Lone G. L. sagde, at nogle borgere heller ikke har det samme behov for det sociale samspil som os, men med medarbejdernes hjælp og en strukturering af aktiviteter i hverdagen, kan det sociale samspil måske fremmes, der hvor der er et ønske og et behov for det. Det handler om at finde værdi i det daglige liv.

Lone B. har oplevet, at man har manglet en aktivitet at være fælles om og foreslog fx et idékata-log. Hun påpegede, at de daglige aktiviteter kan være dér, hvor vi har gode muligheder for at mødes og arbejde sammen på tværs af medarbejdere og pårørende. Eva bakkede op om idéen med et idékatalog og opfordrede til at involvere borgerne i bruger- og pårørenderådet.

Lone G.L. har tidligere selv oplevet, at der ikke har været tillagt nok værdi i at være selvhjulpen – selv ned i de mindste gøremål. Hvis de selv kan, så skal de selv gøre det. Det er vigtigt, at borger-ne ikke kun skal sidde, og vente på det næste der sker, men være med i de ting der skal ske.  Lone G. L. fortalte også, at det kræver rigtig meget for den enkelte borger, hvis han/hun skal lære det på en ny måde hver af ugens syv dage, da hver medarbejder måske gør tingene på sin egen måde. 

Rikke problematiserede præmissen med, at borgerne altid skal gøre det, de kan selv, da det kan tage al energien fra at udføre andre aktiviteter, og det derfor er vigtigt at se på hvilke aktiviteter, der giver mening for den enkelte borger, hvilket Lone G. L. anerkendte. Rikke foreslog, at vikarer og nye medarbejdere kunne få udleveret en beskrivelse af, hvad den enkelte borger er glad for at lave.

Tonni fortalte, at hun er imponeret over medarbejdernes tålmodighed, og understregede, at borgeren er hovedpersonen, og at medarbejderne er hjælperne – borgerne er der altid – medarbejderne bliver skiftet ud.

Morten udtrykte håb for, at der vil blive tænkt mere motion og bevægelse ind i hverdagen. 

Kristian fortalte, at der er lavet aftaler med de første frivillige til fitnesscentret ”Gladsaxe Multifit-ness” på Kellersvej (en del af konceptet ”Fitness for alle”). Det får til huse, der hvor det gamle maskinhus tidligere lå. Gladsaxe Mulitifitness starter op 1. maj 2020, og Kristian opfordrede til, at de pårørende også benytter sig af det tilbud – gerne sammen med borgerne. Derudover fortalte Kristian også om muligheden for at deltage i fællesspisning om tirsdagen i Slotscaféen, hvor med-arbejderne og/eller de pårørende kan gå med. 

1. januar 2020 trådte de reviderede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i kraft. Jeanette Baudtler orienterede om reglerne og gik i dybden med tre spørgsmål: Hvad er en magtanvendelse? Hvorfor skal vi registrere magtanvendelser? Hvad er en lovlig magtanvendelse, og hvad er en ulovlig?

Det er medarbejderne, der er underlagt bestemmelserne om magtanvendelse, men selvom de pårørende ikke er underlagt disse bestemmelser, understregede Jeanette, at det er vigtigt at have fokus på etikken.

Der var en længere drøftelse med forskellige relevante eksempler. Jeanette lagde også vægt på vigtigheden af at inddrage de pårørende, da de har et særligt kendskab til borgerne. Samtidig påpegede Tonni også, at de pårørende måske en dag ikke er der, og man derfor skal arbejde hen imod andre mulige løsninger. Eva påpegede, at man også kan arbejde med relationer og se på, hvilke medarbejdere borgeren er tryg ved. 

Se evt. Socialstyrelsens hjemmeside, hvor du kan finde håndbøger og enkeltstående sider målrettet borgere og pårørende.

Dette punkt blev udsat til næste bruger- og pårørenderådsmøde, da indslagene med Lone G. L. og Jeanette blev tilgodeset med ekstra tid samtidig med, at GHT’s strategiske aftale for 2020 må-ske skal rettes lidt til, når Lone G. L.’s egen strategiske aftale er på plads.

Anne fremlagde sin forståelse af samrådenes tre vigtigste funktioner: 

1) Informere borgere og pårørende om dagligdagen og trivslen i de enkelte huse/tilbud.
Gennem referater fra samrådenes møder deles informationen til de pårørende. 

Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om alle pårørendes e-mailadresser er i systemet. De daglige ledere skal tjekke op på, om alle pårørende har opgivet deres e-mailadresser.

2) Give borgere og pårørende indflydelse på fælles aktiviteter og arrangementer for borgerne på de enkelte tilbud. 
Anne fortalte om et tidligere brugt koncept, der hedder ”primær hjemmedag”, hvor der hver fjerde hjemmedag var mulighed for at tage på ture med borgeren. Et koncept, som Helle fortalte, måske ville blive taget op igen på Cathrinegården. Anne fortalte desuden, at der tidligere havde været store fester og andre arrangementer, hvor de pårørende har været en stor del af planlæg-ningen og de praktiske tiltag. Anne oplever, at de store fælles arrangementer er forsvundet. Blandt mødedeltagerne var der et fælles ønske om, at det kunne blive taget op igen for de fleste botilbud. Helle mente ikke, at den slags initiativer skal vente, til alle de nye boliger er på plads. Der er mulighed for at bruge Salen eller Slotscaféen til forskellige arrangementer. Kristian opfor-drede til, at det tages op i de lokale samråd, hvor pårørende, ledere og medarbejdere kan lave en forventningsafstemning.

3) Medvirke til et godt og konstruktivt samarbejde med ledere og medarbejdere på tilbuddet. 

Mødedeltagerne delte sig i to grupper med fokus på spørgsmålet: ”Hvordan kommer vi videre og sikrer et godt samarbejde med fokus på forventningsafstemning i samrådene?”

På baggrund af gruppearbejdet kom der følgende forslag:

- En sammenlægning af samrådene for Kellersvej 6ABD + C samt en sammenlægning af samrådene for Kellersvej 24 st. + 1. 
Det skal diskuteres lokalt i de enkelte samråd, om det er et ønske, og om det giver mening. Det blev også understreget fra flere mødedeltagere, hvor vigtigt det er, at der er en medarbejder, der deltager. 

- Der skal planlægges – fx i samrådene – om det er en medarbejder eller pårørende -  eventuelt sammen – der tager ansvar for at gå over til fællesspisning om tirsdagen eller fitnesscenteret.

- Der skal være en hårfin balance mellem ikke at komme ned i personlige sager, men at holde samtalerne på et overordnet plan i samrådene. 

- Der er brug for information, fx om hvordan den daglige leder ser, at de overordnede retningslinjer gør sig gældende for det enkelte tilbud.

- Det skal være sjovt, nærværende og lokalt at være i samrådene. Et sted, hvor man kan mødes med ”ligesindede” og fremlægge nogle idéer. 

- Samrådet kan også være et sted, hvor det er i orden at få sat ord på frustrationer på en konstruktiv måde.

- Samrådene kan ses som et sted, hvor de pårørende kan bruges til at spare med ift. konkrete udfordringer i det daglige arbejde på et overordnet plan. 

- På Kellersvej 6C har de kun få punkter på dagsordenen og i stedet fokus på at have tid til de ting, der fylder. 

Kristian lagde op til, at det er op til de enkelte samråd at finde deres egen måde at køre på, så det giver bedst mulig mening for de enkelte samråd. 

Bruger- og pårørenderådet anbefaler, at samrådene prioriteres af alle parter. 

11. marts og 21. oktober 2020 er der ifølge årsplanlægningen temaaftener. Mulige temaer og em-ner blev drøftet. 

Forslag til emner:
Kost
- Der bliver ansat en kostfaglig medarbejder i foråret 2020. Måske kunne vedkommende inviteres til at lave et oplæg. 
- Samtidig kunne der inviteres en fra Center for Specialterapi, der har særlig viden om spisesituationer m.m. 
- Det kunne også være interessant at have en med, som har særlig viden om autismeområdet, da der her kan være særlige udfordringer ift. sammensætningen af mad. 
- Det vil også være vigtigt at tage evalueringen af de sidste års indsatser med omkring madplanerne. 

I forbindelse med snakken om kost, kom der også et ønske fra Peter om, at borgerne kunne væ-re med til at lave mad, der hvor det er muligt. 

Indretning af eget hjem
- Hvordan kan en borger være med til at præge sit eget hjem, så det er tydeligt, at det er ved-kommendes hjem? 
- Kan der inddrages nogle eksperter, der har viden om farver m.m.?
- Hvordan kan man indrette fællesarealerne bedst muligt?

Socialtilsynets fokuspunkter og borgernes delmålene
- Hvordan sikrer man borgernes udvikling/arbejdet med delmålsplanen? 
- Hvordan dokumenterer vi arbejder med en delmålsplan, og hvordan sikrer vi, at borgeren oplever, der bliver arbejdet med målene?

Det blev aftalt at temaaftenen i marts skal have fokus på, hvordan vi sikrer, at borgerne får indflydelse på indretningen af deres hjem. Kristian og Anne vil begynde at planlægge temaaftenen. Der var desuden overvejelser om at lave tre temaaftener i løbet af 2020.

Desværre havde både Ole og Joan forladt mødet inden vi nåede til dette tidspunkt. Fremover vil vi sørge for at punkter af denne karakter, ligger tidligere på dagsordenen. 

Der blev givet udtryk for, at det havde været et godt møde, og der var opbakning til, at samrådene fremover inviteres med en gang om året. Dagsordenen var dog for stram.