Ordensreglement
Bagsværd, Blaagaard og Gladsaxe Svømmehaller er offentlige anlæg, der er sat under brugernes beskyttelse. Der holdes opsyn, men badning sker på eget ansvar. Ordensreglement og den til enhver tid gældende husorden skal overholdes.
Du må ikke:
- benytte svømmehallerne uden tilladelse og uden opsyn af en ansvarlig leder
- benytte svømmehallerne, hvis du har smitsomme sygdomme
- løbe, skubbe, dykke andre, springe baglæns eller stå på rutschebanen
- medbringe barnevogne og klapvogne i garderoben eller ved bassinerne
- benytte mobiltelefoner i omklædnings- og baderum
- medbringe mad og drikkevarer
- medbringe dyr
- færdes synligt beruset i svømmehallerne eller at genere andre på anden måde, der kan forstyrre den offentlige orden
- ryge i røgfrie områder, inkl. svømmehallerne
- drive handel, opsætte plakater, uddele brochurer, løbesedler eller lignende uden forudgående tilladelse
- benytte sauna og svømmehal uden afvaskning i svømmehallernes badeafdeling
Alle anvisninger fra personalet skal straks følges, og overtrædelse af reglement eller husorden kan medføre bortvisning.
Læs Husorden for svømmehaller.
Overtrædelse af ordensreglement og øvrige ordensbestemmelser bekendtgjort ved opslag kan straffes efter politivedtægten § 63, stk. 2.
Undervisning
Det påpeges, at det ikke er tilladt at afholde svømmeundervisning i svømmehallens offentlige åbningstid, uden forinden at have lejet svømmebaner til formålet.
Børn og renlighed
Alle blebørn skal have både badeble og blebukser på i svømmehallen for at undgå urenheder i vandet.
- Badebleer og blebukser kan købes i svømmehallen
- Badebleer findes i størrelserne 3 - 18 kg
- Blebukser findes i størrelserne 4 - 18 kg