Helhedspleje er en samlet indsats for borgere over folkepensionsalderen, som omfatter:

• Personlig hjælp og pleje,
  
• Nødvendige praktiske opgaver
  
• Genoptræning
  

Helhedsplejen kan leveres på forskellige tidspunkter af døgnet alt efter borgerens behov. Leverandører af helhedspleje skal kunne levere alle de elementer i helhedsplejen, som er beskrevet nedenfor.

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje kan eksempelvis omfatte hjælp til at spise, toiletbesøg, at tage tøj af og på, eller at komme i bad.

Nødvendige praktiske opgaver

Hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet kan for eksempel omfatte hjælp eller støtte til rengøring, skift af sengetøj, at lægge tøj sammen eller at få stillet varer på plads.

Genoptrænng

Genoptræning af en fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Kan for eksempel være relevant for borgere, som er svækket efter længere tids sengeleje i hjemmet på grund af for eksempel influenza eller efter et fald, og hvor der er behov for at genvinde mistet eller reduceret funktionsevne. Leverandøren skal i disse tilfælde, og såfremt borgerens egen træningsindsats ikke er tilstrækkelig, tilbyde målrettet og tidsafgrænset genoptræning til borgeren fx i en træningssal eller i hjemmet. Formålet er, at borgeren genvinder tidligere funktionsevne eller opnår bedst mulig funktionsevne samt forebygger yderligere svækkelse.

Træningen skal tilrettelægges individuelt på baggrund af en faglig vurdering og i samarbejde med borgeren og eventuelle pårørende. Indsatsen skal løbende justeres i forhold til borgerens progression og afsluttes, når yderligere forbedring ikke vurderes mulig.

Genoptræningen skal udføres af autoriserede fysioterapeuter eller ergoterapeuter og tage udgangspunkt i evidensbaserede metoder. Leverandøren skal sikre, at indsatsen kan indgå som en del af helhedsplejen, herunder i sammenhæng med pleje-, rehabiliterings- og vedligeholdende indsatser. Der skal udarbejdes en plan for borgerens genoptræning, som beskriver mål, metode og forventet varighed. Planen og forløbet skal dokumenteres efter kommunens retningslinjer. Ved afslutning af forløbet skal leverandøren udarbejde en faglig status, der sendes til kommunens visitation.

Helhedspleje gives efter et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte

Helhedsplejen skal ifølge ældreloven § 5 gives med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte. Det betyder, at støtten i videst mulige omfang skal forbedre borgerens funktionsevneniveau, og hvor det ikke er muligt, skal støtten fastholde det nuværende funktionsevneniveau og forhindre yderligere funktionstab. Det indgår således i helhedsplejen, at borgerne ved behov fx skal tilbydes en vedligeholdende træningsindsats.

Afregning af helhedspleje

Helhedsplejen tilrettelægges og afregnes indenfor rammerne af den pakke, som borgeren er visiteret til.

I den kommunale helhedspleje leveres borgernes træningsindsatser som udgangspunkt på et træningshold på Kildegården, men træningen tilbydes også i nogle tilfælde som et individuelt forløb på Kildegården eller i borgers eget hjem. Dette afspejles i Gladsaxe Kommunes langsigtede gennemsnitlige omkostninger, som danner grundlaget for afregningstaksterne for helhedspleje.

For borgere under folkepensionsalderen leveres indsatsen som personlig pleje og praktisk hjælp med fokus på rehabilitering, udvikling af færdigheder og social støtte. Planlægning og koordinering sker i samarbejde med borgeren og relevante aktører, herunder kommunen.

Indsatser efter serviceloven afregnes til de fastsatte timepriser for henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje. Gladsaxe kommune sætter gang i et udviklingsarbejde og forventer, at der i løbet af 2026 vil etableres pakkevisitation på serviceloven med forløbsafregning modsat den nuværende model med timeafregning.

Leverandøren forventes som en del af de definerede rammer for levering af helhedspleje i Gladsaxe Kommune at kunne udføre ’medicinadministration’ og ’støtte til kompressionsstrømper’ efter sundhedslovens § 138, uden oplæring fra den kommunale helhedspleje. Afregningen heraf indgår i de visiterede pakker.

Herudover kan andre stabile og simple indsatser efter sundhedslovens § 138 overdrages efter oplæring. Dette er for at skabe kontinuitet i plejen. I forbindelse med overdragelse af simple indsatser efter § 138, vil der ske en tidsfastsættelse og afregningen efter særskilt takst.

Hvis der sker lovændringer i forbindelse med en ny sundhedslov, kan der forekomme ændringer i rammerne for den nuværende § 138 i sundhedsloven.

Udviklingspakken er til borgere, der rammes af sygdom eller funktionstab. Foruden den praktiske og personlige hjælp, som borgeren midlertidigt kan have brug for støtte til, skal der arbejdes fokuseret med afklaring og genoptræning.
Formålet med udviklingspakken er, at borgeren genvinder sin selvstændighed i så stort omfang som muligt og kan komme tilbage til et meningsfuldt liv med mindst mulig støtte. Borgeren kan også blive visiteret til en udviklingspakke, når han eller hun i forvejen får støtte i hjemmet, hvis borgeren oplever markante ændringer i sit funktionsniveau.

Kommunens rehabiliteringspakker er til borgere, som har et stabilt behov for støtte til personlig pleje, praktisk hjælp og til at fastholde sin selvstændighed.
Pakkerne findes i fem forskellige størrelser og den pakke, som borgerne bevilges, sætter nogle vejledende og fleksible rammer, som gør det muligt at tilpasse støtten til borgernes aktuelle og varierende behov. Hvis borgerens behov ændrer sig i op- eller nedadgående retning, vil der i samråd med borgerne blive foretaget en vurdering. Det kan være, at der skal træffes en ny afgørelse om en større eller mindre pakke, hvis borgerens støttebehov ændrer sig væsentligt.

Borgeren får tilknyttet en kommunal forløbskoordinator, hvis borgeren visiteres til udviklingspakken og den største af de fem rehabiliteringspakker. Forløbskoordinatoren som er en medarbejder fra kommunens visitation, er borgerens kontaktperson under hele forløbet, og kan blandt andet hjælpe med kendskab og kontakt til kommunens øvrige tilbud og tilbud og aktiviteter i foreninger med mere. Den kommunale forløbskoordinator og leverandøren skal løbende sikre dialog og samarbejde om borgeren, så borgeren oplever sammenhæng og koordinering i indsatsen.

Det er også de kommunale forløbskoordinatorer, som senest efter 12 uger i samarbejde med leverandøren genvurderer borgerens forløb. Borgeren kan dog visiteres til flere udviklingspakker i forlængelse af hinanden, hvis den faglige vurdering er, at det bidrager til at øge eller fastholde borgens selvstændighed.

Simple indsatser, som overdrages efter nødvendig oplæring fra en kommunal aktør kunne være administration af øjendråber og inhalation, stomipleje eller kateterpleje. Leverandøren har pligt til at sikre, at indsatsen udføres af kvalificeret personale, og at samarbejdet med den kommunale helhedspleje fungerer tæt og rettidigt. Der gøres opmærksom på, at oplæringen ikke aflønnes særskilt.

Leverandøren skal altid følge den handlingsanvisning, som er udarbejdet af den kommunale autoriserede social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske. Leverandøren har pligt til løbende at observere, dokumentere og reagere på borgerens tilstand og melde tilbage til en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske i den kommunale helhedspleje. Den kommunale helhedspleje har altid ansvaret for at følge op på indsatser efter sundhedslovens § 138.
Hvis den kommunale helhedspleje vurderer, at leverandøren ikke har de nødvendige kompetencer til at udføre indsatsen patientsikkert efter sundhedslovens § 138, så varetager den kommunale helhedspleje indsatsen.

I forbindelse med overdragelse af simple indsatser efter § 138, vil der ske en tidsfastsættelse og afregning efter særskilt takst. Hvis der sker lovændringer i forbindelse med en ny sundhedslov, kan der forekomme ændringer i rammerne for den nuværende § 138 i sundhedsloven.

For helhedspleje efter ældreloven afregnes for den periode, hvor borger er visiteret til forløbspakken fraregnet dage, hvor borger er fraværende, for eksempel indlagt eller på ferie. Timetallet oplyst under pakkerne er timer pr. uge.

• Udviklingspakke
  
• Mini rehabiliteringspakke 0-2 timer
  
• Lille rehabiliteringspakke 2-8 timer
  
• Mellem rehabiliteringspakke 8-13 timer
  
• Stor rehabiliteringspakke 13-20 timer
  
• Udvidet rehabiliteringspakke over 20 timer
  

For Udviklingspakken og for Udvidet rehabiliteringspakke visiteres et individuelt timetal til borgeren. Forløbsdagstaksterne for disse pakker fastsættes derfor på baggrund af det individuelt fastsatte ugentlige timetal og den fastsatte timepris delt med 7 dage.

For Mini, Lille, Mellem og Stor rehabiliteringspakke afregnes til de fastsatte forløbsdagstakster.

Indsatserne tøjvask uden for hjemmet, linnedservice og indkøbsordning indgår i helhedsplejens pakker, men der er mulighed for at opkræve egenbetaling fra borgere, der har tøjvask uden for hjemmet. Se afsnit om egenbetaling.

Indsatser efter serviceloven afregnes til de fastsatte timepriser for henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje. Indsatser efter § 83.a henføres til enten praktisk hjælp eller personlig pleje parallelt med de tilsvarende indsatser under § 83.1 og § 83.2.

Indsatserne ’medicinhåndtering’ og ’støtte til kompressionsstrømper’ efter sundhedsloven § 138 indgår i helhedsplejepakkerne og afregnes derfor som en del af forløbsdagstaksten. Hvis borger får hjælp efter servicelovens § 83, afregnes de to sygeplejeindsatser til taksten for personlig pleje.

Hvis der indgås aftale om, at leverandøren skal levere andre indsatser efter sundhedslovens § 138 end ovennævnte to, afregnes den visiterede tid med timeprisen for sygepleje uanset, om borger i øvrigt får hjælp efter ældreloven eller serviceloven.

Taksterne er oplyst som priser uden moms.

Visiterede indsatser efter ældrelovens § 10:

• Pakke: Udviklingspakke
• Timepris, kr. : 496 kr
• Forløbsdagstakst, kr. pr. dag: Beregnes ud fra borgers visiterede timetal

• Pakke: Mini rehabiliteringspakke 0-2 timer
• Timepris, kr. : ---
• Forløbsdagstakst, kr. pr. dag: 46 kr

• Pakke: Lille rehabiliteringspakke 2-8 timer
• Timepris, kr. : ---
• Forløbsdagstakst, kr. pr. dag: 266 kr

• Pakke: Mellem rehabiliteringspakke 8-13 timer
• Timepris, kr. : ---
• Forløbsdagstakst, kr. pr. dag: 621 kr

• Pakke: Stor rehabiliteringspakke 13-20 timer
• Timepris, kr. : ---
• Forløbsdagstakst, kr. pr. dag: 979 kr

• Pakke: Udvidet rehabiliteringspakke over 20 timer
• Timepris, kr. : 414 kr
• Forløbsdagstakst, kr. pr. dag: Beregnes ud fra borgers visiterede timetal

Visiterede indsatser efter servicelovens § 83 og sygepleje efter sundhedslovens § 138:

• SEL Praktisk hjælp
  Timepris, kr. : 445 kr
• SEL Personlig pleje
  Timepris, kr. : 481 kr
  
• Sygepleje
  Timepris, kr.: 712 kr
  

Priserne justeres som udgangspunkt én gang om året. Priserne kan også blive genberegnet i løbet af året, hvis der sker ændringer, som medfører, at omkostningerne afviger væsentligt fra afregningsprisen. Priserne beregnes på baggrund af Gladsaxe Kommunes gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed.

Dette sker i henhold til ”Bekendtgørelse om frit valg af leverandør af pleje- og omsorgsforløb efter ældrelovens § 10 og madlevering efter ældrelovens § 13” samt Vejledning til serviceloven (”Vejledning til beregning af timepriser på fritvalgsområdet under godkendelsesmodellen).”

Der kan ikke afregnes for flere timer end visiteret, uanset om der eventuelt er leveret ekstra tid hos enkelte borgere.

I forbindelse med genberegningen af priserne vil der ske en efterbetaling såfremt kommunens faktiske omkostninger har afveget fra den fastsatte pris. Der gøres opmærksom på, at såvel Gladsaxe Kommune som leverandøren kan blive pålagt efterbetaling.
Efterbetalingen sker i henhold til Ældrelovens § 20 samt de til enhver tid gældende vejledninger.

Leverandøren kan opkræve egenbetaling hos borgere, der modtager tøjvask og/eller linnedservice uden for hjemmet. Egenbetaling skal svare til den egenbetaling, der er fastlagt af kommunen. Leverandøren må ikke opkræve egenbetaling hos borgeren uden foregående skriftlig aftale mellem borger og leverandør.

Taksterne for egenbetaling fremgår af vores side om Tøjvask og linnedservice

Såfremt borgerne modtager tøjvask og/eller linnedservice uden for hjemmet og leverandøren ønsker at opkræve egenbetaling fra borgerne, skal leverandøren indgå en skriftlig aftale med borger, der tydeligt beskriver rammerne for opkrævning af egenbetalingen. Leverandøren kan kun opkræve borger via faktura, idet egenbetalingen ikke kan trækkes via borgerens pension.

Leverandøren skal følge tilsvarende regler for manglende betaling, som kommunen. Det betyder, at ved manglende betalinger sendes 1. rykker efter 14 dage uden gebyr og 2. rykker sendes efter yderligere 14 dage og først ved 2. rykker opkræves et gebyr på 100 kr.
Leverandørerne skal sikre gennemsigtighed for borgerne i forhold til opkrævninger, og det er alene leverandøren, som ansvarlig for alle administrative opgaver forbundet med opkrævningen.

Tvister vedrørende egenbetalingen og den leverede ydelse er mellem borgeren og leverandøren. Ved eventuelle uenigheder mellem borgeren og leverandøren, som ikke kan afklare indbyrdes, kan kommunen i første omgang kontaktes, men det er alene leverandøren i dialog med borgeren, som er ansvarlig for at nå til enighed.

Formålet med udmøntningsbesøget er at foretage en ’udpakning’ af den pakke, som borgeren er visiteret til. Med udgangspunkt i medarbejderens faglighed og i dialog med borgeren skal der på udmøntningsbesøget foretages en nærmere tilrettelæggelse af den visiterede støtte, hvor der tages højde for borgerens ønsker, behov og daglige vaner. Besøget danner således grundlag for udarbejdelsen af borgerens grundlæggende døgn- og rytmeplan, som dokumenteres i EOJ-systemet.

Under besøget lægges vægt på dialog, selvbestemmelse og borgerinddragelse. Det betyder, at det er en samtale, hvor borgeren får mulighed for at beskrive, hvordan hverdagen fungerer bedst for vedkommende, herunder vaner, rytmer og præferencer i forhold til personlig pleje, praktisk hjælp og sociale aktiviteter. I tilrettelæggelsen af støtten indgår medarbejderens faglige vurdering også som et væsentligt element. Gennem samtalen tilstræbes en fælles forståelse for, hvordan støtten bedst kan tilrettelægges, så den med et helhedsorienteret og rehabiliterende sigte bedst understøtter borgerens livskvalitet, motivation og selvbestemmelse – i overensstemmelse med intentionerne i ældreloven.

• Daglig personlig pleje: iværksættes dagen efter orientering.
  
• Ugentlig personlig pleje og praktiske opgaver: senest én uge efter bevilling.
  
• Praktiske opgaver hver anden uge: senest 14 dage efter bevilling.
  
• Behandling efter § 138 planlægges med borgeren og må som udgangspunkt ikke aflyses eller udsættes.
  
  

I kommunens elektroniske omsorgssystem er leverandøren forpligtet til at planlægge besøget til den medarbejder, der reelt udfører indsatsen. På den måde kan øvrige medarbejdere, der kommer i borgerens hjem, foretage en koordinering med rette medarbejder. Det er desuden nødvendigt at følge systematisk op på antallet af medarbejdere, der kommer i borgerens hjem.

Leverandøren skal kunne tilpasse indsatserne inden for de visiterede pakker efter borgerens aktuelle behov inden for den visiterede ramme, herunder justere omfang eller hyppighed af indsatsen. For borgere i en udviklingspakke skal leverandøren i dialog med visitationen (forløbskoordinatoren), løbende monitorere fremdriften og vurdere, hvornår indsatsen kan nedskaleres eller afsluttes.

Borgeren aftaler som udgangspunkt selv tidspunkterne for, hvornår leverandøren kommer i hjemmet. Leverandøren kan flytte indsatsen op til én time uden varsel, mens ugentlige indsatser, der aflyses, skal erstattes inden tre hverdage. For personlig pleje kan tidspunktet rykkes plus/minus 30 minutter. Aflysning af praktisk hjælp skal aftales forud og registreres i det elektroniske omsorgssystem (EOJ-systemet).

Alle ændringer skal aftales med borgeren og må ikke forhindre planlagt træning, dagcenterbesøg eller andre vigtige aktiviteter for borgeren.

Pligt til pausering af indsatser

Leverandøren har pligt til at registrere borgerens fravær. Fraværet registreres tidstro i EOJ-systemet ligesom indsatserne pauseres.

Planlagt aflysning koordineres direkte med borger

Ved planlagte hospitalsindlæggelser eller ferie aftales aflysning direkte med borgeren, og fraværet registreres tidstro i EOJ-systemet. Hvis borgeren modtager indsatser fra andre leverandører, så skal disse informeres om fraværet.

Leverandøren skal alle ugens dage, i alle vagtlag, kontrollere EOJ-systemet for hjemskrivninger.

Kontakt til leverandør

Leverandøren skal være tilgængelig på ét gennemgående telefonnummer døgnet rundt alle ugens dage.

Leverandøren forventes at:

• Deltage i ugentlige samarbejdsmøder med visitation, hvor borgersager drøftes, indsatser justeres, viden deles og forløb koordineres. Møderne afholdes fysisk i Gladsaxe Kommune og aflønnes ikke særskilt. Hvis leverandøren har en afdeling i kommunen, kan mødet foregå hos leverandøren.
  
• Drive ugentlige tværfaglige triageringsmøder efter Gladsaxe Kommunes triageringskoncept med deltagelse fra den kommunale helhedspleje. Formålet med triageringsmøderne er at forebygge begyndende sygdom og funktionstab og sikre den nødvendige handling. For at triageringsmøderne skal have et tilstrækkeligt udbytte, skal borgeren dels være triageret ved ændringer i den habituelle tilstand, ligesom deltagerne skal have kendskab til borgeren. Møder kan afholdes virtuelt (for eksempel via Microsoft teams). Faciliteringen af - og deltagelsen i møderne aflønnes ikke særskilt.
  

Derudover skal leverandøren deltage i implementering af politiske beslutninger og nye løsninger, som kommunen beslutter at indføre, i det omfang, at det er relevant for leverandørens opgaver hos borgerne.

Leverandøren skal selv indgå aftaler med underleverandører om praktiske opgaver, som eksempelvis tøj- og linnedvask samt indkøb af dagligvarer. Leverandøren skal koordinere ændringer, aflysninger og indlæggelser direkte med underleverandørerne via telefon eller sikker mail, så borgeren oplever sammenhæng og kontinuitet i indsatsen. Underleverandørerne får ikke adgang til borgernes omsorgsjournal.

Ved forgæves besøg skal leverandøren være opmærksom på, at borgerens bolig er ukrænkelig, og adgang til boligen kun må ske efter gældende lovgivning. Dog er det vigtigt, at leverandøren altid har pligt til at handle, hvis det handler om nødret, hvor det er åbenlyst, at borgeren er i akut nød. Leverandøren skal handle på situationen ved for eksempel at kontakte politiet, hvis borger ikke har installeret en elektronisk lås.

Det kan også være en situation hvor borger ikke er i åbenlys nød, men hvor medarbejderen er bekymret, og i sådanne tilfælde er leverandøren også forpligtet til at handle og kontakte borger eller andre relevante omkring borgeren. Leverandøren følger kommunens procedurer for at sikre borgerens tryghed og sikkerhed.

Alle forgæves besøg skal registreres i EOJ-systemet, så kommunen kan følge op. Formålet er at skabe en ensartet og forsvarlig håndtering, hvor borgerens rettigheder respekteres, samtidig med, at der reageres rettidigt ved sygdom, fald eller andre kritiske situationer.

Leverandøren vil blive omfattet af det nye tværkommunale ældretilsyn med helhedspleje. Tilsynet er forankret i Gentofte kommune og har fokus på kvalitet, borgerinddragelse, selvbestemmelse og samarbejde med pårørende, jf. ældrelovens værdigrundlag. Leverandøren er forpligtet til at samarbejde med Ældretilsynet, herunder straks at informere om eventuelle påbud, anmærkninger eller andre forhold af væsentlig betydning for borgernes pleje og tryghed.

Tilsyn

Gladsaxe Kommune foretager et anmeldt tilsyn en gang årligt. Tilsynet skal bidrage til at sikre kvaliteten i indsatserne, og er derfor tilrettelagt med udgangspunkt i gældende national lovgivning samt nærværende kravspecifikation for leverandører af helhedspleje pleje og praktisk hjælp i Gladsaxe Kommune.
Tilsynet er et organisatorisk tilsyn. Det vil sige, at tilsynet ikke vurderer den enkelte medarbejders indsats, men derimod forudsætningerne, i rammerne, strukturerne og processerne, for at levere en indsats af høj kvalitet.

Leverandøren skal samarbejde med kommunen og medvirke til den praktiske gennemførelse af tilsynet og den eventuelle opfølgning. Dette omfatter samarbejde med fagkonsulenter ved anmeldte tilsyn i borgeres hjem samt deltagelse i journalauditering. Efter tilsynet modtager leverandøren en rapport. Leverandøren skal desuden deltage i et opfølgende årligt statusmøde, hvor tilsynsresultaterne, og de foreslåede anbefalinger gennemgås. Det årlige statusmøde afregnes ikke særskilt.

Opfølgning

Hvis der på baggrund af tilsynet eller anden vis konstateres alvorlige problemer med den nødvendige kvalitet i den personlige pleje, omsorg og hjælp eller alvorlige og kritiske problemer med patientsikkerheden indgår kommunen i dialog med leverandøren om at rette op herpå inden for en given tid.
Såfremt det ikke sker, eller der er gentagne hændelser og leverandøren ikke udfører sin indsatser i overensstemmelse med de krav og i det omfang, der er til selve indsatsen, som er beskrevet her i kravspecifikationen og gældende lovgivninger, så er kommunen jf. § 21 om Bod i Rammeaftalen berettiget til at udstede en bod til aftalehaver på 2.000 kr. pr. hændelse.

Kommunen vil i vidt omfang indledningsvist, som nævnt ovenfor benytte sig af dialog med henblik på eventuelle udbedringer inden kravet om bod eller misligholdelse af kontrakten tages i anvendelse.

Leverandøren forpligter sig til at deltage i kommunale og nationale brugertilfredshedsmålinger for hjemmehjælp, herunder undersøgelser iværksat af staten, kommunerne eller relevante myndigheder. Gladsaxe Kommune forbeholder sig retten til at anvende resultaterne fra brugertilfredshedsmålinger i den løbende opfølgning på kvaliteten af leverandørens indsatser. Leverandøren forventes også at indgå i dialog med Gladsaxe Kommune om opfølgning på resultater fra eventuelle undersøgelser.

Leverandøren skal være registreret i Plejeoverblikket (det nationale overblik over leverandører og tilsynsstatus) og sikre løbende opdatering af relevante data.

Hvis borgeren eller pårørende klager til leverandøren over indsatser, der leveres af leverandøren, er leverandøren selv forpligtiget til at tage hånd om problematikken og sikre et svar til borgeren.

Hvis borgeren eller pårørende klager direkte til Gladsaxe Kommune over leverandørens indsats, kan Gladsaxe Kommune kræve en redegørelse for hændelsesforløbet og en plan for opfølgning fra leverandøren. Ligesom kommunen kan vælge at foretage et kvalitetsbesøg hos leverandøren. Kommunen kan også pålægge leverandøren at besvare borgerens klage.

Klager rettet mod Gladsaxe Kommune eller andre aktører skal straks videregives.

Ved behandling af klager skal leverandøren overholde forvaltningslovens bestemmelser, herunder notatpligt, vejledningspligt og videregivelse af relevante oplysninger.

Ved anmodning om aktindsigt fra pressen, eller en offentlig myndighed som eksempelvis Styrelsen for Patientsikkerhed, Patientklager og Patienterstatningen skal leverandøren straks kontakte Social- og Sundhedsforvaltningen på ssf@gladsaxe.dk. Det forventes, at leverandøren selv kan håndtere almene aktindsigter fra borgere eller pårørende efter gældende regler.

Gladsaxe Kommune vil løbende indhente ledelsesinformation inden for udvalgte områder. På forespørgsel skal leverandøren levere dokumentation. Herunder kørelister, lønsedler, medarbejderlister, uddannelsesbeviser, ansættelsesbeviser og opholdstilladelser, der dokumenterer løn- og arbejdsvilkår.

Gladsaxe Kommune har ret til stikprøvekontrol, og kan til enhver tid kontrollere opgaveleveringen til borgere, for eksempel ved uregelmæssigheder i indberetninger eller oplysninger fra borgere, pårørende, personale eller andre samarbejdspartnere.

Leverandøren skal have en eller flere IT-ansvarlige, der kan sikre løsning af ad hoc-opgaver og have den faglige kontakt til den kommunale IT- administrator ved for eksempel opdateringer og lignende.

Ved behov for kontakt til den kommunale IT-administrator skal kontakten mellem leverandøren og IT-administratorerne foregå igennem leverandørens IT-ansvarlige. Den IT-ansvarlige står for fejlmeldinger og dokumentation til den kommunale IT-administrator.

Krav om en sikker e-mail (sikkert postcertifikat)

Leverandøren skal kunne håndtere elektronisk post med personfølsomme oplysninger, så kommunikationen med kommunen udenfor EOJ-systemet sker på sikker vis.

Gladsaxe Kommune opretter brugerne hos leverandøren i kommunens EOJ-system. Dette gælder ikke underleverandører til leverandøren. Her må leverandøren selv forestå sikker kommunikation. Underleverandører vil ikke kunne tilgå kommunens EOJ-system.

Ved brug for support i tilfælde af problemer, som knytter sig til brugerprofiler, problemer i opsætningen af systemet og driftsproblemer, som knytter sig til brug af systemet, så kontakter den IT ansvarlige hos leverandøren de kommunale IT-administratorer.

Oprettelse og nedlæggelse af brugere sker via sikker mail til kommunens IT- administratorer fra medarbejderens nærmeste leder.

Kontakt til de kommunale IT-administratorer

E-mail til sikker postkasse: ssfnexus@gladsaxe.dk

Telefon, dagligt mellem kl. 09.00 til 14.00: 39 57 57 03

Hvis fejlen skyldes problemer i leverandørens egen hardware, software eller internetforbindelse står leverandøren selv for at løse problemet.

Alle medarbejdere, der leverer indsatser i borgerens hjem, skal kunne tilgå omsorgsjournalen.

Leverandøren får stillet et værktøj til rådighed, så de selv kan administrere adgang til omsorgsjournalen for deres eksterne vikarer. Til brug af vikarkoder skal leverandøren tilkøbe sim kort af Gladsaxe Kommune til de mobileenheder, der skal bruges af vikarer. Af mobile enheder kan bruges IPhone og IPads.

Leverandørerne skal tilgå Gladsaxe Kommunes elektroniske systemer under de betingelser, der er gældende på tidspunktet for kontraktens indgåelse.

Adgang til kommunes EOJ- system sker via en webbrowser og app på telefonen. Autentificering foretages med to-faktor autentificering. De udgifter, der er knyttet til en standardmedarbejders adgang til fagsystemet afholdes af Gladsaxe Kommune.

Gladsaxe Kommune forbeholder sig retten til at ændre opsætning af den tekniske løsning for adgang til elektroniske systemer, herunder ændringer i loginmetoder og sikkerhedskrav.

Kommunen har licens til VAR Healthcare, som er evidensbaserede elektroniske procedurer og instrukser til sundhedsvæsenet. Kommunen vil i rigt omfang henvise til VAR procedurer via EOJ -systemet for eksempel i handlingsanvisninger. Derfor er leverandøren forpligtet til at have mindst én VAR Healthcare licens for at kunne tilgå og følge en aftalt plan. Udgifter hertil påhviler leverandøren.

Leverandøren skal stille relevant hardware til rådighed med online-adgang, og skal afholde alle udgifter for oprettelse og drift af hard- og software, som medarbejdere skal anvende i forbindelse med indsatserne. Undtaget for dette er software gældende for EOJ-systemet og nøglesystem.

Det påhviler leverandøren til enhver tid at sørge for, at hardware og software er opdateret i forhold til kommunens krav. Leverandøren er selv ansvarlig for at installere og opdatere relevant software eksempelvis sikkerhedsopdateringer.

Leverandøren skal anvende mobileenheder for at tilgå omsorgsjournalen i borgerens hjem. Det kræves, at leverandørerne selv stiller mobile enheder til rådighed for medarbejderne. Alle mobile enheder skal være IOS.

Leverandøren forpligtes til løbende at tilpasse sin IT-platform i nødvendigt omfang. Nuværende krav til understøttelse af KMD Nexus på iOS enheder og pc, kan efter ønske rekvireres på mail ssfnexus@gladsaxe.dk.

Hvis leverandørerne skal have adgang til andre specifikke applikationer eller systemer, kan det blive nødvendigt at anskaffe yderligere licenser til en eller flere af leverandørens medarbejdere. Udgifter til dette påhviler altid leverandøren.

Gladsaxe Kommune forbeholder sig ret til at, ændre specifikationer, enhedsmodeller eller krav til hardware. Ændringer vil ikke udgøre et brud på kontrakten, medmindre de væsentligt hindrer leverandøren i at opfylde de specifikke krav og indsatser i kontrakten.

faldproblematikker eller i forbindelse med opsætning af nødkald. Det er vigtigt, at leverandøren følger de regler, som er opsat omkring anvendelsen af elektronisk lås. Her er det vigtigt at leverandøren ikke går ind i borgeres hjem uden aftale. Der skal altid ringes på døren og afventer, at borger lukker op, medmindre andet er aftalt. Leverandøren forventes at anvende de kommunale vejledninger hertil, som findes på kommunens intranet, her vil leverandøren også finde oplysninger om support. I tilfælde af behov for support, på hverdage, kontaktes hjælpemiddeldepotet. Uden for normal åbningstid, skal Bekey kontaktes direkte.

Borgere, der får bevilget nødkald efter SEL § 112, får opsat et apparat, som giver mulighed for øjeblikkelig kontakt til helhedsplejen. Nødkald skal altid besvares uden forsinkelse, og ved behov for fysisk fremmøde skal borgeren have hjælp i hjemmet hurtigst muligt.

Opkald fra borgerens nødkald går til den kommunale helhedspleje, som meddeler leverandøren om kaldet. Det er leverandøren, der kører ud til den pågældende borger, og det er leverandøren, der har pligt til at vurdere, om der er brug for sparring, med en sygeplejerske eller direkte kontakt til 112.

Ved tekniske problemer med nødkald eller -telefoner skal leverandøren indgå aftale med den enkelte borger om hyppigere besøg for at sikre borgerens tryghed og sikkerhed.

Der gøres opmærksom på, at førstehåndshåndtering af nødkald på sigt vil kunne overgå direkte til leverandøren. En arbejdsgang, hvor leverandøren skal håndtere nødkald direkte fra borgeren, vil blive præciseret, hvis kommunen beslutter sig for udviklingen af praksis herfor.

Leverandøren og personalet er omfattet af tavshedspligt efter gældende lovgivning. Tavshedspligten gælder også efter ansættelse- eller kontraktophør. Opslag i fagsystemer må kun ske, når det er nødvendigt for arbejdet. Søgning af oplysninger på sig selv, familie eller i andet privat regi er ulovligt. I forbindelse med ansøgningen om at blive leverandør i Gladsaxe Kommune, skal der således også underskrives en erklæring om tavshedspligt og datasikkerhed.

Leverandøren skal sikre, at der indhentes straffeattest, inden medarbejdere tiltræder stillingen. Attesten skal indgå som en del af den samlede vurdering af medarbejderens egnethed til funktionen. Ikke alle forhold på en straffeattest bør have relevans for ansættelsen, og der skal derfor foretages en konkret og individuel vurdering af, om eventuelle anførte forhold kan have betydning for udførelsen af de opgaver, der er knyttet til den pågældende stilling.

Medarbejderne skal følge de hygiejniske retningslinjer for arbejdsbeklædning, bære navneskilt og undlade smykker på hænder og underarme samt være duftneutrale. Det er ikke tilladt at ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes. Nikotinerstatningsprodukter (for eksempel tyggegummi eller plaster) er tilladt. Alkohol må ikke indtages i arbejdstiden, og medarbejdere må ikke være påvirkede - eller lugte af alkohol.

Medarbejdere må ikke indgå i private eller økonomiske relationer med borgere eller pårørende. De må hverken give eller modtage gaver, arv, lån eller andet. Medarbejdere må kun i nødsituationer håndtere borgernes penge og altid med en specifik fuldmagt, der journaliseret i EOJ – systemet.

Leverandøren skal sikre, at personalet kan kommunikere forståeligt på dansk - både mundtligt og skriftligt, fordi det er nødvendigt for korrekt information til borgerne, tydelig dokumentation, effektivt samarbejde og for at undgå fejl og misforståelser.

Det er ikke tilladt at anvende privat udstyr (eks. telefoner og kamera) til at optage eller opbevare billeder eller videoer, der indeholder situationer med eller portrætter af borgere fra arbejdssituationer. Ligeledes må dette ikke deles via medarbejderes private profiler på sociale medier – heller ikke med samtykke fra borgere eller pårørende.

Leverandøren skal have et beredskab, der kan håndtere fravær (ferie, sygdom mv.), til- og afmeldinger samt akutte ændringer i borgernes behov.

Leverandøren skal følge Sundhedsstyrelsens og Statens Seruminstituts retningslinjer for at forebygge smitte mellem borgere. Leverandørens medarbejdere skal til enhver tid efterleve de hygiejniske principper, der gælder for opgaveløsningen. Dermed sikres, at indsatsen leveres på en måde, der understøtter borgernes sundhed og trivsel, og samtidig beskytter personalet. Til enhver tid skal de anbefalede værnemidler anvendes, og udgiften afholdes af leverandøren.

Leverandøren skal indgå i Gladsaxe Kommunes krise- og sundhedsberedskab på lige fod med den kommunale helhedspleje. Leverandøren har ansvar for at forholde sig til det gældende risikobillede og anbefalinger fra Styrelsen for Samfundssikkerhed/Beredskabsstyrelsen og omsætte disse til borgerrettede handlinger på lige fod med den kommunale helhedspleje i Gladsaxe.

Ved første besøg skal leverandøren gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV) af borgerens hjem og løbende følge op på den. Ved behov for plejehjælpemidler skal leverandøren bestille disse.

Leverandøren skal anvende nødvendige plejehjælpemidler, som stilles til rådighed af Gladsaxe Kommune uden udgift for leverandøren. Ved akut behov skal plejehjælpemidler kunne leveres fra Gladsaxe Kommune til borgerens hjem inden 24 timer efter bestilling på hverdage.

Leverandøren er ansvarlig for at udarbejde forflytningsplaner. De skal udarbejdes i EOJ-systemet hos alle de borgere, hvor der foregår forflytninger. Leverandøren må selv stille forflytningshjælpemidler såsom Raizor og glidestykker til rådighed.

Leverandøren skal sikre, at alt nødvendigt udstyr til opgaveløsning er til rådighed og funktionsdygtigt fra opstart. Dette omfatter eksempelvis Raizor og andre relevante hjælpemidler. Borgeren er ansvarlig for egne hjælpemidler til personlig brug, for eksempel robotstøvsuger ved varigt behov for støvsugning.

Leverandøren skal bruge miljømærkede rengøringsmidler, for eksempel Svanemærket eller EU- blomsten, eller tilsvarende, der opfylder kriterierne. Leverandøren skal derfor bede borgeren om at anskaffe sig miljømærkede midler, når de modtager praktisk hjælp.

Leverandøren skal følge Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Leverandøren skal forebygge vold mod medarbejderne og sikre, at personalet er rustet til at håndtere borgere og pårørende med truende eller ubehagelig adfærd.

For at blive godkendt som uddannelsesansvarlig skal leverandøren have en volumen af opgaveløsning for minimum 100 borgere og en daglig oplæringsvejleder, som kan følge elevens læring gennem hele oplæringsperioden. Oplæringsvejlederen skal have en uddannelse, der ikke er ældre end 2020, da uddannelsen løbende tilpasses opgavens krav.

Borgervolumen skal sikre, at eleven arbejder med både praktiske og sundhedsfaglige opgaver, og kan opfylde de 16 oplæringsmål i forskellige kontekster for at opnå det afsluttende avancerede niveau. Leverandøren skal afholde forventningssamtale, midtvejsevaluering og afsluttende evaluering for hver elev og anvende Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser SEVU’s “Erklæring om Oplæring” samt hjælpeskema efter gældende vejledning.

Eleverne skal arbejde med personlig pleje, rehabilitering, relations- og kommunikationsopgaver samt deltage i medicinadministration og observation. Ved medicinadministration skal kommunens vejledninger følges. Elever må ikke arbejde selvstændigt, men skal følges tæt for at sikre patientsikkerhed og et læringsmiljø, der kobler teori og praksis.

Primær oplæring skal foregå i dagtimerne, og eventuelle vagter senere i uddannelsen skal have et klart læringsperspektiv. Eleverne skal have minimum en halv times fordybelsestid dagligt.