---
title: "Dyst i Klimakampen: har I Gladsaxes mest klimavenlige medarbejdere!"
description: "Klimakampen er for virksomheder, der gerne vil engagere deres medarbejdere i kampen mod klimaet på en sjov måde."
date: "2025-10-27"
created: "2025-10-23"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Erhverv](https://gladsaxe.dk/erhverv)

                    [Nyheder til virksomheder](https://gladsaxe.dk/erhverv/nyheder-til-virksomheder)

                [Dyst i Klimakampen: har I Gladsaxes mest klimavenlige medarbejdere!](https://gladsaxe.dk/erhverv/nyheder-til-virksomheder/dyst-i-klimakampen-har-i-gladsaxes-mest-klimavenlige-medarbejdere)

# Dyst i Klimakampen: har I Gladsaxes mest klimavenlige medarbejdere!

23. oktober 2025

Gladsaxe Kommune lancerer en ny og sjov konkurrence i samarbejde med Klimakampen – hvor vi kobler hverdagshandlinger sammen med CO2 aftryk. Her kan kollegaer fra alle arbejdspladser i Gladsaxe dyste om at blive den mest klimavenlige arbejdsplads.

**Gladsaxe-virksomheden Zealand Pharma er allerede tilmeldt Klimakampen:**

>
> *”Zealand Pharma har meldt sig til Klimakampen, fordi vi tror, at konkurrenceelementet og fællesskabet gør det lettere og sjovere at prøve nye bæredygtige vaner af. Vi håber, at der er rigtig mange arbejdspladser som vil melde sig på banen – så vi får kamp til målstregen om at blive den mest klimavenlige arbejdsplads i Gladsaxe!”,* **** siger Morten Lagstrøm, bæredygtighedschef, Zealand Pharma.

Der er allerede mange arbejdspladser, som har deltaget i Klimakampen. Tidligere deltagere fortæller, at kampagnen skaber et stærkt engagement og får dem til at engagere sig i kampen mod klimaforandringerne på en helt ny måde.

Erfaringerne viser, at det rykker, når vi gør det sammen og konkurrerer med hinanden – selv små handlinger kan skabe markante forandringer!

Gladsaxe Kommune opfordrer alle arbejdstpladser til at deltage og gøre en forskel – på deres arbejdsplads og for klimaet!

**Klimakampen er skræddersyet til arbejdspladser som:**

- På en sjov og motivende måde vil gøre det nemt for deres medarbejdere at handle mere bæredygtigt – og konkurrere om at blive den mest klimavenlige arbejdsplads i Gladsaxe!
- Vil kunne følge og fejre deres nye vaner og CO2 reduktion

**Sådan foregår det:**

- Hold af 3–12 personer dyster mod hinanden – både på arbejdspladsen og mod de andre arbejdspladser i Gladsaxe
- I Klimakampens app registrerer man sine handlinger, fremskridt og CO2 besparelser, og bliver motiveret dagligt
- Eksempler på klimavenlige handlinger aktiviteter: Cykle på arbejde, spise klimavenlig frokost, undgå madspild, grønne investeringer, repair-cafe, energi, grønne nabofællesskaber
- Pris: 90 kr. per deltager ex. moms

Tidspunkt: Konkurrencen kører fra den 3. november - 30 november. Tilmeldingsfrist d. 1 november

**Tilmeld jeres arbejdsplads ved at kontakte Nicolai Nicolai@klimakampen.nu eller tlf. 60149698.**

                ![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/c1ef82f8-53c3-43b0-b7a9-08de11fe030a?width=800)

Læs mere om konkurrencen og initiativet på Klimakampens hjemmeside: [Tryk her](https://klimakampen.nu/ "Tryk her")

Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.
