---
title: "Bilag C - Vurderingskriterier"
description: "Læs vurderingskriterierne"
date: "2026-04-16"
created: "2026-04-16"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Erhverv](https://gladsaxe.dk/erhverv)

                    [Leverandør til kommunen](https://gladsaxe.dk/erhverv/leverandoer-til-kommunen)

                [Bilag C - Vurderingskriterier](https://gladsaxe.dk/erhverv/leverandoer-til-kommunen/bilag-c-vurderingskriterier)

# Bilag C - Vurderingskriterier

## Vurdering af et samlet koncept

Det overordnede forretningskoncept skal være sammenhængende, så madprofil, fysisk indretning inde og ude samt bidrag til bylivsaktiviteter naturligt supplerer og understøtter hinanden og samlet opleves som et stærkt brand.

Et samlet koncept vil derfor blive vurderet på følgende indhold:

## 1. Kvalitet i fødevareprofil

**1.1.** Der lægges vægt på en fødevareprofil, der har fokus på kvalitet og som har et bredt sortiment, der kan tiltrække flere og forskellige kundegrupper.

## 2. Grønne tiltag

**2.1.** Der lægges vægt på grønne tiltag i det samlede koncept. Det kan fx være andel af økologiske råvarer, håndtering af madspild og eller særligt fokus på emballage.

## 3. Et attraktivt bymiljø

**3.1.** Der lægges vægt på, at indretning af udeserveringsområdet (Basisarealet) bidrager til at skabe et attraktivt bymiljø og opholdskvalitet i bymidten. Det kan fx fremmes i valg at inventar, rumskabende elementer, som plantekummer og krukker, der også bidrager med begrønning.

**3.2.** Der er mulighed for at bringe Potentialearealet i spil fx som en del af en sæsonudvidelse. Dette vil vægte positivt i en samlet vurdering af konceptet.

## 4. Rammer for byens liv

**4.1.** Der lægges vægt på, at stedet inviterer til torveliv for en bred målgruppe, så konceptet fx suppleres med fællesskabsunderstøttende aktiviteter som brætspil eller kreative aktiviteter. Konceptet kan også gerne suppleres med mindre events, temaarrangementer og lignende.

**4.2.** Der lægges vægt på, at lejeren har en positiv indstilling overfor samarbejde med lokale aktører, herunder vores lokale handelsforening samt Bymidte netværk (Bid Bagsværd) samt, at der ses et potentiale i at deltage i kommunale arrangementer som Byfesten og PostNord.
