Hvad er Aula
Aula bliver fremtidens kommunikationskanal i folkeskoler, SFO’er og dagtilbud. I Aula får børn, elever, forældre og pædagogisk personale sikker og brugervenlig adgang til informationer fra skoledagen og livet i dagtilbuddet.
Hovedformålet med Aula er således at styrke følgende:
Sammenhæng: Én indgang til de vigtigste digitale platforme for alle brugere
Samarbejde: En platform til styrket samarbejde omkring barnet
Sikkerhed: Beskyttelse af barnets data
Brugervenlighed og overblik: Nem adgang til al information om barnets liv
Baggrunden for Aula
Udviklingen af Aula udspringer af en aftale mellem KL og Regeringen i 2014 om at skolerne skal have en tidssvarende og brugervenlig digital løsning. I aftalen indgår det, at alle folkeskoler skal have et digitalt samarbejds- og kommunikationsværktøj, som understøtter arbejdet på de enkelte skoler. Værktøjet består af to dele: En læringsplatform – i Gladsaxe bruger vi læringsplatformen fra EasyIQ – og en samarbejdsplatform (Aula), som skal bruges til kommunikation og til at vise alle væsentlige informationer om barnet.
Projektorganisering
Projektet ligger i Børne- og Kulturforvaltningen, og er forankret på Gladsaxe Pædagogiske Videncenter.
Organisering i dagtilbud og på skolerne
Hver skole og dagtilbud skal sammensætte et Aula-team bestående af ledelse, pædagogisk personale og en administrativ medarbejder. I hvert Aula-team vil mellem 2-6 personer blive uddannet til superbrugere. Skolerne har fået tildelt et antal superbrugere baseret på skolens størrelse. Som udgangspunkt skal ledelsen ikke tilmeldes superbrugeruddannelse, medmindre de skal varetage nedenstående opgaver. Aula-projektet har udarbejdet nogle guidelines til nedsættelse af jeres Aula-team, hvor opgaver, aktiviteter og kompetencer er beskrevet.
Superbrugernes opgaver er blandt andet:
·Datamigrering (oprydning i Skoleintra og overflytning af dokumenter til Aula)
·Uddannelse af medarbejdergruppen i brugen af systemet
·Opsætning af Aula og Aula-hjemmeside
·Vejlede forældre
Hvis du har spørgsmål, så skriv til aula@gladsaxe.dk
Hvis du har problemer, kan du skrive til Aula support på aulasupport@gladsaxe.dk