---
title: "Erhvervsaffald"
description: "Erhvervsaffald skal sorteres"
date: "2026-02-18"
created: "2024-03-08"
tags:
  - "Erhvervsaffaldsregulativ"
  - "erhvervsaffald"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Erhverv](https://gladsaxe.dk/erhverv)

                    [Energitjek, affald og miljø](https://gladsaxe.dk/erhverv/energitjek-affald-og-miljoe)

                [Erhvervsaffald](https://gladsaxe.dk/erhverv/energitjek-affald-og-miljoe/erhvervsaffald)

# Erhvervsaffald

## Affald skal sorteres

Virksomheder skal sortere og behandle deres affald på en miljømæssigt forsvarlig måde og sørge for, at mest muligt genanvendes. Det gælder alt affald både fra produktion og det husholdningslignende affald. Du skal kunne dokumentere, hvordan dit affald bliver håndteret, hvis kommunen kommer på affaldstilsyn.

Kravene til virksomheders affaldssortering står i [Affaldsbekendtgørelsens kapitel 9](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2512 "Affaldsbekendtgørelsens kapitel 9 og 10")

Virksomheder er forskellige og producerer forskellige typer og mængder affald. I kan derfor overveje hvilke løsninger, som passer bedst til jeres virksomhed.

I kan læse mere om, hvordan husstandslignende affald skal sorteres på [Miljøstyrelsens hjemmeside](https://mst.dk/erhverv/groen-produktion-og-affald/affald-og-genanvendelse/affaldshaandtering/affaldsfraktioner/de-ti-affaldsfraktioner/materialer-til-arbejdspladser "Miljøstyrelsens hjemmeside"). Her kan I også finde plakater og tjeklister, der kan hjælpe jer med korrekt sortering på jeres arbejdsplads.

**Hvordan kommer I af med jeres affald?**

Som virksomhed er der
tre muligheder for at komme af med jeres affald.

1. Privat affaldsindsamler:
Hvis I bruger en
privat affaldsindsamler, skal firmaet være registreret i [Energistyrelsens Affaldsregister.](https://ens.dk/ansvarsomraader/affald/affaldsregistret "Energistyrelsens Affaldsregister.") Er I lejer i en ejendom, er der måske
behov for at tage kontakt til bygningsejer om praktiske affaldsløsninger. I kan
også spørge en nabovirksomhed om mulighed for at dele en affaldsbeholder.
2. Genbrugsstationen:
﻿﻿I kan aflevere jeres
affald på genbrugsstationen (dog ikke restaffald, madaffald eller mad-og
drikkekartoner). Hvis I bruger genbrugsstationen, betaler I automatisk via
nummerpladescanning. Læs mere om genbrugsstationer og priser på [Vestforbrændings hjemmeside](https://vestfor.dk/erhverv/erhvervsaffald "Vestforbrændings hjemmeside")
3. Gladsaxe Kommunes indsamlingsordning

## Affaldstyper

###

                                    Husholdningslignende affald - 10 fraktioner

Virksomheder skal også sortere
husholdningslignende affald i 10 fraktioner. Husholdningslignende affald fra
virksomheder, er affald som i sammensætning svarer til det affald, man har
i private husholdninger.

[Miljøstyrelsen har lanceret en kampagne](https://mst.dk/erhverv/groen-produktion-og-affald/affald-og-genanvendelse/affaldshaandtering/affaldsfraktioner/de-ti-affaldsfraktioner/materialer-til-arbejdspladser "Miljøstyrelsen har lanceret en kampagne") for at hjælpe arbejdspladserne. Her kan du finde råd, vejledning og værktøjer til arbejdspladser, for eksempel plakater, sorteringsguides og tjeklister.

Selvom alle fraktioner skal sorteres fra, behøver du ikke at have en indsamlingsordning for alle fraktioner. Hvis din virksomhed kun har meget lidt af nogle typer affald, såsom plast, metal eller pap; kan I med fordel samle det sammen over længere tid og køre det på genbrugspladsen.

###

                                    Madaffald

Alle virksomheder skal sortere madaffald. Det gælder især køkkener, kantiner, fødevareproducenter og detailhandel.
Fra 2023 gælder kravet alle virksomheder, så også madaffald fra madpakker og frugtordninger skal sorteres fra. Det giver naturligvis ikke mening af etablere en selvstændig ordning for et enkelt æbleskrog om ugen, men I kan forsøge at sortere madaffaldet fra i en periode, for at se hvor meget der er, og om I skal finde en indsamlingsordning.

###

                                    Papir

Papiraffald er rent og tørt papir, f.eks. magasiner, aviser, ugeblade, kvitteringer, papirsposer, tegnepapir og kuverter - både med og uden rude

Papir skal genanvendes. Man kan sagtens håndtere fortroligt papiraffald sikkert uden at sende det til forbrænding. Du kan få en transportør eller en affaldsindsamler til at makulere papiret enten hos jer eller på et anlæg.

Papirbeholderen må **ikke** indeholde karton, pap, karbonpapir, plastbelagte papirvarer som mælkekartoner, tilsmudset papir eller plastlommer og ringbind. Der må dog gerne være hæfteklammer, clips og mindre stykker tape på papiret.

Papiret skal opbevares således, at det ikke tilsmudses eller på anden måde kvalitetsforringes.

###

                                    Pap og karton

Pap- og kartonaffald er f.eks. papkasser, paprør og papemballage, skotøjsæsker, karton, æggebakker (rene og tørre).

Pap er **ikke** aviser, ugeblade, plastfolier, pizzabakker, mælkekartoner og andre plastbelagte papfraktioner og lignende.

Pappet skal opbevares således, at det ikke bliver beskidt, vådt eller på anden måde kvalitetsforringes.

###

                                    Plastfolier

Folier er strækfolier, krympefolier, bobleplast, transportfolier, afdækningsplast, pallehætter, affaldssække- og poser, dragtposer, samt afskær fra produktion af førnævnte produkttyper. Det skal opbevares så det ikke bliver beskidt.

###

                                    Hård plast

Den hårde plast skal så vidt muligt være fri for rester, evt. let skyllede eller skrabet rene.
Plasten må ikke have været anvendt til kemikalier, medicin, let antændelige væsker og lignende.

Hvis I har særlige plasttyper, så spørg jeres affaldstransportør om hvordan, plasten skal håndteres.

###

                                    Glas

Glasemballager og flasker må gerne have låg på, men skal så vidt muligt være tomme. Undgå så vidt muligt at knuse glas og flasker.

Glasbeholderen må ikke indeholde porcelæn, keramik og lervarer, hærdet og lamineret glas, bilruder, trådglas, spejle, planglas, termoruder m.v.

###

                                    Tekstiler

Tekstiler der ikke er i stykker og godt kan bruges igen skal sendes til genbrug hos en af de humanitære organisationer der indsamler genbrugstøj. Tekstilaffald gælder kun tekstiler, der er hullede, iturevne eller tilsmudsede.

Tekstilaffald dækker alle slags tekstiler såsom tøj, arbejdstøj, sko, sengelinned, viskestykker, hatte og duge.

###

                                    Træ

**Må indeholde:** Både behandlet og ubehandlet træ

**Må ikke indeholde:** Trykimprægneret træ

###

                                    Farligt affald

I skal altid være opmærksomme på, hvordan I får håndteret det farlige affald fra jeres virksomhed. Alt farligt affald skal altid håndteres korrekt uanset mængden.

Emballage, der har indeholdt farligt affald, kan være farligt affald. Spørg jeres indsamler eller på genbrugsstationen, hvis I er i tvivl.

Kig efter faresymbolerne på emballagen. De indikerer, om jeres affald er farligt.

I kan komme af med virksomhedens farlige affald enten ved at lave en aftale med en privat affaldsindsamler eller ved at aflevere det på genbrugsstationen (max. 200 kg. om året).

Bemærk: Hvis der er tale om farligt byggeaffald, skal du anmelde det på [bygningsaffald.dk](https://bygningsaffald.dk/Default.aspx?ReturnUrl=%2f "bygningsaffald.dk") og hvis det er farligt jord skal du anmelde det på [jordweb.dk](https://www.jordweb.dk/NonRestricted/LoginDialog.aspx?ReturnUrl=%2f "jordweb.dk&nbsp;")

Olieaffald i form af industriolie eller smøreolie af mineralsk oprindelse, navnlig fra forbrændingsmotorer og transmissionssystemer, samt mineralolie til maskiner, turbiner og hydrauliske anordninger skal håndteres med henblik på regenerering.
Virksomheden, som har olieaffald, skal indgå aftale med modtageanlæg som oparbejder olieaffald til ny olie.

###

                                    Jern og metal

Jern- og metaldele, miljøbehandlede (aftappede) karosserier, kabler og ledninger, tømte transformatorer, tømte jerntromler, radiatorer (aftappede), rør, kedler (aftappede), cykler, sengebunde af metal, tomme dåser af metal, jern, stål, støbejern, messing, kobber, aluminium, rustfrit stål, zink ol.

**Må ikke indeholde:**
Elektronikskrot, kølemøbler med CFC, kabler med olie eller tjære, ubehandlede skrotbiler, transformatorer med olie eller andre metalemner med indhold af miljøfarlige stoffer, springmadrasser, isoleringsmaterialer, gas- og trykflasker samt eksplosionsfarlige materialer.
[Hvis der er tale om byggeaffald, gælder der specielle regler](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/9d5705aa-f743-46d9-a1d9-7d54ad685a3d "Byggeaffald").

###

                                    Elektronik

Udstyr der er afhængigt af strøm eller elektromagnetiske felter for at kunne fungere samt udstyr til produktion, transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter.

Må **ikke** indeholde lyskilder af enhver art – herunder elsparepærer, lavenergipærer, Retrofit LED lyskilder og Retrofit Halogen lyskilder eller radioaktivt materiale.

Batterier, akkumulatorer, røgdetektorer og lyskilder skal behandles som farligt affald.

**Opbevaring**
Affald af elektrisk og elektronisk udstyr skal opbevares og håndteres miljømæssigt forsvarligt og på en sådan måde, at den efterfølgende selektive demontering og genanvendelse af stoffer og materialer i produkterne kan gennemføres på modtageanlæggene.

###

                                    PVC

PVC som skal genanvendes, er hårdt PVC-affald. Det er typisk PVC-byggeprodukter som vinduer, døre og tagrender og kabelbakker.

Ikke-genanvendeligt PVC-affald er f.eks. kabler, hvor metalindholdet ikke kan genvindes, kabelisolering fra skrotning, vinylgulve og paneler af blød plast, presenninger, gummimåtter, plastslanger, andet blødt PVC, f.eks. tagfolier, membranfolier, regntøj og gummistøvler, persienner af plast, andre byggeprodukter, f.eks. ventilationskanaler, toiletcisterner, tætningslister.

Ikke genanvendeligt PVC skal afleveres til deponi på AV Miljø A/S eller afleveres på genbrugsstationen.

PVC må ikke komme i forbrændingsanlæg.

###

                                    Klinisk risikoaffald

Ved klinisk risikoaffald forstås smitteførende affald, spidse og skarpe genstande, samt vævsaffald. Producenter af denne type affald er fx praktiserende læger, tandlæger, hjemmeplejeordninger, dyrlæger, plejehjem, laboratorier, jordemodercentre, akupunktører, tatovører m.m.

Hvis du har klinisk
risikoaffald skal du benytte en privat affaldsindsamler.

Klinisk risikoaffald kan **ikke** afleveres på genbrugsstationen.

###

                                    Have- og Parkaffald

Have- og parkaffald må ikke indeholde papir, pap, plast eller andre ikke komposterbare materialer, større mængder jord og sten mv. Trærødder og stød kan afleveres særskilt til neddeling.

Haveaffald må ikke afbrændes.

###

                                    Byggeaffald

[Der er helt særlige regler for byggeaffald](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/9d5705aa-f743-46d9-a1d9-7d54ad685a3d "Der er helt særlige regler for byggeaffald").

###

                                    Jord

[Hvis du har overskudsjord skal du overholde regler om jordflytning](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/711256a7-8aa8-4211-8be4-a8a19057d996 "Hvis du har overskudsjord skal du overholde regler om jordflytning").

###

                                    Brændbart affald

Disse typer affald kan ikke genanvendes, men skal sendes til forbrænding.

Flamingo, ringbind, gulvtæpper, træbeton, vådt eller snavset papir, tomme malerdunke/bøtter, flamingokugler, aske, big bags, billedrammer, glasfiber, fiberdug, glasvæv, gummi, hynder (skumgummi), linoleum, melamin skåle mv., murerspande med lettere tørret indhold, presenninger (ikke pvc), træemner med skimmelsvamp, tagpap, videobånd, Cd’ere, dvd’ere, pex-rør , cykeldæk og cykelslange, invasive plantearter, pizzabakker, bagepapir, fødevarepapirsposer, engangsklude og skuresvampe, hygiejneaffald, fx bleer, hygiejnebind, vatpinde, brugte vatrondeller, middagsservietter, cigaretskod, metalfolier, støvsugerposer, aske og andet støvende affald som er indpakket.

###

                                    Genbrugsstationen

Virksomheder kan aflevere det meste affald på [Genbrugsstationen](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/1e92de8c-f2ae-4a16-befa-d6fd0043caa1 "Genbrugsstationen er lukket"), dog ikke madaffald, restaffald, mad- og drikkekartoner eller klinisk risikoaffald (medicinrester samt kanyler og lign.)

###

                                    Gebyrer for afhentning af erhvervsaffald

**Markedspriser - erhverv 2026**

**Restaffald - ugetømning - eks. moms**

140 l. enkammer beholder: 3.109 kr.

240 l. enkammer beholder: 3.416 kr.

440 l. enkammer beholder: 4.865 kr.

660 l. enkammer beholder: 5.874 kr.

 **Mad- og restaffald - 14 dages tømning- eks. moms**

240 l. tokammer beholder: 2.171 kr.

370 l. tokammer beholder: 2.555 kr.

**Markedspriser - erhverv 2025**

**Restaffald - ugetømning - eks. moms**

140 l. enkammer beholder: 2.003 kr.

240 l. enkammer beholder: 2.124 kr.

440 l. enkammer beholder: 2.944 kr.

660 l. enkammer beholder: 3.458 kr.

 **Mad- og restaffald - 14 dages tømning- eks. moms**

240 l. tokammer beholder: 1.403 kr.

370 l. tokammer beholder: 1.620 kr.

                            [Digital sorteringsguide](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/sorteringsguide.aspx)

                            [Regulativ for erhvervsaffald](https://gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/e7525d58-dc51-4540-c956-08dc36def874)
