Plejefamilier

Aflastningsfamilier er familier med lyst og overskud til at passe et andet barn i deres hjem. Barnet vil som udgangspunkt komme i familien hver 2. eller 3. weekend og i nogle tilfælde enkelte hverdage. I sommerferien vil barnet ofte være på en uges ekstra ophold.

Som aflastningsfamilie kan man opleve, at barnet i kortere eller længere perioder har behov for ekstra aflastning. Disse aftaler indgås i samarbejde med familieplejekonsulent, rådgiver og barnets familie.
 

Som aflastningsfamilie er man som regel ansat i en længere periode. Det tager tid for barnet og jer som familie at knytte tætte bånd. Det er derfor vigtigt, at I er indstillede på at tilbyde barnet et længere ophold i jeres familie.

Hvis der sker noget i jeres egen familie, som betyder, at I ikke længere har ressourcer til at være aflastningsfamilie, kan I selvfølgelig ophøre. Dette sker i samarbejde med familieplejekonsulenten i Familieafdelingen.

Ansættelseskontrakter udarbejdes af familieplejekonsulenten.

Aflastning til udsatte børn og børn med funktionsnedsættelser er en forebyggende foranstaltning, hvis sigte er at undgå større indgreb som f.eks. døgnanbringelse af barnet. Børnene kan have meget forskellige behov, men fælles for dem er, at de har behov for stabile og forudsigelige voksenrelationer og for voksne, der kan være med til at støtte barnet i dets udvikling.

Familier med børn med funktionsnedsættelser lever ofte en krævende hverdag. Det er derfor nødvendigt med et pusterum, hvor forældrene kan få lidt tid sammen alene eller med barnets søskende.

Som aflastningsfamilie bliver man aldrig erstatning for barnets egen familie, men et supplement.

Hvis I er generelt godkendte som aflastningsfamilie, kan I kontakte familieplejekonsulenterne i Gladsaxe Kommune og få oplyst, om der er ledige stillinger.

Ansættelsesvilkår

Som aflastningsfamilie bliver I ansat på kontrakt. Kontrakten indeholder de opgaver, der ønskes løst i forhold til det konkrete barn. Derudover indeholder den følgende: 

• Aftaler om hvor mange døgn barnet skal opholde sig i jeres familie.
• Plejelønnens størrelse (skattepligtigt)
• Kost og logi beløb (skattefrit)
• Særaftaler - praktiske/økonomiske
• Forsikringsforhold
• Opsigelsesregler
• Konsulentbesøg

Samarbejdet med Familieafdelingen

Som aflastningsfamilie vil jeres nærmeste samarbejdspartner være familieplejekonsulenten. Konsulenten støtter og vejleder i forhold til de opgaver, I har med plejebarnet. Familieplejekonsulenten arrangerer endvidere kursusaftener og har mulighed for at etablere kontakt til et netværk af andre aflastningsfamilier. Udover planlagte konsulentbesøg vil der afholdes fællesmøder med rådgiver og barnets familie.

Skal man kunne stille et værelse til rådighed for barnet?

Man behøver ikke at tilbyde barnet eget værelse, men der skal være plads til en seng til barnet og et sted, hvor barnet kan have sit tøj og legetøj.

Skal man tage på ture og lign. når man har et barn i aflastning?

Det forventes, at barnet indgår i hverdagen i jeres familie, under hensyntagen til barnets særlige behov. Det er ikke meningen, at der skal arrangeres ture eller lignende hver gang, barnet er hos jer. Børn med funktionsnedsættelser vil oftest have brug for en hverdag med forudsigelighed og struktur.

Kan man blive aflastningsfamilie, selv om man er enlig?

Det kan man godt. I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at være 2 voksne i en aflastningsfamilie. Det vigtigste er dog at kunne tilgodese barnets behov.

Er det nødvendigt at have en pædagogisk uddannelse eller lignende?

Der er ikke noget krav om, at man skal have en bestemt uddannelse for at blive godkendt som aflastningsfamilie. Det vigtigst er at I kan opdrage og give omsorg til barnet og respektere og samarbejde med barnets familie. Endelig er det nødvendigt at man kan indgå i et samarbejde med andre professionelle.

Er det et krav, at man selv har børn?

Det er ikke et krav, at man selv har børn. Det afgørende er om jeres kompetencer matcher barnets behov. Nogle børn har brug for at komme i familier, som selv har børn, andre børn har mest brug for, at der ikke er børn i aflastningsfamilien.

Skal man have en bestemt alder for at blive aflastningsfamilie?

Som hovedregel må der ikke være mere end 45 års forskel på barnet og aflastningsforældrene. Der kan dog være grunde til at dispensere - f.eks. ved ansættelse som netværksfamilie (en familie, som på forhånd kender barnet).

• At have et plejebarn er en fælles opgave for hele familien, der kræver rummelighed og gode ressourcer.
• Hvordan vil jeres egne børn reagere?
• Hvordan vil jeres familieliv ændres? F.eks. ferieplaner m.m.
• Hvordan er det at stå til rådighed døgnets 24 timer året rundt?
• Plejebarnet har ofte manglet voksenkontakt og fællesoplevelser. Hvordan kan I som familie dække barnets behov?
• Hvordan kan I leve med, at plejebarnet kun er til låns i en kortere eller længere periode? F.eks. at plejebarnets forældre beholder forældremyndigheden over barnet under plejeforløbet, og når som helst over for forvaltningen kan forlange plejeforholdet ophørt?
• Hvordan kan I som familie skabe et positivt samarbejde med plejebarnets forældre - på trods af evt. forskellige holdninger?
• Er I parate til at samarbejde med forvaltningen og til at modtage tilsyn, vejledning og supervision?
• Hvordan harmonerer jeres nuværende arbejde med at blive plejefamilie? Bliver det f.eks. nødvendigt at nedsætte arbejdstiden?
• Plejeforholdet ophører som hovedregel, når barnet fylder 18 år. Men herefter vil plejebarnet ofte have brug for at betragte sig som en del af jeres familie med ønske om tæt kontakt. Er I klar til det?

• At I kan opdrage og give omsorg til et barn
• At I kan etablere tilknytning til et barn, baseret på nærvær, kærlige følelser, kontinuitet og respekt for barnets ret til medbestemmelse
• At I kan respektere og støtte relationer imellem barnet og dets familie
• At I kan forpligte jer i et livslangt engagement
• At I forpligter jer til at arbejde ud fra målene i handleplanen

Som plejefamilie vil I være en del af det professionelle team, der skal tage vare på barnet. Jeres nærmeste samarbejdspartner er familieplejekonsulenten. Konsulenten støtter, vejleder og giver supervision i forhold til de opgaver, I har med plejebarnet, dets forældre/familie samt øvrige forhold, der har med plejeforholdet at gøre.

Udover de planlagte konsulentbesøg bliver der afholdt fællesmøder med familiens rådgiver og plejebarnets familie.

Familieplejekonsulenterne har således et tæt samarbejde med familiens rådgiver, som er myndighedsperson.

Endvidere arrangerer familieplejekonsulenterne i Gladsaxe Kommune kursusdage og temaaftener for plejefamilier et par gange om året, hvor det forventes, at I deltager. Kursusdagene afholdes i samarbejde med Gentofte, Herlev, Lyngby-Tårbæk og Rødovre kommuner (i daglig tale ”De Fem”).

Ud over det faglige input er der socialt samvær forbundet med disse kurser, hvor plejefamilier også har mulighed for at etablere netværk til andre plejefamilier.

Flytter plejebarnets forældre til en anden kommune, vil samarbejdet på trods af dette fortsætte i Gladsaxe Kommune. Det sker for at sikre kontinuitet i plejeforholdet for plejebarnet.

I står formentlig i en situation, hvor det barn, I kender, allerede har boet hos jer i perioder. Følelsesmæssigt er I ikke i tvivl om, at I vil hjælpe. Situationen er akut for barnet, og I føler, at I skal handle og træffe afgørende beslutninger for jeres og barnets fremtid hurtigt. Sådanne beslutninger er imidlertid svære, da det, der er en god beslutning på kort sigt, ikke nødvendigvis er den bedste beslutning på længere sigt. Det kan faktisk være helt i orden, at I kan ændre holdning undervejs.

Mange netværksplejefamilier er ambivalente, når de skal træffe en beslutning, der formentlig skal vare resten af deres liv. Både I og barnet kan desuden have brug for, at den endelige løsning bliver en kombinationsløsning, hvor også en professionel plejefamilie har barnet boende.

Det vigtigste er, at I bruger den tid, der skal til for, at I træffer den rigtige beslutning. Beslutningen skal kunne holde. Derfor skal den også træffes i samråd med forældrene, familien og netværket i øvrigt samt forvaltningen, der gennem hele anbringelsen skal kunne støtte jer.

At have et plejebarn er en fælles opgave for hele familien. Opgaven kræver rummelighed og gode ressourcer. Spørgsmål I kan stille jer selv:

• Hvordan vil vores egne børn reagere?
• Hvordan vil vores familieliv ændres? F.eks. ferieplaner m.m.
• Hvordan er det at stå til rådighed døgnets 24 timer året rundt?
• Plejebarnet har ofte manglet voksenkontakt og fællesoplevelser. Hvordan kan vi som familie dække barnets behov?
• Kan vi leve med at plejebarnet kun er til låns i en kortere eller længere periode, og at det fortsat er barnets forældre, der har forældremyndigheden?
• Hvordan kan vi som familie - på trods af evt. forskellige holdninger - skabe et positivt samarbejde med barnets forældre? Med resten af familien? Og med forvaltningen?
• Hvordan vil samværene foregå?
• Hvordan harmonerer vores nuværende arbejde med at blive plejefamilie? Bliver det f.eks. nødvendigt at nedsætte arbejdstiden?
• Er vi parate til at modtage tilsyn, vejledning og supervision fra forvaltningen?

• At I kan opdrage og give omsorg til et barn
• At I kan etablere tilknytning til et barn, baseret på nærvær, kærlige følelser, kontinuitet og respekt for barnets ret til medbestemmelse
• At I kan respektere og støtte relationer imellem barnet og dets familie
• At I kan forpligte jer i et livslangt engagement
• At I forpligter jer til at arbejde ud fra målene i handleplanen

I skal kontakte familieplejekonsulenterne i Gladsaxe Kommune, som sender oplysnings- og ansøgningsskemaer. De skal udfyldes og returneres.

Herefter vil to af familieplejekonsulenterne komme på besøg hos jer for yderligere information og godkendelse. Hvis I fortsat ønsker at gå videre med jeres ansøgning, skal I deltage på et lovpligtigt grundkursus. Dette vil familieplejekonsulenterne fortælle jer mere om. Først efter dette kursus kan I få en plejetilladelse, ansættes og modtage et plejebarn.

I forbindelse med ansættelsen som netværksplejefamilie indhenter vi oplysninger fra andre myndigheder og instanser. F.eks. straffeattest, børneattest (udvidet straffeattest), oplysninger om helbred, skatteforhold og evt. sociale sager i forhold til egne børn.

Som netværksplejefamilie skal I deltage i Gladsaxe Kommunes 2 kursusdage og temaaftener om året.

Alle med tilknytning eller kendskab til et barn kan søge om at få en privat plejetilladelse.

Det anbefales dog, at der ikke er tale om en enlig forsørger, og at aldersforskellen mellem barnet og de voksne ikke overstiger 42 år.

Inden der udstedes en plejetilladelse, bliver der foretaget en undersøgelse af forholdene i det hjem, hvortil der søges om privat plejetilladelse.

Omfanget af denne undersøgelse vil afhænge af, hvor længe man forventer, at barnet/den unge skal opholde sig hos plejefamilien samt barnets tilknytning til familien.

I denne undersøgelse indgår bl.a.:

• Oplysninger om familien, herunder egne børn
• Eventuelt samlivs/ægteskabs varighed
• Relation og engagement i forhold til andre mennesker
• Kontakt til barnets forældre
• Boligforhold 
• Økonomi 
• Arbejde

Herudover indhentes en helbredserklæring samt straffeattest og børneattest.

Hvis Gladsaxe Kommune efter en samlet vurdering finder, at familien er egnet til at have det pågældende barn boende, bliver der udfærdiget en plejetilladelse til det konkrete barn.

Som plejefamilie med en tilladelse til privat døgnpleje har man mulighed for at søge familieydelsen udbetalt. Der er ikke mulighed for yderlig økonomisk støtte fra kommunen.

Der er ikke særlige krav om specielt tilsyn i plejefamilier med en plejetilladelse til privat døgnpleje.