---
title: "Engagerede iværksættere finder sparring, viden og værktøjer i Gladsaxes stærke iværksætternetværk"
description: "Gladsaxe Iværksætternetværk er et stærkt netværk for iværksættere og soloselvstændige, der ønsker adgang til sparring, ny viden og spændende oplæg"
date: "2025-01-23"
created: "2024-10-25"
tags:
  - "iværksættere"
  - "iværksætternetværk"
  - "sparring"
  - "knowledgeboard"
  - "innovation"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Erhverv](https://gladsaxe.dk/erhverv)

                    [Nyheder til virksomheder](https://gladsaxe.dk/erhverv/nyheder-til-virksomheder)

                [Engagerede iværksættere finder sparring, viden og værktøjer i Gladsaxes stærke iværksætternetværk](https://gladsaxe.dk/erhverv/nyheder-til-virksomheder/engagerede-ivaerksaettere-finder-sparring-viden-og-vaerktoejer-i-gladsaxes-staerke-ivaerksaetternetvaerk)

# Engagerede iværksættere finder sparring, viden og værktøjer i Gladsaxes stærke iværksætternetværk

Har du hørt om Gladsaxe Iværksætternetværk?

**Øv dig på det skarpe elevatorpitch, lær at bruge LinkedIn og kunstig intelligens på en smart måde, og få kendskab til værktøjer som Value Proposition og Ideal Costumer Profile. Der er mange forskellige temaer oppe at vende til møderne i Gladsaxe Iværksætternetværk, som siden opstarten sidste år har fået over 30 engagerede medlemmer. I netværket får medlemmerne rig mulighed for at tage gode råd, konkrete værktøjer og andres værdifulde erfaringer med sig hjem.**

Mens nogle af medlemmerne er erfarne
mennesker der er gået soloselvstændige, er andre helt nye og spirende
iværksættere og startups med vækstpotentiale. Der er plads til alle – og man
lærer meget af hinanden. De kommer fra forskellige brancher og baggrunde, og
har en masse gode erfaringer på hver deres områder.

**Bag netværket står Kirsten Voxtrup, erhvervskonsulent i Gladsaxe Kommune.**

”Vi startede netværket, fordi vi ved,
hvor værdifuldt det er for iværksættere, soloselvstændige og nystartede
virksomheder, at have nogen at sparre med. Man kan møde mange udfordringer og
bump på vejen på sin vækstrejse, og så kan et godt netværk være guld værd at
have – og faktisk afgørende for ens virksomheds succes og fremdrift,” fortæller
Kirsten Voxtrup, der også selv har mange år som iværksætter bag sig.

**Netværket vokser, og der er altid plads til nye, engagerede medlemmer.** Og der er meget at komme efter.
Iværksætterne går altid fra møderne med konkrete værktøjer, de kan implementere
i deres arbejde. Møderne er gratis at deltage i og bliver holdt cirka hver
anden måned. De varierer i indhold og tager forskellige temaer og udfordringer
op.

**Tidligere på året stod vores dygtige samarbejdspartnere fra Knowledgeboard for en mini-pitch-workshop i netværket, hvor deltagerne fik en gylden mulighed for at pitche deres virksomhedskoncept, inspireret af konceptet, man kender fra Løvens Hule.** I et trygt rum fik iværksætterne
coaching og 1:1 feedback af et supererfarent panel – og flere blev endda
tilbudt skræddersyede udviklingsforløb og advisery boards efterfølgende.

Til det seneste netværksmøde fik medlemmerne
kendskab til Value Proposition og
Ideal Costumer Profiles samt vigtigheden at kende sine kunder og
deres udfordringer helt til bunds samt holde dialogen både før, under og efter
salget.

**Det næste netværksmøde er den 4. marts 2025 kl. 16.30-19.00.**

Vi håber, du vil være med i vores
netværk!

Der er fuld gang i
iværksætternetværket og en lang række fremtidige emner og oplæg i kalenderen –
så hvis du har spørgsmål eller kunne tænke dig at være med, kontakt Kirsten
Voxtrup på [kivope@gladsaxe.dk](mailto:kivope@gladsaxe.dk?kivope@gladsaxe.dk "kivope@gladsaxe.dk") eller 24 99 68 98

**Møder i 2025 – alle foregår på Gladsaxe Rådhus kl. 16.30-19.00**

- Tirsdag
den 21. januar
- Tirsdag
den 4. marts
- Tirsdag
den 13. maj  – mini-pitch med besøg af Knowledgeboard
- Tirsdag
den 19. juni
- Tirsdag
den 19. august
- Tirsdag
den 21. oktober

**Afholdte møder i 2025**

- 21. januar - med nytårskur

Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.
