Hoppelopper, rytmemus, spil´lopper og spirevipper. Det er musik legestuerne, hvor du og dit barn sammen kan synge, lege, danse og og spille.
Velkommen til ugens bedste musiktime i et stort, lyst, hyggeligt og veludrustet lokale. En musiktime med sang, leg, dans og spil på rytmiske instrumenter. På musik legestuerne deler vi masser af glæde ved musik, rytme og bevægelse. Vi skal både opleve noget gammelt og velkendt og noget helt nyt, man kan tage med sig hjem.
Børn og voksne deltager på lige fod, og der er instrumenter og legetøj til alle. Der er fire forskellige hold, som Hoppelopper, Rytmemus, Spil'lopper og Spirevipper. Holdene består af børn på cirka samme alder.
Medbring skridsikre sokker eller indesko.
Der er fire hold for børn fra et til seks år. Børnene har en forælder/voksen med, som er er med til at synge, spille og lege med hele holdet.
Tid
Mødetidspunkterne er for sæsonen 2022/2023
Hoppelopperne
Hoppelopperne er for børn, der er fyldt to år.
Vi mødes tirsdage klokken 16.00 til 17.00.
Rytmemusene
Rytmemusene er for børn, der er fyldt tre år.
Vi mødes onsdage klokken 16.00 til 17.00.
Spil'lopperne
Spil'lopperne er for børn, der er fyldt fire år
Vi mødes tirsdage klokken 17.00 til 18.00.
Spirrevipperne
Spirrevipperne er for børn, der er fyldt fem år.
Vi mødes onsdage klokken 17.00 til 18.00.
Sted
Musiklegestuerne undervises i et stort lokale på Grønnemose skole. Her åbnes op for en verden af leg og sjov, opdagelser og oplevelser i musikkens skønne verden.
Det koster 313 kroner om måneden at gå i en musik legestue i sæsonen 2021/2022.
Det koster 322 kroner om måneden at gå i en musik legestue i sæsonen 2022/2023.
En sæson i musik legestuerne følger skoleåret og er på 38 uger.
Sæsonen 2021/2022 går fra fra mandag den 17. august 2021 til mandag den 21. juni 2022.
Sæsonen 2022/2023 går fra fra mandag den 15. august 2022 til mandag den 19. juni 2023.
Hoppelopperne og Spil'lopperne bliver undervist om mandagen af Lotte Assing. Lotte er kendt af de fleste børn og unge, der har gået i Gladsaxe Musik- og Billedskole. Du kan sige "Musik-Lotte" til et barn eller en ung, og et smil vil brede sig fra øre til øre.
Lotte er meget dygtigt, og har sit faglige fokus på musikoplevelser for børn op til ni år. Hun har et helt særligt tag på både børnene og musikken. Lotte underviser også i daginstitutioner og på folkeskolerne i "Musik og bevægelse" hos 0. og 1. klasse og i "Musik værksted" for børn i 2. klasse.
Rytmemusene og Spirrevipperne bliver undervist om onsdagen af Katrine Schäfer. Katrine har undervist de små i mange år og underviser også i folkeskolernes mindste klasser.
Katrine har udvilket konceptet "Fermat" til undervisningen i skolens yngste klasser, en kobling mellem matematik og musik. Katrine er desuden en formidabel sangkriver, og skriver de dejligste børnesange.