Et PREP-kursus giver redskaber til god kommunikation og nye perspektiver på samlivet. PREP er et undervisningstilbud - ikke at forveksle med parterapi.
PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program - et forebyggende og relationsudviklende kursusprogram. Kurset henvender sig til alle par med børn, som har lyst til at arbejde med og udvikle sit parforhold.
Kurserne er et gratis tilbud for par med børn under 18 år bosiddende i Gladsaxe Kommune.
Et PREP-kursus består af et 15 timers program fordelt over fem gange.
Kursusformen er dynamisk, hvor der veksles mellem undervisning og øvelser. I undervisningen indgår videoklip, situationsspil, samtale med egen partner og træning af færdigheder. Kurset bliver udbudt af Gladsaxe Familiecenter i samarbejde med Center for Familieudvikling.
PREP-kurset i maj/juni 2023 løber over fem undervisningsgange og foregår på Gladsaxe Rådhus, Rådhus Allé 7, 2860 Søborg. Undervisningsgangene finder sted onsdage mellem kl. 17 og 20
Kursusledere er Bo Brodersen og Jette Eilertsen.
Kurset i maj/juni 2023:
Onsdag den 17. maj, kl. 17.00-20.00
Onsdag den 24. maj, kl. 17.00-20.00
Onsdag den 31. maj, kl. 17.00-20.00
Onsdag den 7. juni, kl. 17.00-20.00
Onsdag den 14. juni, kl. 17.00-20.00
Der tages forbehold for ændringer.