Skip til hoved indholdet Job Job
    Hjem Erhverv Nyheder til virksomheder Borgmesterbesøg hos gazellevirksomheden CN3

Borgmesterbesøg hos gazellevirksomheden CN3

17. februar 2025

Borgmester Trine Græse på virksomhedsbesøg hos CN3 for at dele erfaring og høre mere om virksomhedens ideer til blandt andet kommunens byggeprojekter.

Den 21. januar på Telefonvej var Gladsaxe og erhvervsbyen på besøg hos virksomheden CN3.

På besøget fortalte CN3 om deres spændende vækstrejse, engagement i Gladsaxe Erhvervsby - et partnerskab for bæredygtig vækst og livskvalitet. De forklarede også om den indsats, de har lagt i et skabe grønne mobilitetsvaner hos dem.

Gladsaxe var taget på besøg for at hylde en af vores egne gazeller, men også for at modtage inspiration til, hvordan styringen af vores byggeprojekter i kommunen kan styrkes og gøres anderledes.

CN3 forener digitalisering og byggebranchen

Da CN3 er en virksomhed, som er specialiseret i at levere digitale løsninger til komplekse bygge- og infrastrukturprojekter. De bruger digitale værktøjer som Virtual Design & Construction, hvor dit projekt først bygges virtuelt. Det gør det muligt for alle parter at forbedre designet, sikkerheden og meget mere allerede før, man laver første spadestik.

CN3 vil styrke sammenhængen mellem design og implementeringen ved at bruge teknologi, og det er netop den tankegang, som har ført til at CN3 blev kåret som en gazelle-virksomhed i 2024. Virksomheden har formået at gro og blomstre gennem de seneste år, blandt andet med hjælp fra kapitalfonden dansk ejerkapital. Overskuddet har gjort det muligt for CN3 at udvide til resten af Europa og forsætte med at vækste.

CN3 håber på at være med til at forme byggebranchen med deres digitale og teknologiske tilgang, og skabe en mere effektiv og bæredygtig byggebranche, derfor er vi glade for, at CN3 holder til i Gladsaxe.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback