---
title: "Graveansøgninger"
description: "Vejledning og gode råd til graveansøgninger"
date: "2026-07-23"
created: "2024-10-29"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Veje og trafik](https://gladsaxe.dk/borger/veje-og-trafik)

                    [Vej- og gravearbejder](https://gladsaxe.dk/borger/veje-og-trafik/vej-og-gravearbejder)

                [Graveansøgninger](https://gladsaxe.dk/borger/veje-og-trafik/vej-og-gravearbejder/graveansoegninger)

# Graveansøgninger

Her på siden kan du finde links til elektronisk ansøgningsformular og vejledninger samt gode råd til graveansøgninger.

Du kan også følge med i, hvor der er aktuelle vej- og gravearbejder samt planlagte vej og anlægsarbejder i Gladsaxe Kommune, hvor Gladsaxe Kommune er ansvarlig.

Når der er vejarbejder, hvor det ikke er kommunen, der er ansvarlig, er der som regel skiltet med, hvem der er ansvarlig, og hvor du kan finde yderligere information.

##

                                    Vejledning til graveansøgning

### Fremsendelse af ansøgning

#### Yderligere ventetid forventes ved følgende forhold

1. Perioden efter vinter: På dette tidspunkt er der ofte mange graveaktører der søger samtidigt.
2. Politi- eller beredskabsinddragelse: Hvis graveforholdene betyder at skilteplanen skal indeholde nedenstående faktorer skal politiet/beredskabet inddrages
    - Ubetinget vigepligt
    - Ensrettet færdsel
    - Signalregulering
    - Hastighedsbegrænsning
    - Standsning og parkering
    - Vejlukning/Omkørsel
3. Anden graveaktør: Hvis der er andre graveaktører nær det ansøgte graveområde, skal der muligvis koordineres mellem parterne.

Bemærk venligst, at kommunen er lukket mellem jul og nytår, og dagene regnes ikke som arbejdsdage – hvilket også gælder årets øvrige helligdage. I ferieperioder som sommerferien og efterårsferien, må der ligeledes påregnes ekstra ventetid.

#### Indhold i graveansøgningen

Som minimum skal følgende punkter fremgå af graveansøgningen:

- Ledningsejer - kontaktoplysninger til en person som ved noget om projektet, og som kan kontaktes i graveperioden.
- Graveaktør - kontaktoplysninger til en person som ved noget om projektet, og som kan kontaktes i graveperioden.
- Hvilken vej og ved hvilket husnummer gravearbejdet vil forgå. Det vil sige, at man skal søge vejvis. Husk oversigtstegning der beskriver samtlige veje for aktuelt projekt. Der anbefales samme vedhæftede pdf-fil på alle ansøgte veje.
- Placering for gravning og afspærring, for eksempel kørebane, fortov, rabat mv.
- Hvilken tidsbegrænset periode der ansøges om at grave (normalt max en måned)
- Afmærkningsplan efter principper i Vejdirektoratets seneste håndbog - planen skal dog opfylde vejreglerne. Udarbejdet afmærkningsplaner anbefales vedhæftet ansøgningen som en pdf-fil.

#### Akutarbejde

Akutarbejde kræver graveansøgning senest 1. arbejdsdag efter påbegyndelse.

#### Vejmyndighed

Ansøgeren bør undersøge om kommunen er vejmyndighed på vejen inden ansøgningen fremsendes. Dette kan undersøges på [Gladsaxe Webkort](https://webgis.gladsaxe.dk/mapstore/#/viewer/985 "Gladsaxe Webkort"), hvor ’brun’ betyder Statsvej, hvor vejdirektoratet er Vejmyndighed. ’rød’ betyder Intern boligvej, hvor det typisk er et boligselskab eller en ejerforening der er vejmyndighed. De øvrige ’gule’, ’grønne’ og ’blå’ betyder at det henholdsvis offentlige veje og private fællesveje, hvor Gladsaxe Kommune er vejmyndighed.

#### Ansøgningen fremsendes

Såfremt Gladsaxe Kommune er vejmyndighed, fremsendes ansøgningen digitalt via virk.dk: [Ansøgning om tilladelse til gravearbejde i Gladsaxe Kommune](https://virk.dk/myndigheder/kommuner/Gladsaxe/selvbetjening/Ansoegning_om_tilladelse_til_gravearbejde/ "Ansøgning om tilladelse til gravearbejde")

Såfremt Vejdirektoratet er vejmyndighed, fremsendes ansøgningen digitalt via virk.dk: [Ansøgning om tilladelse til gravearbejde på statsvejareal](https://virk.dk/myndigheder/stat/VD/selvbetjening/Gravetilladelse_i_statsvejareal/ "Ansøgning om tilladelse til gravearbejde på statsvejareal")

Ved gravearbejde på øvrige veje kontaktes ejer, det kan f.eks. være et boligselskab.

#### Afmærkningsplan

Afmærkningsplanen skal tydeligt vise hvor der graves og hvordan der skiltes. Hvis du er i tvivl om hvordan der skiltes korrekt, anbefales kurset [Vejen som arbejdsplads](https://www.vej-eu.dk/da/vejen-som-arbejdsplads/ "Vejen som arbejdsplads"), alternativt kan du på finde afmærkning af vejarbejde samt tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområde via [vejregler.lovportaler.dk](https://vejregler.lovportaler.dk/user/login.aspx?notloggedin=true&amp;url=%2fsearchresult.aspx%3ft%3d%2fV1%2fNavigation%2fTillidsmandssystemer%2fVejregler%2fAnlaegsplanlaegning%2fFaerdselsregulering%2fVejarbejder%2f "vejregler.lovportaler.dk").

For at opnå hurtigere behandling af din ansøgning - og dermed gravetilladelse - anbefales det, at graveansøger som minimum er bekendt med de aktuelle vejforhold.

#### Færdigmelding

Hvis gravearbejdet er ansøgt elektronisk, skal gravningen færdigmeldes via linket i mailen med gravetilladelsen.

#### Garantiperiode

Garantiperioden gælder normalt 2 år fra modtaget færdigmelding.

##

                                    Ansøgning om gravetilladelse

Ansøgning skal sendes via [virk.dk](https://virk.dk/myndigheder/kommuner/selvbetjening/Ansoegning_om_tilladelse_til_gravearbejde/ "virk.dk").

Når du skal grave i vejarealer, skal du overholde [Regulativet for gravearbejde i veje i Gladsaxe Kommune](https://gladsaxe.dk/p/BMF-Filer/Vej_og_trafik/Vej-og_gravearbejder/Regulativ_for_gravearbejde_i_veje_i_Gladsaxe-Kommune(1).pdf "Regulativet for gravearbejde i veje i Gladsaxe Kommune").

Regulativet fastsætter retningslinjer for bl.a.:

- Arbejdet
- Spærretid.
- Afdækning
- Afspærring af arbejdsområdet

[Link til vejkategori som angiver vejejer og vejklasser graveregulativ som viser klassifikationen af vejene i forhold til spærretid.](https://webgis.gladsaxe.dk/mapstore/#/viewer/964 "Link til vejkategori som angiver vejejer og vejklasser graveregulativ som viser klassifikationen af vejene i forhold til spærretid. ")

HUSK graveområdet skal altid indtegnes, hvis det ikke er muligt, skal der som minimum vedlægges en tegning eller et kortbilag over graveområdet.

Kommunen stiller krav om, at der så vidt muligt skydes under veje og cykelstier.

### Hent ledningsoplysninger inden gravearbejdet starter

Husk at inden der graves, skal der hentes ledningsoplysninger i Ledningsejerregisteret (LER) som kan findes via [Ler.dk](https://ler.dk/Portal/P.1.Forside.aspx).

##

                                    Særligt for gravearbejder på Gladsaxe Ringvej og Buddingevej

#### Gravearbejder indenfor Letbanens sikkerhedszone

Det er yderst vigtigt for jeres og for letbanemedarbejdernes sikkerhed, at nedenstående procedure følges i forhold til alle arbejder, som skal udføres inden for letbanens sikkerhedszone, som dækker alt ind for 4 meter til nærmeste skinne og også skinne- og kørestrømsledningens sikkerhedsafstand, som er 1,75 meter.

**ALLE arbejder indenfor Letbanens sikkerhedszone kræver, at det udførende personale har gennemført ”Kursus i arbejde nær Hovedstadens Letbane” ved Metroservice:**

- Uddannelsen kan fås via link: [Kursus i arbejde nær Hovedstadens Letbane](https://metroservice.dk/kontakt/arbejde-naer-hovedstadens-letbane/kursus-i-arbejde-naer-hovedstadens-letbane/ "Kursus i arbejde nær Hovedstadens Letbane").

**ALLE arbejder indenfor Sikkerhedszonen kræver en tilladelse (Permit to work, PTW) fra Metroservice.**

- Sikkerhedszonen betragtes som med ”power on at all times”
- Arbejdes der udenfor 4 meter af nærmeste skinne men med større maskiner, skal der laves en risikovurdering og der skal være evt. Krøjestop eller andre sikkerhedsforanstaltninger som gør, at maskinen ikke kan komme inden for de 4 meter.
- Ansøgning om PTW for kommende arbejder:
    - Skal ansøges for hvert enkeltarbejde med specifik angivelse af lokation og for helt specifikke datoer. Der kan ikke ansøges om tilladelse til at man f.eks. skal arbejde 2 dage inden for de næste 3 måneder. Dette fordi at togføreren skal vide præcis, hvor på kørestrækningen og hvornår, at der er arbejdere, som han/hun skal holde øje med.
    - Der skal ansøges mindst 2 uger før arbejdets start via mail til L3WP@metroservice.dk og med cc til met@metroservice.dk
- En godkendt arbejdstilladelse sendes til den person, som står som kontaktperson med e-mail på ansøgningen. Det er kontaktpersonens ansvar at distribuere det videre.
- Der skal altid være kontaktoplysninger på én person, som er til stede på arbejdsstedet. Dette kan skrives i arbejdsbeskrivelsen eller i Look Out feltet.
- Følgende muligheder for arbejde indenfor sikkerhedsafstanden (1,75 meter):
    - Natarbejde (hvor der pt. ikke kører letbanetog).
    - I dagtimerne skal der anvendes en \*Look Out. Yderligere skal mekaniske maskiner slukkes (deaktiveres), når letbanen kører forbi arbejdsområdet. Eksempelvis en buskrydder.
- Ved arbejde indenfor 1,75m af nærmeste skinne skal sporet kunne rømmes inden for 5 sek. Dvs. arbejde kan kun foregå med håndholdt manuelt værktøj, som kan fjernes fra skinnerne med det samme.

#### Look Out

Personen hos den udførende, som har gennemført kurset ”Lookout-kurset” via link: [Skal du arbejde nær Hovedstadens Letbane?](https://metroservice.dk/kontakt/arbejde-naer-hovedstadens-letbane/skal-du-arbejde-naer-hovedstadens-letbane/)

Spotterens eneste opgave er at overvåge sporene. Spotteren fungerer som øjne og ører for teamet og må ikke deltage i andet arbejde. Spotteren skal have fuldt fokus på togtrafikken og straks reagere ved tegn på tog i bevægelse.

**Look Out’s rolle og daglige rutiner:**

- Look Out skal aktivt overvåge sporene og sikre teamets sikkerhed.
- Ved ankomst af tog skal Look Out tydeligt signalere med armen, at toget er observeret, og arbejdet skal omgående afbrydes, indtil toget er passeret.
- Hele arbejdsholdet skal straks træde minimum 4 meter væk fra sporet, så det er tydeligt for togføreren, at alle befinder sig i sikker afstand.
- Look Out må ikke distraheres af andre opgaver og skal være til stede og fuldt opmærksom under hele arbejdet.
- Look Out ringer inden at arbejdet påbegyndes til kontrolrummet og oplyser arbejdstilladelsesnummeret samt hvor man arbejder i området. Når man afslutter arbejdet lukkes arbejdstilladelsen ved dagens afslutning med et opkald til kontrolrummet.
- Look Out skal medbringe arbejdstilladelsen i print eller digitalt under arbejdet.

## Læs mere om

[Regulativ for gravearbejde i veje i Gladsaxe Kommune](https://gladsaxe.dk/p/BMF-Filer/Vej_og_trafik/Vej-og_gravearbejder/Regulativ_for_gravearbejde_i_veje_i_Gladsaxe-Kommune(1).pdf "Regulativ for gravearbejde i veje i Gladsaxe Kommune")

[Regulativ for gravearbejde i Gladsaxe - 3. Spærretid - Vejkategori-vejklasser](https://webgis.gladsaxe.dk/mapstore/#/viewer/964 "Regulativ for gravearbejde i Gladsaxe - 3. Spærretid - Vejkategori-vejklasser")

[Tegninger for afmærkning af vejarbejde i byområder](https://vejregler.dk/h/7e0fba84-06dd-483b-898a-c7b3e3affaa1/vd20180048?showExact=true "Tegninger for afmærkning af vejarbejde i byområder")

[Vejregler - Afmærkning af vejarbejder](https://vejregler.lovportaler.dk/user/login.aspx?notloggedin=true&amp;url=%2fsearchresult.aspx%3ft%3d%2fV1%2fNavigation%2fTillidsmandssystemer%2fVejregler%2fAnlaegsplanlaegning%2fFaerdselsregulering%2fVejarbejder%2f "Vejregler - Afmærkning af vejarbejder")

[Vejledning - Tilgængelighed ved vejarbejde](https://gladsaxe.dk/p/BMF-Filer/Vej_og_trafik/Vej-og_gravearbejder/Vejledning-Tilgaengelighed_ved_vejarbejde.pdf "Vejledning - Tilgængelighed ved vejarbejde")

[Vejledning i brug af offentligt tilgængelige arealer](https://gladsaxe.dk/p/BMF-Filer/Vej_og_trafik/Brug_af_vejareal/Vejledning_i_brug_af_offentligt_tilgaengelige_arealer.pdf "Vejledning i brug af offentligt tilgængelige arealer")
