Du og din familie kan få hjælp af familieafdelingen, hvis du har behov for råd og vejledning eller støtte. Her hjælper socialrådgivere familier, hvor enten familien selv eller skole/daginstitution oplever, at barnet/den unge ikke trives. Du er meget velkommen til at kontakte os og få råd og vejledning om dine/jeres muligheder for at få støtte.
Kontakt Familie og Rådgivning på hovednummer 39 57 54 10
Vores tilbud
Hvis du og din familie oplever vanskeligheder, der kræver støtte udover disse tilbud, kan socialrådgiveren på baggrund af et afklaringsnotat eller en børnefaglig undersøgelse, sammen med dig og familien finde frem til relevant hjælp. Socialrådgiveren visiterer til relevant tilbud i henhold til Serviceloven § 52. Læs mere om serviceniveauer.
Grupper for nybagte forældre
Læs her om vores tilbud til nybagte forældre
Sagsbehandlingstider i Familieafdelingen
Fristerne er fastsat i henhold til retssikkerhedslovens § 3 stk. 2.
Der kan være situationer, hvor den angivne tidsfrist ikke kan overholdes. Årsagen kan være, at der f.eks. skal indhentes statusattest fra læge eller andre nødvendig oplysninger fra borger eller tredjepart med deraf følgende behov for partshøring.
Hvis fristen ikke kan overholdes, vil Familieafdelingen enten skriftligt eller mundtligt orientere borgeren om, hvornår en afgørelse kan forventes.
Fristerne angiver, hvornår afgørelsen skal være truffet og ikke hvornår hjælpen sættes i gang.
De samme sagsbehandlingsfrister gælder også sager, der hjemvises af Ankestyrelsen. Fristen regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Med modtagelse menes, når sagen er blevet tilgængelig for kommunen.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, i daglig tale PPR, er en tværfaglig enhed, som består af psykologer, talehørekonsulenter, ressourcekonsulenter med lærer- eller pædagogbaggrund, specialpædagoger, flersprogsvejledere, læsekonsulenter og ergoterapeuter. Hvis du har brug for at kontakte et barns PPR-team, kan du både gøre det gennem dagplejen/børnehuset/skolen.