Hvad er NemID?
NemID er din adgangskode på internettet, som gør det sikkert for dig at se og oplyse fortrolige og følsomme oplysninger via internettet. Skal du i netbanken eller betjene dig selv hos det offentlige, skal du logge på med NemID.
Et vitterlighedsvidne skal være fyldt 18 år og have et dansk cpr-nummer, samt skal kunne fremvise egen gyldig billedlegitimation og underskrive en tro- og loveerklæring under strafansvar.
Hvis vitterlighedsvidnet har fået udstedt NemID, SKAL tro- og loveerklæringen underskrives med NemID.
Kontrolspørgsmålene tager udgangspunkt i oplysninger fra det centrale personregister (cpr-registeret).
Hvis der kun er få oplysninger om dig i cpr-registeret, vil det ikke være muligt at anvende kontrolspørgsmål. I sådanne tilfælde skal du stille med et vitterlighedsvidne.
Er du udlænding eller har du kun opholdt dig i Danmark i kort tid, bør du for en sikkerheds skyld medbringe et vitterlighedsvidne.
Du kan bruge en af nedenstående former for gyldig (ikke udløbet) billedlegitimation:
- Nationalt kørekort udstedt i et EU/EØS land, Grønland eller Færøerne*)
- Pas udstedt af offentlig myndighed i hjemland
- Forsvarets identitetskort (fra DK)
- NATO pas
- Politilegitimationskort (fra DK)
- Opholdstilladelse/opholdskort med billede udstedt i Danmark
- Danske pengeinstitutters ID-kort
- Nationalt identitetskort med billede udstedt af offentlig myndighed i hjemland, og som kan anvendes som rejsedokument i Schengen lande.
*) herunder accepteres et knallertkørekort udstedt i Danmark, såfremt dette er identisk med det lyserøde kørekort til bil eller motorcykel. Det gamle knallertførerbevis (gule) kan ikke anvendes, hvor der er påtrykt, at dette ikke kan anvendes som legitimation.
Hvis dit cpr-nummer ikke fremgår af den valgte billedlegitimation, skal du derudover medbringe legitimation, hvoraf dit cpr-nummer fremgår.
Hvis du ikke har billedlegitimation, skal du medbringe to andre typer af legitimation, hvoraf den ene type skal indeholde cpr-nummer:
- Dåbs- eller navneattest
- Sundhedskort (Sygesikringskort) eller bopælsattest
- Seneste årsopgørelse eller forskudsopgørelse fra Skat
- Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (max. tre måneder gammel)
Bemærk, at mindst et af legitimationsbeviserne skal være sundhedskort (sygesikringskort), bopælsattest eller dåbs- eller navneattest.
NemID nøgleapp er et digitalt og gratis supplement til dit NemID.
Med NemID nøgleapp kan du bruge dit NemID direkte fra din smartphone eller tablet - uden at have dit nøglekort ved hånden.
Når du vælger at bruge dit NemID nøgleapp på hjemmesider og i apps, får du en meddelelse på din smartphone eller tablet med en anmodning, som du godkender med et swipe. Med nøgleappen behøver du ikke at lede efter nøgler på nøglekortet og du løber aldrig tør for nøgler.
Du kan bruge NemID nøgleappen, når du bruger NemID på din mobil, tablet eller computer og uanset om du skal bruge NemID til din bank, borger.dk eller noget helt tredje.
NemID nøgleapp er udviklet i et samarbejde mellem finanssektoren og den offentlige sektor. Nets DanID, som er leverandør af NemID, har leveret infrastrukturen og E-nettet har stået for udviklingen af nøgleappen. Derfor står E-nettet som afsender i App Store og Google Play.