Velkommen til Børnehuset
Herover kan du se nogle billeder fra hverdagen i vores hus.
Er du i tvivl om, hvor du skal skrive dit barn op, er du altid velkommen til at ringe eller sende en mail, hvor vi kan aftale tid for et besøg.
tlf: 39 57 69 90
mail: bornehuset@gladsaxe.dk
Præsentation af Børnehuset
Børnehuset, Buddinge Hovedgade 133, 2860 Søborg, tlf. 39 57 69 90
Børnehuset Børnehuset hed i "gamle dage" bare Børnehuset, men da alle daginstitutionener i Gladsaxe kom til at hedde Børnehuset, så blev vi til Børnehuset Børnehuset.
Vi er en lille børnehave med ca 30 børn. Vi bor i en hyggelig lille villa og er i 3 etager med de mindste, mælkebøtterne i stuen, de store børn er på 1. sal og garderoben er i kælderen.
Rundt om huset har vi en skøn solrig men også skyggefuld have (med lidt slidt græs) og det dejligste æbletræ, som vi bruger i mange sammenhænge hen over året.
Vi har forløbsmæssig sammenhæng med Børnehuset Bytoften, som er en vuggestue. Henover året besøger vuggestuen os ca en gang om måneden med de ældste af deres børn, som snart skal starte her. Vi tager på ture sammen og laver nogle arrangementer her i huset, hvor vi inviterer vuggestuen med. Når børnene starter her i huset holder vi en forældresamtale, hvor vuggestuen fortæller om børnenes udvikling og vi taler om det fremadrettede arbejde i børnehaven.
Års- og læreplan
Her kan du finde års- og læreplanen for 2019 – 2021.
Det er en ny digital og dynamisk version, som redigeres løbende i de to år, hvor den er gældende. Du vil til enhver tid kunne se den aktuelle plan via linket herunder.
Dette er en forsøgsperiode, hvor vi på dagtilbud øver os i at anvende de nye retningslinjer, som er beskrevet i tillægget til den nye Dagtilbudslov: Den styrkede læreplan.