GPV - Gladsaxe Pædagogiske Videncenter har kategoriseret mere end 750 apps, efter deres håndtering af persondata (GDPR) i kategorierne grøn, gul, rød og blå.
Det er alle de apps, der bliver brugt – eller har været ønsket brugt, i dagtilbud og skoler samt familie og rådgivning.
Kategoriseringen af en app skifter, hvis den bliver opdateret, eller leverandøren ændrer sine oplysninger.
Nedenfor kan du se en beskrivelse af de fire kategorier grøn, gul, rød og blå.
Liste med vurderede apps
Vurderingen af de enkelte apps til dagtilbud fremgår af listen, som bliver ajourført to gange årligt.
Flere apps i GLX App Store
Det er lederne i børnehusene, der kan bestille apps eller flere licenser til apps, som allerede findes i børnehusenes GLX App Store.
I forbindelse med bestilling bliver appen GDPR-vurderet i kategorierne grøn, gul, rød og blå. Det er kun grønne og gule apps, der bliver gjort tilgængelige i GLX App Store.
Procedure for bestilling af flere apps i GLX App Store
Proceduren er, at børnehusets leder sender en mail til app[email protected] med følgende oplysninger om appen:
- Appens fulde navn.
- Et link til appen i App Store for at præcisere hvilken app, der bestilles.
- Antal licenser, der ønskes i børnehusets GLX App Store.
Mere om GDPR
Få visuelt overblik over, hvordan arbejdsprocesserne med GDPR i systemer og apps er i Gladsaxe Kommune.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til vores GDPR-vurdering, er du meget velkommen til at kontakte vores konsulent på området.
Hanne Krohn Olsen
Telefon: 39 57 62 62
Mail: [email protected]
Hanne Krohn Olsen er optaget af GDPR-lovgivningen, og er ansvarlig for at vurdere apps og systemer forbundet med dagtilbud og skoleområdet. Hanne Krohn Olsen hjælper med at lave risikovurderinger af leverandører, ligesom hun indhenter, behandler og vedligeholder databehandleraftaler på skoleområdet, samt ajourfører systemer forbundet med ovenstående.