De danske børn, er nogle af dem, der debuterer tidligst på internettet. Historisk set har vores børn og unge tidligere søgt anerkendelse, venskaber, fællesskaber og identitet i den analoge verden, men med internettet og de sociale medier har betingelserne for dette ændret sig markant. Helt fra barnsben har vores børn hele verden med sig i deres smartphone eller tablet. Venner, underholdning, oplysning, viden og også skoleopgaver.
Forankret i vores dannelsesidealer og opdragelsestraditioner har vi generelt en meget åben og tillidsbaseret tilgang til børn og unges opdragelse, herunder deres digitale dannelse. De fleste tror ikke på forbud og restriktioner som et godt grundlag for deres professionelle virke. I stedet er opmærksomhed, vejledning og evnen til at gå i dialog med børn og unge nøglen til at lykkes med den opvoksende generations digitale dannelse.
Som fagprofessionelle har vi hidtil været udfordret i forhold til, hvordan vi egentlig skal forholde os til vores elevers digitale dannelse og arbejdet hermed. Da vores elever har et stort råderum på internettet og de sociale medier, betyder det, at vi som voksne måske ikke har så meget viden om, hvad der egentlig foregår i deres digitale virkelighed.
Man har i mange år talt om, at den nuværende generation af børn og unge er ”digitalt indfødte”, fordi de et vokset op med teknologien og er intuitive superbrugere af den. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at dette ikke er ensbetydende med, at de forstår, hvad deres handlinger på internettet kan få af personlig betydning for dem, når de eksempelvis kommunikerer med andre eller lægger billeder ud på sociale medier.