Angst og depression
Angst og depression kan komme til udtryk på mange måder. De fleste vil igennem livet opleve symptomer på angst eller depression. Det kan både være psykiske og kropslige symptomer, for eksempel hjertebanken, uro i kroppen, søvnbesvær, tristhed eller tankemylder.
Hvis du igennem en længere periode har oplevet disse symptomer og de påvirker din hverdag, kan du få hjælp ved at kontakte din læge eller tilmelde dig nogle af kommunens tilbud, som er beskrevet nedenfor.
Vi har forskellige kurser der kan hjælpe dig
Det kan være svært at få en hverdag til at fungere, når man har symptomer på angst og depression, men du kan heldigvis få hjælp til at tackle symptomerne, så det bliver dig, der styrer – og ikke omvendt. Deltagere på LÆR AT TACKLE angst og depression oplever ofte, at de for eksempel får mere overskud, større kontrol over deres symptomer og bliver bedre til at klare hverdagens udfordringer.
For hvem
Kurset er for dig, der oplever symptomer på angst og/eller depression eller til dig, som er pårørende. Du vil møde andre, som har samme udfordringer som dig, og I vil typisk være omkring 12 deltagere på holdet. Du skal være minimum 18 år for at kunne deltage og kunne tale og forstå dansk.
Hvad
Kurset varer 7 uger med fremmøde 1 x ugentlig i 2,5 time. På kurset vil du arbejde med konkrete øvelser, redskaber og teknikker og med emner, som er aktuelle for dit liv og din situation. Det er for eksempel:
- Håndtering af angst og depression
- Triggere og advarselssignaler
- Forebyggelsesstrategier
- Bedre kommunikation
- Problemløsning
- At sætte sig mål – og nå dem
- Fysisk aktivitets betydning for humøret
Kurset ledes af to frivillige underviser der selv har enten angst eller depression og er uddannet via Komiteen for Sundhedsoplysning til at varetage undervisningen.
Hvor
Forebyggelsescentret
Hvornår
Der starter løbende kurser, kontakt os og hør nærmere. Se kontaktoplysninger nederst på siden.
På kurset vil du få redskaber til at tackle de ting, som er svære i hverdagen, når man som ung har symptomer på angst og/eller depression. Du vil få inspiration til nye måder at håndtere præcis dét, som du oplever er svært og herved få styrket din selvtillid.
For hvem
Kurset er et gruppeforløb for unge mellem 15-25 år, der har symptomer på angst og depression. På forløbet får du redskaber til at tackle det der føles svært. Inden kurset vil du have en samtale med en koordinator for at afklare, hvilket tilbud der passer bedst til dig.
Hvad
Kurset varer 7 uger med fremmøde 1 x ugentlig i 2,5 time. På kurset vil du arbejde med konkrete øvelser, redskaber og teknikker, samt med emner som er aktuelle for dit liv og din situation. Det er for eksempel:
- Håndtering af angst og depression
- Triggere og advarselssignaler
- Problemløsning
- Positiv tænkning
- Bedre kommunikation
- At sætte sig mål – og nå dem
Du bliver bedre til at hjælpe dig selv og få gjort de ting, du gerne vil. Du får mulighed for at blive en del af et fællesskab med andre unge, der har det ligesom dig. Hvis du helst kun vil lytte, kan du nøjes med det. Der er 10-12 unge på et hold.
Hvor
Forebyggelsescenteret
Hvornår
Der starter løbende kurser, kontakt os og hør nærmere. Se kontaktoplysninger nederst på siden.
Oplever du udfordringer ved at møde op på et fysisk kursus? Lær at tackle angst og depression - online er et internetbaseret kursus, som du kan følge hjemmefra. I løbet af 6 moduler lærer du at tackle dine udfordringer, så du kan genvinde kontrollen i dit liv.
Vi arbejder med seks moduler
På kursets seks moduler arbejder du med forskellige aktiviteter på egen hånd – når det passer dig. Emnerne er de samme, som er beskrevet på kurset ovenfor.
Alt du behøver er en computer med internetforbindelse. På hvert modul er der også live-undervisning af 1 times varighed, hvor der samles op på kursets emner. Undervisningen ledes af en online-instruktør, som selv har erfaring med angst eller depression.